top of page
Forfatters billedeMartin

At flytte til Istanbul

Jeg får ofte mails og beskeder fra danskere der af den ene eller anden årsag vil bosætte sig i Istanbul. Spørgsmålene er meget ens uanset om re-lokaliseringen skyldes uddannelse/Erasmus, arbejde, eventyr eller romantik.

Uddannelse/Erasmus

Først og fremmest skal du sørge for at have alle dine papirer i orden. Tal med dit danske uddannelsessted og det tyrkiske uddannelsessted om hvilke dokumenter du skal bruge til at få lavet din studietilladelse (opholdstilladelse på baggrund af studie).

Studiebolig

Et kollegieværelse i Tyrkiet og dermed også i Istanbul, er ikke som du kender det fra Danmark. Hernede bor der op til 4-6 personer i samme værelse med delt badeværelse. Der er også de mere luksuriøse kollegier med kunnet par stykker på hvert værelse. Der er ikke noget privatliv, enkelte steder er der et gardin man kan trække rundt om sin seng. Erasmus dele-lejligheder/internationale delelejligheder, disse findes overalt i Istanbul. Ofte er lejligheden møbleret med de mest basiske møbler, men du vil have dit eget værelse og skønt huslejen måske kan virke lidt krydret, er den inklusiv regner – dvs: el, vand, varme og internet. En god idé er at finde Istanbul Erasmus grupper på Facebook.

Eventyr

Er du lige som jeg, på jagt efter eventyr ud i den store verden, såre der mange ting at tage med i sine overvejelser:

  1. Økonomi

  2. Sundhedsforsikring

  3. Pension

  4. Bolig

  5. Rejse- og opholdsdokumenter

  6. Sprog

Den Tyrkiske økonomi går gennem nogle hårde år, da jeg flyttede herned i 2014 var en Euro cirka 2,90 TL til sammenligning er den her i marts 2020 en 6,80 TL med den største stigning siden juli 2018.

Arbejde

Det betyder høj inflation og stigende arbejdsløshed blandt de lokale. Med andre ord, hvis du regner med at ville flytte til Istanbul for at finde et job, skal du have noget helt specielt at tilbyde – der ud over er der sprogbarrierer osv og selvfølgelig skal for eksempel en revisor gennem et omskolingsforløb. Jeg siger ikke at det er umuligt – men bestemt ikke nemt.

Og det bliver endnu sværere da en udenlandsk ansat jvf tyrkisk lovgivning skal have mere i løn end en lokalansat. Dertil kommer omkostninger ved arbejdstilladelse mv.

Opholdstilladelse/Ikamet

Hvis du nu ‘bare vil tage et år ud og opleve’ så skal du have en almindelig opholdstilladelse, den skal du ansøge indenfor 3 måneder efter ankomsten. Mit råd er, ansøg med det samme. Processen kan være langvarig, og det er problematisk at rejse ud og ind mens din ansøgning behandles. For at kunne ansøge om opholdstilladelse såkaldt have en gyldig sygeforsikring. Disse kan fås til en rimelig pris hernede (fra omkring 75 Euro for den basiske pakke). Der ud over skal du bruge en ‘noteret’ lejekontrakt fra din udlejer eller aftale med dit hotel.

Bolig At finde en bolig i Istanbul er ikke det sværeste, men priserne og kvaliteten af boligerne svinger meget – og så er det måske væsentligt hvilket nabolag du vil slå dig ned i.

Ejendomsmæglere (Emlak) findes på næsten hvert et gadehjørne, disse laver ikke meget – men koster en måneds husleje af den bolig du lejer via mægleren. Du skal i øvrigt være opmærksomme, at hernede ser man en lejlighed man kan lide, man betaler, underskriver kontrakten og får nøglerne på stedet.

Nyttige links

  1. sahibinden.com (tilsvarende DBA. God til boligsøgning)

  2. https://en.goc.gov.tr (online ansøgning til opholdstilladelse)

  3. www.Erasmus.biz (for Erasmus lejligheder/værelser)

723

Comments

Rated 0 out of 5 stars.
No ratings yet

Add a rating

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X
bottom of page