top of page

Konsulatet i Istanbul

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

 

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.Dit login kan også bruges på mobil-appen

  • Forfatters billedeMartin

Mad: Bønner på tyrkisk

Forleden aften ville jeg overraske kæresten med lidt tyrkisk kogekunst – en kogekunst jeg ikke sådan selv tør bevæge mig meget rundt i, men efter at have set ‘taze fasulye’ hos grønthandleren var jeg fast besluttet på hvad aftensmaden skulle være.

Taza Fasulye – Friske bønner Ja, det hedder retten – er en super alsidig og let at tilberede madret der både kan serveres kold som meze ved en Raki aften eller serveres varm til et solidt aftensmåltid. Bestående af Taze Fasulye (på dansk friske ‘Snapbønner’), friske sommertomater og løg – er det ud over at være en relativ billig ret – også en sund én af slagsen.

Du skal bruge: – en god håndfuld løg i tern/hakkede – 5 saftige sommertomater skåret i tern – 500 gram snap bønner skåret i 2-3 stykker – salt, olivenolie, peber (jeg valgte tørrede røde peberflager/bulbiber)

Sådan gør du: – find en egnet gryde. – Hæld ca en skefuld olivenolie i gryden og varm lidt op. – Tilføj løg. Vend løgene i olien. – Tilføj derefter tomatterne og til sidst snapbønnerne. – Lad grønsagerne simre under låg i deres egen saft. Vend jævnligt grønsagerne med en ske – og hold øje med at gryden ikke koger tør – gør den det, tilsæt da en smule vand. Efter 30 minutters tid, tjek om bønnerne er færdige (de skal være noget slatne). Krydres med salt og peber efter smag. Retten er færdig og kan serveres med for eksempel ris eller bulgur.

Kæresten var meget begejstret for min ‘tyrkiske kogekunst’ – og hele gryden blev også spist 🙂 Hvis du vil servere retten kold som en meze, siger kærestens mor, at det vil være godt at hælde lidt olivenolie hen over retten, før den sættes på bordet. Afyet Olsun

OBS Jeg har hørt at ved brug af ‘almindelige grønne bønner’/’haricot vert’ er smagen flad – har dog ikke selv forsøgt…. Se om du kan finde dem der på dansk kaldes for ‘snapbønner’ (engelsk ‘Romano beans’ eller ‘runner beans’).

#bønner #Mad #tyrkiskekøkken

mitistanbul-logo-2023.png
bottom of page