top of page

Konsulatet i Istanbul

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

 

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.Dit login kan også bruges på mobil-appen

  • Forfatters billedeMartin

9 steder at gå ‘shop-amok’ i Istanbul

Det er ikke kun Istanbuls mange museer, moskeer og naturoplevelser der kan trække besøgende til storbyen, shopping er klart blandt en af Istanbuls helt store attraktioner – for når det egentlig kun er remoulade og dannebrogs-klaphatte der ikke lige er til at opdrive hernede, er mulighederne næsten uendelige.

Og mens kursen lige nu er godt 125TL for 100kr, er det mere end muligt at finde et godt tilbud end det er at finde en hvid dansk jul.

Men hvor alle de her super gode indkøbsmuligheder findes, er et spørgsmål jeg tit og ofte stilles af besøgende her til. Og svaret er, som så mange andre svar, ikke et her og der – for det kommer helt an på hvad det er man er på udgik efter.

Historie og basarer Som sagt, er Istanbul spækket med historie og en af de helt store attraktioner er verdens ældste overbyggede marked – eller sagt mere moderne: indkøbscenter: Kapalı Çarşı (Grand Bazar) der med sine godt 4000 butikker og 550 årige historie er et godt besøg værd. Men pas på: Det er også stedet hvor alt og alle hurtigt betaler mest muligt for varerne – og så lige det faktum at man let kan fare vild derinde.

Sådan kommer du til Kapalı Çarşı: Den nemmeste mulighed er at tage sporvognslinjen T1. En af de største indgange er ved stoppestedet Beazıt-Kapalı Çarşı.

Eminönü Men Kapalı Çarşı er langt fra det eneste marked du kan finde på den historiske halvø, på kajen mod Det Gyldne Horn (Haliç) i Eminönü distriktet, finder du Mısır Çarşısı (krydderibasaren også kaldet Den Egyptiske Basar) – men, kig hellere i gyderne bag Krydderibasaren, også kaldet Tahtakale pazari – for her kan du finde alt, og jeg mener alt, ligefra friskmalet Mehmet Efendim kaffe over toiletsæder, legetøj og værktøj til chokolade, fest artikler og tøj til enhver lejlighed. Priserne er generelt reelle i Tahtakale pazari da det er her den mere ‘jævne’ borger går på indkøb.

Sådan kommer du til Krydderibasaren og Tahtakale pazari: Kommer du fra Pera (Galata Tårnet og Istiklal Cd) så er det nemmeste at gå turen over den skønne Galatabroen. Fra den asiatiske side, find en færge til Eminönü – samt sporvognen T1 til Eminönü station. Du kan også tage Marmaray toget til Sirkeci station og gå ned mod Yeni Cami (en cirka 10 minutters spadseretur gennem gader med masser af indkøbsmuligheder).

Indkøbscentre AVM Er det nu ikke basarer der trækker men de moderne luksuriøse shoppingcenter, så er der rig mulighed i Istanbul. Faktisk er her over 120 indkøbscentre – plus en endnu større sektor af såkaldte ‘arkader’.

Europæiske side På den Europæiske side af Istanbul, og indenfor en 15 minutters radius fra Taksim pladsen, finder du Trump Towers AVM (i bunden af Det Danske General Konsulat i Istanbul), Cevahir AVM, Zorlu Center, Ôzdilek Park AVM, Metrocity AVM og Kanyon AVM. Cevahir AVM var engang blandt Europas største indkøbscentre og med en relativt stor tivolipark indenfor er her lidt for enhver smag. De fleste af butikkerne er relative små og har sjældent det største varesortiment på hylderne. De samme gælder for Trump Tower AVM der mere er café og livsstil end egentlig shopping. Zorlu Center er blandt eliten af indkøbscentre i Istanbul. Her finder du blandt andet én af byens to Apple Stores en række selektive forretninger for den lidt kræsne smag. Zorlu Center. Et andet indkøbscenter på den lidt mere ekslusive side er Kanyon AVM. Et mere udendørs center med caféer, livsstil og mode.Ved siden af Kanyon ligger Özdilek Park og Metrocity der hver i sær henvender sig til i bredere publikum. I begge centre finder du større vatrehuse og butikerne har et bredere udvalg og mere på hylderne end Zorly og Kanyon.

Sådan finder du: Trump Tower og Cevahir: Tag metrolinjen M2 til Şişli—Mecidiyeköy. Følg skiltning. Du kan også tage Metrobüs til Mecidiyeköy station og derefter følge skiltningen. Zorlu Center: Metrollinjen M2 til Gayretepe station. Følg skiltningen gennem tunnellerne. Du kan også tage Metrobüs til Zincirlikuyu og følg skiltningen gennem tunnellerne. Kanyon, Özdilek Park og Metrocity: Tag metrolinjen M2 til Levent station. Følg skiltning. der er indgang fra tunnellerne i metroen.

Asiatiske side Er du til et knald godt tilbud, så skal du en tur på en den asiatiske side hvor indkøbscentret Optimum Outlet Mall ligger. Her finder du en masse mærkevarebutikkers outlets med alt lige fra køkkenudstyr over mode og tilbehør til møbler.

Sådan kommer du til Optimum Outlet Mall: Fra Kadikoy, tag metrolinjen M4 til Yenisahra station. Der er en 5 minutters gåtur hen til centret, der via en gangbro (med elevator) ligger på modsat side af hovedvejen E5.

Der er selvfølgeligt masser af andre markeder og indkøbscentre i Istanbul, men her et mindre udsnit af de mest populære. Har du mulighed for en bil, vil jeg anbefale Viaport Outlet AVM (ved SAW lufthavn) eller Mall Of Istanbul på motorvejen mod Edirne. Jeg vil klart anbefale lokale gadebasarer i mange forskellige distrikter. Spørg på dit hotel hvor du kan finde et lokalt godt marked.

Indlægget her er en redigeret udgave af den oprindelige klumme jeg skrev til avisen iskandinavya.com – Oktober 2020 udgaven

#shopping

mitistanbul-logo-2023.png
bottom of page