top of page

Konsulatet i Istanbul

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

 

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.Dit login kan også bruges på mobil-appen

  • Forfatters billedeMartin

Kopivarer: Hvad må jeg… ikke

Tyrkiet er et mekka for billige kopivarer i alt lige fra høretelefoner over tasker, tøj og armbåndsure. Men hvordan er det lige at reglerne er for indførelse af kopivarer til Danmark? I dette indlæg tager jeg et kort kig på hvad du må – og hvad du ikke må!

Du slængrer dig gennem Den Store Basar eller i de små gyder bag Krydderbasaren i Istanbul. Du ser en masse tøj og ure til en super billig pris – du er ikke i tvivl: Det kan umuligt være den originale vare. Du synes nu alligevel at 60 TL for en ok pæn T-shirt med et ‘Prada’ print tværs over brystet er et godt køb… så du køber den. 2 minutter senere kommer der en fyr og hiver ‘designer parfume’ frem fra en pose: ’10 EURO’ siger han. Et fund, tænker du og køber også den.

Nogle gange er det åbenlyse salg af kopivarer sjovt for os danskere. Her ved Ephesus.

Et par tusinde danske kroner og nogle timer senere, sidder du på dit hotelværelse og beskuer dagens shoppehøst. Pludseligt begynder en koldsved at pible frem på panden, for hvordan er det lige med indførelse af, hvad der tydeligvis er, kopivarer til Danmark?


Læs også: Tøj fra basaren, pengene værd?

Du må gerne – under visse betingelser Du må gerne indføre kopivarer til ‘eget forbrug’ til Danmark. du må altså ikke videresælge kopivarerne… Om eget forbrug så er at købe et par t-shirts for venner og veninderne derhjemme, må være et fortolkningsspørgsmål – jeg er ikke jurist, så det må stå for din egen regning. Dog er det tydeligt, at rejser du landet tyndt med en lille stand på sommerens mange kræmmermarkeder eller på festivalerne rundt omkring, så du må ikke indføre billige kopivarer fra Tyrkiet og så sælge dem der.

EU regler vs Regler fra ikke-EU lande Tyrkiet er ikke et EU land – derfor er der en øvre grænse for værdien af de kopivarer du må indføre til Danmark. Den ligger i skrivende stund på 3250 kr. Spørgsmålet er så, hvem fastsætter værdien, for du skal nok ikke regne med få en kvittering fra handelen i basaren i Tyrkiet. Er det så værdien af originalproduktet eller an anslået værdi af kopivaren? Det kan jeg i dette indlæg ikke svare på, derfor lad mig slå det fast: Pas nu på, og efterlad et lille regne-råde-rum på til de 3250 kr.

Internetshopping, Facebookshopping & Instashopping I en del Facebook grupper reklamerer diverse tøjforretningen med at de sælger (hvad der tydeligtvist er kopivarer) og sender til Danmark. Men er det lovligt? – Nej, det er i klar strid med gældende dansk lovgivning på området! Et sådan køb falder ind under kategorien ‘webkøb’/’netshopping’ – og siden Tyrkiet ikke er medlem af EU, så er dette i strid med gældende lovgivning om indførelse af kopivarer til Danmark. Faktisk siger loven, at hvis tolderne i SKAT opsnapper forsendelsen med kopivarer, konfiskeres denne og det derefter er op til firmaet med rettighederne til originalvaren, om de vil anlægge sag (mod modtager samt afsender) og kræve erstatning.

Nye toldregler per 1. juli 2021 Alle varer der købes online fra et ikke EU-land og dermed sendes ind i EU, er bliver pålagt moms – hvis pakkens/varernes værdi overstiger 80 kr

Mit råd – Følg den gældende lovgivning på området. – Når du rejser hjem til Danmark, efterlad et lille regne-råde-rum op til grænsen på 3250 kr. – Køb ikke kopivarer fra Tyrkiet online! – Og er det overhovedet værd at rende rundt i en kopi med et fake Gucci tryk på?

Det er dit eget ansvar at følge den gældende lovgivning. Denne kan være ændret siden jeg skrev dette indlæg, brug derfor linksene nedenfor for at tjekke op på den seneste lovgivning på området.

Skal du mellemlande på vej hjem, skal du være opmærksom på, at flere lande har meget strikse regler vedrørende kopivarer… tjek de lande du skal mellemlande i, før du handler.

Se mere info om kopivarer og toldregler på Jeg Vælger Ægte SKAT

foto: top: Berlinske midt/bund: Web

#kopi #kopivarer

mitistanbul-logo-2023.png
bottom of page