top of page

Konsulatet i Istanbul

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

 

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.Dit login kan også bruges på mobil-appen

  • Forfatters billedeMartin

10 turistråd i lockdown-paradis (maj 2021)

Corona virus er voldsomt herskende i Tyrkiet. Faktisk så meget, at der den 29 april påbegyndes en 3 uger lang nedlukning med udgangsforbud. Men da Tyrkiet mangler penge – er turister stadig velkomne til landet med flest nye daglige Coronasmittede i Europa. Men har du sat næsen op efter en tur til Tyrkiet, har jeg her samlet 10 råd og regler du, som turist, skal være opmærksom på i disse lockdown tider. Jeg vil løbende opdatere dette indlæg hvis/når der kommer nyt. 17/5 en gradvis genåbningsperiode er begyndt. Se nederst i indlægget.

Før du læser videre, skal du vide at den almene tyrker er godt og grundigt sur over, at udlandske turister må bevæge sig rundt – af ren og skær respekt bør du derfor holde en smule lav profil når du bevæger dig rundt. Du skal også huske, at hvis du har et Mavi Kart eller dobbelt statsborgerskab, regnes du for værende lokal – og altså ikke turist. 1 Flyveklar Så du vil til Tyrkiet – også selv om det måske ikke lige er skide smart i øjeblikket… OK, først og fremmest skal du kontakte din rejseagent/flyselskab for at høre om flyve- og indrejsekrav før du tjekker ind i lufthavnen der hjemme. PCR test regler osv – dette skal du også have helt styr på, når du rejser hjem igen. I Tyrkiet koster en PCR test 250TL

Sådan skal et mundbind bæres… skulle du nu pludseligt være kommet i tvivl 🙂

2 Mundbind/maske Du skal bære mundbind overalt udenfor dit hotelværelse, lejlighed eller villa. Der deles ivrigt bøder ud mod brud på dette – også til turister. Du vil se mange der enten har masken i lommen, under hagen eller under næsen – også regeringspolitikere og øvrige myndigheder. For at sige det kort, regnes man for at være ‘primitiv’ og ‘udannet’ ved at bære mundbindet ukorrekt. Mundbind kan købes stort set overalt, og må maksimalt koste 1TL per stk. Du kan dog købe større pakker til gode priser. I Tyrkiet kan et visir ikke bruges ‘i stedet for mundbind’ – men kan bruges sammen med mundbind. Myndighedens råd har det seneste år været: ‘Kan du ikke bruge mundbind skal du blive hjemme’. Fra midt maj 2021 er reglerne om mundbind løsnet en anelse, og det er ikke længere et krav at bære mundbind på offentlig gade, hvis man kan garantere minimum 2 meters afstand til andre. Dette er imidlertid ikke rigtigt muligt hernede, med undtagelse af små landsbyer og i en kæmpe skov. Derfor: Brug mundbind når du er på gaden – og spar 1000 kr i øjeblikkelig bøde.

3 Udgangsforbud Der er meldt udgangsforbud med start torsdag den 29. april til den 17. maj 2021. Det betyder at man kun må forlade sin bopæl for at gå ud at handle, gå til lægen o.lign. Man må ligeledes ikke tage bil for at handle – kun på gå-ben. Forbuddet gælder ikke for udlændinge der kan fremvise rejsedokumenter for ankomst & udrejse. Har man som udlænding opholdstilladelse eller arbejdstilladelse, gælder udgangsforbuddet dog. Under udgangsforbuddet er det ikke tilladt at tage besøge private adresser – dette forbud gælder også turister. Så du kan altså ikke smutte til Tyrkiet her under lockdownperioden for at besøge vennerne – med mindre de arbejder i dit lokale supermarked. Boligkomplekser (site) er blevet bedt om at stoppe beboere i at benytte udendørs grønne fællesarealer under det 3 uger lange lockdown. Ligesom de er blevet bedt om at stoppe beboere på vej ud fra komplekset. Tager du på ferie hernede og skal bo i et kompleks, vil det måske være en smule respektløs at hoppe rundt i fællesarealerne – også selv om du i realiteten gerne må.

Læs også DAGLIGE COVID-19 OPDATERINGER FRA TYRKIET

4 Intercityrejse Kun turister kan rejse frit mellem de forskellige byer og provinser. Tyrkere og udlændinge med opholdstilladelser er underlagt reglen om at ansøge myndighederne om rejsetilladelse (otte kan for eksempel gøres via e-devlet appen).

5 Biludlejning De fleste biludlejningsfirmaer skal holde lukket under lockdown. Dog kan der muligvis arrangeres noget via dit hotel eller i lufthavnen.

Mundbind: Jeg anbefaler mærket EVONY. De har en behagelig blød papir-plastisk elastik om ørene. Fås bl.a i sort og mint grøn. De kan også fås med ‘mentol’ duft, der virker en smule kølende og på varme dage gør det lidt mindre ubehageligt at bære mundbind.

6 Salg af alkohol En af de mest omdiskuterede regler ved den kommende lockdown er forbuddet mod salg af alkohol. Dette forbud gælder også for turister. Bor du på hotel, kan der være enkelte undtagelser.

7 Oplevelser & restauranter Der vil være enkelte museer åbne, men ikke mange. Lige ledes vil en lang række butikker også være lukkede. I Istanbul alene står 180.000 butikker plus en lang række spisesteder og caféer, til at skulle tvangslukke under denne lockdown – uden økonomisk støtte fra staten! Det er dog muligt at kunne bestille og få bragt mad ud fra de restauranter der fortsat holder åbent – ligesom enkelte restauranter har også mulighed for at holde åbent for udlandske turister (gælder ikke udlændinge med opholdstilladelse).

8 Rygning Rygning i det offentlige rum er forbudt som en del af covid-19 restriktionerne. Der har i dagene op til det kommende udgangsforbud været en del regeringspolitikere og religiøse ledere, der har bedt om at salg af cigaretter også skal forbydes under lockdown – dette er dog endnu ikke et tiltag jeg har hørt som værende endeligt.

9 Offenligtransport De busser, sporvogne mv der vil være i gang under den kommende lockdown må maksimalt have 50% af deres passagerer kapacitet med, ligeledes vil det være forbudt at stå op (dette har dog været eksisterende i Tyrkiet gennem de seneste måneder, men er ikke blevet overholdt – overhovedet). Over hele tyrkiet skal HES koden (det Tyrkiske Coronapas) tilkobles busbilletter og kort. Hvordan dette helt foregår med turister ved jeg ikke. Få fat i en HES kode ved at følge illustrationen her.

10 PCR test PCR testen kan foretages på stort set alle hospitaler. Det er egenbetaling og koster 250TL Du skal regne med 24 timers ventetid på svar. Enkelte hoteller kan også arrangerer PCR test for deres gæster. Denne test udføres af ‘mobile’ testcentre og finder oftest sted på dit hotelværelse. Der har været en række sager om ‘u-autoriserede’ mobile testscentre, gør dig derfor klart at testen udføres af godkendte testere/laboratorier. TIP: Gør det klart at du skal bruge PCR testen i forbindelse med flyrejse. Hospitalet kan på den måde formulere PCR test beviset som flyselskaberne og grænsekontrol ønsker det.

Og så lige et sidste kvæk…. Jeg ser spørgsmålet ‘om det egentligt er sikkert at tage til Tyrkiet’. Det kan jeg ikke bedømme, men du skal gøre det meget klart for dig selv, at Tyrkiet øjeblikket topper verdenslisten over lande med flest nye COVID19 tilfælde – og samtidigt også et af de lande der udfører færrest test … taget befolknings- og smittetallet i betragtning (Det kan godt ske at antallet af nye smittede er dalet 10.000 eller mere hen over de seneste par uger, men antallet af test er faldet med godt 100.000). Spørger du mig som en ven, om det er OK at tage af sted – vil jeg 100 procent anbefale dig at vente et par måneder – måske allerede til først i juni. Jeg mener, hvorfor tage til tyrkiet lige nu og så ikke møde de lokale, ikke at kunne shoppe på en nogenlunde fri måde? Måske har du en ‘Palle alene i verden’ fantasi – eller måske er din rejse livsvigtig. Du skal også gøre det meget klart for dig selv, at flyafgange ændres og aflyses meget meget ofte – hvilket betyder at du skal være parat til at kunne blive i Tyrkiet en smule længere tid end planlagt. Du skal huske at have styr på din sygeforsikring – og så skal du selvfølgelig overholde de danske indrejseregler når du vender tilbage til Danmark igen. God feriehvis du nu absolut ikke kan vente

Udlandske turister er ikke omfattet udgangsforbuddet.

Ansvarsfraskrivelse: Her på mitistanbul.dk forsøger jeg at holde informationen så korrekt og opdateret som overhovedet muligt – men der kan forekomme ændringer jeg ikke hører om eller ændringer til ændringer der sker mens jeg opdaterer indlægget her. Derfor er jeg, Martin, (og min blog mitistanbul.dk) ikke ansvarlig for eventuelle ukorrekte eller ændrede restriktioner og regler… du skal være opmærksom på, at i Tyrkiet kan der ske ændringer i regler, restriktioner og lovgivning med øjeblikkelig varsel (nogle gange uden et reelt varsel). Det er derfor dit eget ansvar at holde styr på hvilke regler de gælder for dig og din tur til Tyrkiet samt hjemrejse. Kontakt dit rejsebureau/flyselskab for detaljerede aktuelle regler.

#coronavirus #lockdown #turisme

mitistanbul-logo-2023.png
bottom of page