top of page

Konsulatet i Istanbul

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

 

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.Dit login kan også bruges på mobil-appen

  • Forfatters billedeMartin

Prinsernes Øer: Et historisk stop for dyremishandling

Opdateret: 11. okt.

En god times sejlads fra det centrale Istanbul ud i Marmarahavet, ligger de såkaldt Prinsernes Øer (Adaler). Populært strand- og picnic udflugtsmål for den naturhungrende Istanbulborger og de mange nysgerrige udenlandske besøgende der vil se ‘what the buzz is about’, spise lidt halvgod mad til sindssyge overpriser og køre en tur rundt på et par af øerne i hestevogn.

Men nu er det slut – i hvert tilfælde det med hestevognen – og heldigvis for det.

Et selfie med mig & 2 venner på Büyük Ada (den største og mest populære af øerne).

I årevis har dyreretsforkæmpere forsøgt at råbe såvel politikere som turister op om den organiserede dyremishandling disse hestevognsture i realiteten stod for: misrøgtede, underernærede, syge og udmattede heste – trak velbetalende turister op og ned ad bakkerne på øerne i sommerheden.


Ingen kommentarer 🥺

I sæsonen mellem maj og september har der næsten dagligt været rapporter om heste der kollapsede af overanstrengelse, sult eller sygdom mens hestevognen var pakket med turister.

Første gang på Büyükada – maj 2013 – en veninde og jeg havde festet hele natten. Troede at vi tog en færge Fra Kabatas til den asiatiske side . 90 minutter senere gik vi i land på Büyükada. Vi anede ikke hvad det var- og hvorfor folk var vilde… efter at have boet i Istanbul i nogle år, forstår jeg det endeligt… natur, friskere luft og lidt ferieatmosfære. Af de tilgængelige øer, er det dog den første, Kinaliada der har vundet mit hjerte – lettere tilgængelig, mindre og ikke ligeså vild populær som Büyükada.

Men et sygdomsudbrud blandt hestestanden satte i december 2019 endnu engang fokus på hestenes ve og vel. 81 heste måtte aflives – og så skete der endeligt noget:

Istanbul borgmester Imamoglu indvier de elektriske minibusser

Istanbuls guvernør varslede et 3 måneders forbud mod hestevognskørsel på øerne, men det var ikke nok for den nyvalgte Istanbul borgmester Imamoglu, der stillede et forslag om at storkommunen skulle tilbagekøbe alle 277 hestevogne på øerne og dermed inddrage tilladelserne til hestevogns-kørslen. Hestevognene skulle derefter erstattes af mindre elektriske minibusser drevet af det kommunale transportfirma IETT.

Som sagt så gjort – og under jubel fra dyreretsforkæmpere og enorme protester fra hestevognsejerne, blev de første elektriske minibusser sat i drift i begyndelse af juni.

lidt ø-atmosfære

Hvad kan du opleve på Prinsernes Øer? Der er overfyldte badestrande (ofte halvdyr adgang), masser af ferieatmosfære – lidt i stil med den du kan opleve i Gilleleje, Rørvig eller på Skagen. Her er masser af souvenirbutikker, spisesteder, spændende arkitektur – og også masser af spændende historie. Øernes historie har ofte dannet ramme om nogle tragiske/dramatiske hændelser. I den romerske Byzantin periode, var det her at forskellige prinser blev sendt i eksil. Det var også på en af øerne at den tyrkiske national-konservative statsminister Menderes blev idømt dødstraf under en retsag i 1960/1961 (Menderes tilstod angiveligt at stå bag Istanbul Pogrom i september 1955. Den nuværende tyrkiske præsident – der beundrer og følger Menderes politiske ideologi, Indviede i maj 2020 den ø der var Menderes fængsel som ‘Demokrati og friheds øen’). Det var også på en af øerne at man massakredede istanbuls gadehunde dette kan du læse mere om Istanbuls herreløse katte og hunde.

#adaler #hestevogne #Øerne

mitistanbul-logo-2023.png
bottom of page