top of page

Konsulatet i Istanbul

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

 

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.Dit login kan også bruges på mobil-appen

Ferien til Tyrkiet er blevet (en del) dyrere

Selvom pungen bugner af danske kroner eller Euro så er det, i følge flere store internationale rejsearrangører, blevet dyrt at tage på ferie til Tyrkiet. Årsagen skal i følge rejsearrangørerne findes i den faldende værdi af den tyrkiske lira og i den igangværende hyperinflation – der tvinger turistbranchen til at binde deres priser op på USD eller EURO.

Hotelværelserne i for eksempel Istanbul og Antalya er i gennemsnit 138 EURO og 110 EURO (STR Global) hvilket betyder at en uge på hotel i Antalya kan koste ca 800 Euro hvor samme standard vil koste 600 EURO i Spanien. I følge britiske rejsearrangører, er økonomien én pris mens en anden pris er den personlige frihed der også betales på ferien til Tyrkiet.

I følge rejsearrangøren Bentour Germany kan en uges ferie til Tyrkiet hurtigt blive 2000 EURO dyrere i år og næste år – end den var sidste år.

Økonomien Husholdningsbudgetterne i Tyrkiet er i krise – mindstelønnen er på 8500TL og cirka 43% af den tyrkiske arbejdsstyrke har mindsteløn som indtægt. 1 kg oksekød koster i omegnen af 250TL der reelt betyder 6-7 timers mindsteløn. Et kilo løg der ligger et sted mellem 30 og 40 TL, cirka 1 times mindsteløn – og så videre.

Og med meget lidt tiltro til at den genvalgte tyrkiske regeringsledelse har nogen egentlig viden om hvad den kaver, er den tyrkiske økonomi siden valget sidst i maj 2023 forværret yderligere med tonsvis af nye afgifter og beskatninger samt faldet i værdien overfor udenlandsk valuta.

Det betyder at hvis du vil ud for at finde dig en kold Efes, så skal du nok regne med at slippe omkring 100 TL (ca 30 kr) hvis ikke mere. En cocktail til omkring 300 TL (100 kr) osv osv. Hvis du også vil en tur på en Balik Raki restaurant, så skal du for 2 personer med en lille falske raki, mezze, og hoveret regne med at slippe cirka 1500 TL altså godt 500 kr.

Mit Istanbul mener: Vi skal huske at der er mange årsager til at rejse og holde ferie i udlandet. Én af årsagerne er at være i en anden kultur, at lære fra andre kulturer og opleve. Ja, ‘den personlige frihed’ betyder at du ikke kan hoppe rundt i en miniskirt uden glubske blikke og cat-calling, at to kærestepar af samme køn kan udsættes for tilråb og så videre… og skønt at denne uciviliserede adfærd desværre kan forventes så husk at det kun er en yderst minoritet der opfører sig primitivt – og at dette ikke må forhindre dig i at få mange gode oplevelser i Tyrkiet. Et smukt land, dejlige mennesker, fantastiske kulturer og super lækker mad.

OBS: Det er gennem de seneste måneder blevet vanskeligere at veksle danske kroner i Tyrkiet. Dette skyldes bl.a hvid-vaskningsreglerne der er for snørklede og at den danske krone både er stærk men også en lille møntfod. Brug dit MASTER/VISA kort når du er hernede. Tak med din bank om gebyrer.

Læs også fra dr.dk

#ferie #økonomi

mitistanbul-logo-2023.png
bottom of page