Sagaen om Hagia Sophia (Ayasofya)
Siden år 537 har den gigantiske røde murstensbygning med sin kæmpe kuppel kigget udover både Bosporus Strædet, Det Gyldne Horn og Marmarahavet. Besøgt af graffitiglade vikinger, plyndrende katolske pilgrimme og sejrende osmannere – mine damer og herrer, Hagia Sophia eller som den hedder i dag Ayasofya.
I 2019 skabte den tyrkiske præsident overskrifter over hele verden, da han annoncerede, at han havde i sinde at genetablere Hagia Sophias status som Moské. Idéen skabte alt lige fra bekymring og håb både blandt internationale historikere og religiøse ledere.
Vikingerunerne i Hagia Sophia: Det eneste der vides med sikkerhed om disse runer er, at navnet “Halvdan” står der. Måske de ‘øvrige griflerier siger: “… skrev dette”. Vikingerunerne blev griflet ned i 900 tallet – men først ‘opdaget’ i 1964
Den 29. maj 2020, under markeringen af 566 årsdagen for Osmanernernes erobring af Konstantinopel (Istanbul fra 1930) sparkede den tyrkiske præsident igen luft i sin plan via et videolink under en ceremoni i netop Hagia Sophia/Ayasofya. Den tyrkiske minister for turisme var et par uger senere på den tyrkiske TV-kanal CNN TURK, hvor han fortalte om genåbningen af alle turistseværdigheder i Tyrkiet efter COVID19 krisen. Men det var særligt en kommentar der skabte opmærksomhed: “..og i det tilfælde at Hagia Sophia skifter status fra museum til moské, finder vi nok også ud af det.”.
Hagia Sofia er et af verdens mest besøgte museer. Faktisk var Hagia Sofia den mest besøgte attraktion i Tyrkiet i 2019 – hvor besøgstallet rundede 3 millioner.
Hagia Sophia er en yderst vigtig del af verdenshistorien. Den stod færdig i 537 under kejser Justinian som ‘verdens største bygning’ – og blev hurtigt hjemsted for kristendommen. Under Det Store Skisma i 1054, blev den østlige kirke udstødt fra den Katolske kirke i Rom – en super spændende historie, som jeg måske på et eller andet tidspunkt vil skrive mere om.
Konstruktionen af Hagia Sophia
Men i 537 stod Hagia Sophia færdig som verdens største monument for kristendommen. Dette fik profeten Mohammad til at sige: “En dag vil Konstantinopel erobres. Stor er den kommandør, som erobrer den” – dette skulle føres ud i landet af den osmanske leder og sultan Mehmed Erobreren i 1453, der efter erobringen af Konstantinopel konverterede Hagia Sophia til en Moské.
Hagia Sohpia blev i 1931 under Atatürks sekulære ledelse lukket som moské og genåbnet i 1935 som det museum vi kender i dag. Der er konstant arkæologer på arbejde i Hagia Sophia hvor forskellige religiøse motiver – der gennem flere hundrede år har været gemt væk bag sten, maling og mørtel med jævne mellemrum – Bliver afsløret.
Det er i skrivende stund uvist hvad der vil ske med Hagia Sophia. Den Armenske Patriark mener at hvis den tyrkiske præsident er alvorlig, bør Hagia Sophia både åbnes for muslimsk og kristen religionsdyrkelse. Selv håber jeg at denne væsentlige del af verdenshistorien forsat vil kunne blive fortalt i det multireligiøse og multikulturelle rum som museet Hagia Sophia har været siden 1935.
opdatering fredag den 10. juli 2020 En Tyrkisk domstol har i eftermiddag sagt kendelse i sagen om Hagia Sofia. I følge domstolen, er der ikke noget til henter for, at Hagia Sofia igen bliver en moske. Få minutter senere underskrev den tyrkiske præsident et dekret at Hagia Sofia igen er en moske. Der blev kaldt til bøn fra minereterne 10 minutter senere. Om dette for betydning for selve museet Hagia Sofia samt antallet af museumsgæster, må tiden vise.
Vidste du: – Hagia Sophia betyder ‘Hellig visdom’ – Hagia Sophia som du ser den i dag, er den 3. kirke der står på samme sted. – Der er 100-vis af krypter og hemmelige rum under Hagia Sophia, kun et fåtal er kortlagt og udforsket. – I følge legenden, gemmer Hagia Sophia på Byzanternes kejseres enorme skat. Måske den ligger gemt i et af de rum neden under. – Under erobringen af Konstantinopel i 1453, havde kvinder, børn, syge og ældre søgt tilflugt i Hagia Sophia. De syge og gamle blev slået ihjel af de sejrsrige Osmanere – mens kvinder og børn blev solgt som slaver. – Hagia Sofia fungerede som kirke i godt 900 år, moske i godt 500 år og som museum i 85 år.
Note: Jeg har i dette indlæg valgt at skrive Hagia Sophia. Jeg vil dog gøre opmærksom på at Ayasofya er det tyrkiske navn.
