top of page

Konsulatet i Istanbul

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

 

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.Dit login kan også bruges på mobil-appen

  • Forfatters billedeMartin

Maskesnak, i Tyrkiet skal man…

Samtidigt med håbet om en ændret rejsevejledning om Tyrkiet-rejser fra Udenrigsministeriet, spreder spørgsmålet sig også om, hvorvidt man skal bruge mundbind i Tyrkiet. I dette indlæg forsøger jeg at kaste et lys på spørgsmålet.

Lad mig med det samme slå fast: Der er forskellige regler for de forskellige tyrkiske provinser. De lokale myndigheder og deres hjemmeside har med garanti svaret og hvis du skal bo på hotel, så kan du forhøre dig der. Jeg er bosat i Istanbul, her skal vi have mundbind på når vi bevæger os ud i det offentlige rum. DVS på gaden, i butikken, på caféer mv – dog kan bindet fjernes hvis du skal spise eller drikke – at ryge en smøg mens du går på gaden, er ikke en ‘godkendt’ undskyldning for at fjerne mundbindet. Bor du her i Tyrkiet, vil det være super rart hvis du i kommentarfeltet nedenfor eller på bloggens facebookside – , skriver om hvordan reglerne er i netop din provins/by. <3 på forhånd tak!

Det er per den 8. september 2020 obligatorisk at bære mundbind på alle offentlige gader, basarer, serveringssteder, butikker mv i hele Tyrkiet. Der er bødestraf samt tvangs isolering for egen regning i et særligt ‘karantænehotel’ (forskellig fra provins til provins). Det er tilladt at fjerne mundbindet når der siddes ned og drikkes eller spises på et serveringssted.

Er engangs mundbind dyre? Nej! Der er i Tyrkiet indført et maksimum beløb for engangs mundbind der lyder på maksimalt 1TL per styk. Det er dog muligt at købe billigere, ligesom det også er muligt at købe fx 50 stk til en god pris.

Er det OK at bruge mundbind af stof? Ja! Stofmasker/mundbind kan købes i hundredevis af forskellige designs fra modebutikker (fx Mavi, Levi’s osv.) Du kan også finde mundbind fra lokale skræddere ligesom mange supermarkeder også fører dem. Priserne kan ligge fra få lira og hele vejen op til flere hundrede – dette afhænger selvfølgeligt af designet/mærket.

Det blå mundbind er fra en skrædder mens det blomstrede mundbind er fra en modebutik (prisforskel 60TL)

Mange mundbind er lidt små, specielt om ørene, hertil kan man købe en nakkeholder tingest. Disse kan koste fra 1TL og op. Der er mange designs lavet i forskellige plast produkter med forskellig komfort.

Visir eller mundbind – eller begge? I Tyrkiet er det, så vidt jeg erfarer, ikke tilladt at erstatte mundbind med et visir. Der i mod kan man bruge visiret sammen med mundbindet. Dog ser jeg i gadebilledet folk der kun går med visir. På universitet hvor jeg underviser var der hen over sommeren nogle intro-dage, her skule jeg bruge både visir og mundbind (se billedet øverst i indlægget) – jeg behøver ikke fortælle at det var ubehageligt – men hellere nogle timers lettere ubehag end smittes med COVID19 og måske risikere endnu ubehageligere bivirkninger. Visir kan købes i de fleste supermarkeder og ‘matasagtige’ forretninger og koster fra cirka 10TL og op.

nakkeholderen…. måske ikke super ‘fashion’ men ofte super praktisk.

Jeg kan ikke trække vejret med maske på. Hvad skal jeg så? Hvis det er tilladt i stedet at bruge visir, så er løsningen relativ nem – men hvis visir ikke er løsningen, så er jeg ked af at sige det, men så skal du måske holde dig indendøre derhjemme. Der er selvfølgeligt forskellige årsager til at vejrtrækning kan være svær gennem et mundbind, men så skal man måske spørge sig selv om man skal tage ud at rejse midt i en pandemi. Min personlige ‘hej-jeg-er-viking-og-elsker-sne-og-synes-at-25c-er-hedebølge’ erfarring er, at jeg sagtens kan trække vejret helt uden problemer med et mindbind på. Det eneste ubehag (ud over en stram elastik om ørene der kan undgås ved nakkeholderen – se lidt oppe i indlægget) er at ansigtet ikke køles ned af vinden og jeg derfor i Istanbul-heden med mundbind på ofte sveder om munden. Dette giver mig på ingen måde kvælningsfornemmelser, men er udelukkende et ubehag som jeg jeg nemt kommer lidt til livs ved lige at stille mig lidt afsides og i elastikken løfte mundbindet væk fra munden i nogle sekunder – evt tørrer mig med en serviet (jeg spritter hænderne af før jeg fjerner mundbindet!). Det anbefales, at hvis mundbindet skal skiftes hvis det er vådt – så jeg har altid et par ekstra mundbind med i tasken – også i det tilfælde at det bliver beskidt eller hvis elastikken springer.

Elastikken springer – hvad nu? Det sker – og det sker ofte – her er hvad der anbefales hvis du ikke har en ekstra ved hånden: Forsøg at dække mund og næse med din trøje og find det nærmeste apotek og køb et nyt mundbind. Du kan også finde en café eller restaurant, de vil hellere end gerne give dig et bind – smid eventuelt et par lira i deres ‘drikkepengekasse’ som tak.

Læsernes mundbinds-tips fra rundt omkring i Tyrkiet

her er fra indlæggets tråd på Facebook siden Facebook.com/mitistanbul. Blive endeligt ved med at skrive tips, ideer ´, gode råd og lokale tiltag mod covid19 pandemien i dit lokale område her i Tyrkiet. Du kan skrive enten på Facebook siden, eller som kommentar her nedenfor. En stor tak til alle bidragerne.

#covid19 #maske #mundbind

mitistanbul-logo-2023.png
bottom of page