top of page

Istanbul: Kort lockdown varsel skaber voldsomme scener

  • Forfatters billede: Martin
    Martin
  • 11. apr. 2020
  • 2 min læsning

Panik og kaos spredte sig gennem Istanbul og 30 andre storbyer i Tyrkiet, da indenrigsministeriet med en ultra kort erklæring klokken cirka 22:00 fredag aften varslede et 48-timers total lockdown og udgangsforbud i 31 af Tyrkiets storbyer, som en del af regeringens tiltag mod spredningen af COVID-19.

Supermarkeder i Tyrkiet lukker i denne Corona-tid omkring klokken 21, der efter er der små minimarkeder åbne med et begrænset udbud af varer, så da den sparsomme udmelding kom, panikkede befolkningen – logisk nok.


Daglige updates: Status på COVID19 i Tyrkiet

Den smule respekt for ‘social distance’ tyrkerne og øvrige nationaliteter i Istanbul så småt var begyndt at respektere, faldt til jorden med et brag, og uhyggelige scener med voldsomme menneskemængder såvel ude som inde fra minimarkeder blev foreviget på video og fotos og delt på de sociale medier.



Panikken spredte sig i Istanbul

Faktum er, at dette udgangsforbud sikkert ikke tjener bekæmpelsen af Coronavirus på nogen måde. At det blev annonceret på et tidspunkt der er totalt hensynsløst og at det skete uden nogen form for forklaring – totalt afblanket for enhver demokratisk tilgang. Når jeg ser på hvordan den danske regering takler denne aldrig set før situation – til hvordan den tyrkiske regering gør – så er forskellen at der forklares, der svares på spørgsmål – også kritiske, der tages ansvar og der understreges muligheden for fejl. Dette sker ikke i Tyrkiet med resultatet: komplet forvirring. Og her mener jeg at den Tyrkiske regering virkligt har fejlet… den tyrkiske befolkning bærer selvfølgeligt ansvaret for at overholde covid-etikette og social distance… meeeen meeeeeen…… havde befolkning fået en reel forvarsel – var situationen måske ikke som den vi oplevede. Om det paniske hysteri i går vil kunne ses i COVID19 smittetallene senere – det må vi vente med at finde ud af… men mon ikke? Scener som dem i videoerne nedenfor udspillede sig overalt i Tyrkiet.

Istanbuls storborgmester Imamoglu har her til morgen tweetet, at udgangsforbuddet skete uden han var blevet informeret.


Sokağa çıkma yasağı kararı ansızın alınmamalı. İBB olarak bu kritik karardan haberdar değiliz, bilgilendirilmedik. Yarın İstanbul’da hangi hizmetleri verip vermeyeceğimizi bile bilmiyoruz. Ortak akıl ve iş birliği olmayan her karar sadece kafa karışıklığı ve panik yaratır. pic.twitter.com/EkHAh2FcsH — Ekrem İmamoğlu (@ekrem_imamoglu) April 10, 2020

‘Som storkommune var vi ikke informeret om denne kritiske beslutning. Vi havde intet fået af vide. Vi ved end ikke hvilke services vi kan tilbyde Istanbul i morgen [lørdag, red]. Enhver beslutning uden almen logik og uden samarbejde skaber forvirring og panik’.



OBS: Videoen indeholder voldsomme scener

Ingen grund til at fortvivle og panikke Hen under natten offentliggjorde indenrigsministeriet at udbringsservices og posten samt dagligvarerudbring (Getir, Banabi, Istegelsin mv) og bagerier stadig vil have åbent. Offentlig transport er indstillet.

Lørdag morgen: Jeg tog min 15-årige dansk-svensk gårdhund ned for en morgen tissetur – vi blev inde på ejendommens terræn.

141

 
 

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

bottom of page