Kender du Simonsen?

Istanbul og det øvrige Tyrkiet er fuldstændige fodboldtossede, det står helt klart – men skruer vi tiden blot 115 år tilbage, så var snakken en noget andet. I Osmanernes Tyrkiet Indtil 1908 var det faktisk piv ulovligt at være tyrker og spille fodbold. Dengang var det kun vesterlændinge der måtte spille og organisere fodboldklubber mens den boldsultne tyrker i bogstaveligste forstand stod på sidelinjen og misunderligt så på.

I dagens Istanbul tager det ikke mange minutter, før end du ved at du er havnet i en fodboldtosset storby. Det starter som regel med taxachaufføren der kører dig fra lufthavnen og ind til byen, når denne hører at du er fra Danmark vil han (næsten med garanti) begynde at liste nogle danske fodboldspillere op med en klokkeklar forventning om, at du kender til dem – måske enda kender dem, måske enda taget til Istanbul for at møde nogle af de danske spillere på de tyrkiske hold.

Indrømmet, jeg er på ingen måde inde i fodboldens verden, så hvordan griber jeg sådanne ‘fodboldtossede’ situationer an? Det tog mig falktisk et par år at finpudse, og umiddelbart er det ikke svært, for et anderkendende nik til foldboldsvadaens afsender og nogle velplacerede “aynen öyle” (der betyder noget i retning af: netop) virker helt efter hensigten.

Gallatasaray og Fenerbahce i hhv 1911/1912 (History of Football)

Sværere bliver det så, når jeg bliver spurgt indtil mit favorit foldboldhold, for her kan der sagtens opstå problemer af den slags jeg med min tyrkiske sprogkunnen ikke som sådan kan forklare mig ud af.

Men noget fodbold snak har jeg dog lært (efter knapt 7 år i Istanbul, er det svært ikke at have suget bare lidt til sig). Her i megabyen findes der faktisk et hav af fodboldklubber. Der er også enkelte kvindehold og så er der selvfølgelig alle de ‘hold’ der består af venner der mødes send over weekenden eller hverdagsaftener og spiller. Flere af disse amatørhold arrangerer små turneringer mens de hver i sær har en drøm om at en talentspejder fra et af de helt store hold spotter dem fra sidelinjen. I Istanbul er der i skrivende stund 4 helt store klubber hvor af de to rivaliserende klubber: Galatasaray og Fenerbahce hver med sin kæmpe tilhængerskare, merchandise forretninger, skandaler og en spændende historie.

De største klubber i Istanbul

Galatasaray Et af de mest populære gymnasier i Istanbul er uden tvivl Galatasaray der ligger placeret midt på Istiklal strøggaden. Skolen udsprang af det Franske skolesystem omkring 1870 og undervisningen foregik mest på fransk og eleverne var generelt af udenlandsk herkomst. I 1905 blev fodboldklubben Galatasaray grundlagt af en gruppe af skolens elever og lærere. Fenerbahce Fenerbahce fodboldklub blev grundlagt af en mindre gruppe tyrkiske venner i Istanbul nabolaget Fenerbahce i bydelen Kadiköy i 1907. Opstarten af klubben foregik i hemmelighed grundet osmanernes fodboldforbud. Men blev med ophævelsen af forbuddet i 1908 registreret som en foldboldklub.

Der ud over er der 2 andre storklubber i megabyen. Besiktas fodboldklub blev grundlagt i 1903 under særlig tilladelse fra myndighederne, mens Istanbul Basaksehir Fodboldklub blev grundlagt i 1990 af det daværende bystyre, men skiftede i 2014 navn og hjemmestadion og blev til det nuværende Istanbul Basaksehir.

Og tilbage til taxachaufførerne, til vennerne og bekendte og til dem jeg falder i snak med på caféer og via mit arbejde som lektor i sprog ved et af byens universiteter. For når en fodboldblind person som jeg krænges op i et hvad-er-din-yndlings-foldboldklub hjørne, så har jeg fået at føle at det altså ikke er nok at sige: ‘jeg fatter simpelthen ikke den sport, lad os i stedet tale om synkronsvømning’ – for det kan jo simpelthen bare ikke være rigtigt at jeg kommer fra Dan-Laudrup-mark og ikke har en tyrkisk yndlingsklub.

Jeg lærte, da jeg boede et par hundrede meter fra Besiktas’ Vodafone Park, at Besiktas er holdet som langt de fleste fodboldfanatikere uanset tilhørsforhold på et eller andet niveau kan acceptere. En del af klubbens tilhængere har dog et lidt blakket ry som ‘politiske uromagere’ og at de ofte sidder på barerne i Besiktas centrum og drikker lidt for mange øl, så de nægtes indgang til stadium – hvor der i øvrigt, modsat i Danmark, ikke sælges øl.

Vil jeg være provokerende eller understrege min manglende viden om fodbold, påkalder jeg mig et tilhængerskab af Istanbul Basaksehir. Klubbens tilhængerne er kendt som værende politisk enige med den nuværende tyrkiske regering, så at påkalde sig et tilhængerskab af denne klub kan ofte munde ud i en politisk snak eller en hån om manglende forståelse for fodboldenskultur.

Nu er jeg bosat kun et godt stenkast og et spring fra Fenerbahce’s hjemmestadion. Her samles klubbens tilhængere i en nærliggende park hvor de fester, synger, danser og hygger sig – på dagene med kampe (pre-CVD19).

Der er selvfølgelig masser af hooligan-uro fra alle hold, måske mest rundt omkring i landet, hvor der er skudt efter spillere, pillet ved spillerbussens bremser og andre grufulde historier, men her i Istanbul, er der som om at det der fodbold hysteri er holdt lidt på et ‘rooligan’ plan. Selvfølgelig, efter hvad jeg sådan hører.

#fodbold