Det ses mange steder i verdenen, når restaurering af historiske monumenter ender galt. Om det er penge, politik eller almindeligt sjusk – kan jeg ikke svare på. Her i indlægget hiver jeg fat på nogle restaurerings-ommere fra hele Tyrkiet.
I den forgangne uge, har restureringen af det ikoniske Gatala Tårnet i Istanbul skabt debat, overskrifter, twitterstorme og et sagsanlæg. Tårnet der har stået i stort set samme form på helt samme plads i 672 år (åbnede i 1348) blev tvangsoverflyttet fra Istanbul Storkommune til det tyrkiske turisme ministerium i efteråret 2019, hvor efter en omfattende restaurering blev annonceret. Men da en video tidligere på ugen, af hvad der virker som vandalisme fremfor forsigtig restaurering af Galata Tårnet, ramte Twitter, trendede hashtagget #GalataKulesi (link åbner i et nyt vindue). Lederen af oppositionspartiet CHP i Istanbul, Canan Kaftancıoğlu, sammenlignede ‘restaureringsarbejdet’ af Galata Tårnet med ISIS’ ødelæggelse af verdenshistoriske monumenter i Syrien og Irak. Torsdag kom ministeren for turisme med en erklæring i støtte til restaureringsarbejdet, men da fredag kom – i øvrigt med et sagsanlæg mod destruktionen af tårnet, ændrede han dog tonen og forklarede at han havde nu afskediget entreprenøren og ansat en ny entreprenør af ‘højere kvalitet’, som det lød.
İBB'nin elinden alınarak Kültür ve Turizm Bakanlığı'na devredilen Galata Kulesi'nde duvarların matkapla yıkıldığı, tarihi kulede inşaat çalışmaları yapıldığı görüldü. Görüntüleri, İBB Kültür Varlıkları Daire Başkanı Mahir Polat, Twitter hesabında paylaştı.#galata #galatakulesi pic.twitter.com/zQUMuoCfr4 — Cumhuriyet (@cumhuriyetgzt) August 12, 2020
Men det er langt fra første gang kritikken har haglet ned over myndighederne i restaureringssager. kritikere retter skytset mod regeringen med beskyldninger om vandalisme af verdenshistoriearven frem for at konservere og restaurere.
Antalya: Alaaddin Mosque hovedport Den 800 år gamle Alaaddin Moskeen i Antalya fik i 2016 myndighedernes u-nænsomme restaurering at føle – i særdeleshed hovedporten der i sin oprindelige stand var at finde med et unikt murværk – hvilket nu ikke er at se mere. I følge arkitekten bag restaureringen var man nødt til at bryde porten mere eller mindre helt ned, da fundamentet ‘ikke var sikkert’. Desværre blev porten restaureret/genopbygget så den mest af alt nu minder om indgangen til et af Tyrkiets mange Qatar-financierede upersonlige malls (indkøbscentre).
Porten ved Alaaddin Moskeen i Antalya. restaureringen beskrives som både ‘talentløs’ og ”ødelæggende’. Jeg har ikke kunnet finde nogle positive vendinger om projektet – dermed ikke sagt at de ikke findes. (foto Haberler)
Hatay: Mosaik massakre I 2015 blev de restaurerede mosaiker på Hatay Arkæologiske Museum vist frem for offentligheden. Mosaikerne, der er levn fra den romertiden i Anatolia, skabte dog øjeblikkelig overskrifter – først i de lokale medier, siden i verdensomspændende medier, da såvel lokale som internationale eksperter alle var enige om, at her var tale om en decideret vandalisering. “De fremstår nu som satire-mosaik af dem selv‘, udtalte Mehmet Daskapan, der er expert på området. Udtalelsen fik turisme ministeriet til at iværksætte en undersøgelse af restaureringen, men her 5 år senere, er vi ikke blevet klogere. Dog har Twitter altid svaret. For eksempel mener flere at én af de ‘restaurerede’ mosaikker nu pludseligt ligner den Tyrkiske præsident.
Om mosaikken ligner den tyrkiske præsident ved jeg måske ikke om det lige passer – men efter afsløringen af den omfattende skade af de romerske mosaikker i Hatay har fået flere twitter brugere til at spekulere i resultatet. (foto: Twitter trending/Photos: Tamer Yazar/AP)
TV: Før restaureringen. TH: Efter restureringen (foto: Tamer Yazar/AP)
Kastamonu: Fra Udsmykket moske til nøgent badeværelse I byen Kastamonu blev Nasrullah Moskeen (bygget i år 1506) udsat for en måske lidt for kærlig restaurering. Efter 2 års restaureringsarbejde åbnedes dørene i 2017 for offentligheden, og til folks store forbavselse gik de ind i en moske hvor stort set al udsmykningen var høvlet væk. Og som alting i Tyrkiet, indledes endnu en undersøgelse – en undersøgelse hvis konklusion blev offenliggjort i juni 2020. Heri konkluderes det, at ‘original udsmykning og kalligrafi’ ikke er blevet fjernet. Vi lader billederne tale for sig selv – selvfølgelig hvor meget er originalt (altså fra åbningsdagen i 1506) og hvor meget er kommet til i tiderne siden hen, er et reelt spørgsmål… der så stiller et andet: ‘Hvordan og hvor meget skal man restaurere?’.
Nasrullah Moskeen i Kastamonu før og efter restaurering. (foto: hurriyet)
Istanbul: Marmara Universitets rektorbolig I 2017 stod rektorboligen for Marmara Universitet campus Göztepe færdigt efter en gennemrestaurering af hvad der godt 120 år tidligere havde været både en Jagthytte og hamam for Sultan Abdulazizs nevø Murat V. Restaureringen blev mødt af løftede øjenbryn og en twitterstorm. Kan du spotte forskellen?
Marmara Universitet. TH før restaureringen. TV efter. (foto Twitter)
Şile: Svampebob Firkant Ved Bosporus Strædets mund til Sortehavet ligger byen Şile, her byggede Genoveserne for godt 2000 år siden et udkigstårn på en lille klippeformation af en ø, få hundrede meter fra kysten. I 2015 stod dette tårn/slot færdigt efter et par års restaurering.. Resultatet fik både Twitter og lokale til at gå i selvsving. Og meningerne om det færdige resultat er delte – for ligner det nu noget fra computerspillet Minecraft eller er det tegnefilmfiguren Svampebob Firkant? Bag restaureringen stod Kocaeli Universitet Arkitektur & Design fakultetet. Efter de drøje hug til hele projektet, udgav det lokale bystyre en milelang udtalelse hvor i de forsvarrede restaureringen og kaldte kritikerne for ‘uvidende individer’.
Tårnet i Sile. TV før restaurering. (foto: hurriyet)
Alle disse kiksede og al for ofte ødelæggende restaureringsprojekter af både den tyrkiske- og vores fælles verdenshistorie, får ofte kritikere til at pege fingere ad regeringen. ‘De vandaliserer hele tiden historien så den bedrer passer ind i deres narrativ’ skrev en twitterbruger i en tråd om Galata tårnet, mens andre kritikere bestående af eksperter også beder regeringen påtage sig ansvaret. Ansvar eller ej, umiddelbart er mit råd til de tyrkiske myndigheder: Lad nu vær’ med at røre ved historien… lütfen.
Topbillede Oldtidbyen Hasankeyf blev grundlagt for omkring 4000 år siden (ca år 1800FKR). Oldtidsbyens ruiner måtte lade livet for få år siden da staten anlagde en dæmning i området. For få måneder siden stod området endnu engang klar til at modtage turister – men synes der mødte verden var ikke som forventet.
Til dette indlæg har jeg hentet viden fra en række artikler fra History of Art, History of Architecture, BBC, Hurriyet, Harberler, Bir Gün m.fl
Comments