Sådan midt mellem de fantastiske historier fra Hagia Sophia, Den Blå Moske og Basilika Cisternen – ligger den lille restaurant Lale, sådan uden videre er der ikke noget særligt at lægge mærke til… lige indtil 60’erne og 70’ernes hippie-historie støves lidt af.
Før mobiltelefonen og dengang internationale telefonopkald kostede en bondegård, blev denne lille restaurant 1960’erne’s livslinje når blomsterbørnene drog fra Europa og USA til en selvrealisering i guruernes land, Indien – med et stop over i Istanbul.
Det var stedets mange grød-varianter på menukortet der gav Lale (tulipan) kælenavnet ‘Pudding Shop’ (grødbutikken). Og for at akkommodere de mange hippierejsende, havde ejerne af stedet ladet en opslagstavle slå op på den ene væg, hvor gæsterne kunne sætte personlige hilsner men mest af alt – om køremuligheder gennem mellemøsten. Nogle havde skaffet en folkevognsrugbrød – andre personbiler eller egentlige busser.
Alt sammen i en atmosfære af musik, romantik, mad og drikke.
Opslagstavlen i Pudding Shop (foto: Mark Ashmann)
Som hippiekulturen langsomt døde hen og revolutioner og anden uro begyndte at præge mellemøsten rykkede fokus sig fra Pudding Shop som en møde og informations central. I dag er der slået et kæmpe skilt op på facaden (se billedet) med ordlyden ‘Pudding Shop’. Inden i restauranten kan man stadig se opslagstavlen med nogle af de mere legendariske opslag.
1976 (Foto fra The Pudding Shops Facebook side)
Pudding Shop medvirker i 1978-filmen Midnat Express, der er en selvbiografisk fortælling om den unge amerikanske Billy Hayes der blev anholdt og fængslet i istanbul, for at smugle hash ud fra Tyrkiet i 1970. Bogen og senere filmen skildrer Hayes’ fængsling og flugt.
(Foto i toppen af indlægget: mitistanbul.dk 2020)
Comentarios