top of page

Konsulatet i Istanbul

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

 

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.Dit login kan også bruges på mobil-appen

  • Forfatters billedeMartin

Tøj fra basaren, pengene værd?

‘Hvor kan jeg købe billigt tøj?’ – ‘Er tøj fra et marked eller en basar af ok kvalitet?’ ‘Hvor køber du dit eget tøj?’ – spørgsmål der ikke umiddelbart er nemme at svare på, for der er rigtigt mange faktorer der spiller ind. Her i indlægget tager jeg et kig på det såkaldte ‘basartøj’.

OBS grundet voldsom inflation skal eventuelle priser i dette indlæg udelukkende bruges som eksempler.

Før jeg går i gang, lad mig med det samme slå fast, at føler du at du har fået en ‘god deal’ – så er det immervæk en god deal. Det gælder uanset om du går shop-amok i en Gucciforretning eller på et gademarked/basar, at du så måske føler dig taget ved næsen når du hen over en drink om aftenen hører at andre fik en bedre pris kan føles som en ommer – er så en historie og en oplevelse rigere.

Gadebasarerne i Istanbul bugner af frugt og grønt – men ikke kun, for der er mindst ligeså mange stader med husholdningsartikler, tallerkener, kopper, tæpper, blomster, radioer, ure, sko og tøj.

Tøjet er ofte kopi-tøj af en eller anden ubestemmelig art. Her kan du købe Gutji, Leevi’s, Tefelon gryder, Lakoste og mange andre sjove ‘mærker’ – der ligger i en gråzonen for hvad du må indføre i Danmark, for er det kopivarer? Svaret er dog ‘Ja, det er det’.

En af fordelene ved markedstøj er de ‘atypiske’ tøjstørrelser. For eksempel er det ofte på gademarkederne at t-shirts, bukser, jakker m.m. findes i størrelserne 3XL-8XL kan købes – og det til en uhyre billig penge. En T-shirt ensfarvet eller med et eller andet print, koster i omegnen af 10-30TL. Et par jeans fra 50TL og en vinterjakke til 150TL – i de fleste størrelser fra S-8XL. Mit tip er klart: Hold dig fra turistbasarerne (som ‘Den Store Basar’ i Istanbul – Grand Bazar) og smut i stedet ned på de lokale ugentlige gadebasarer.


Dette er en typisk trøje fra et gademarkeddesignet lader jeg tale for sig selv.

Design Ofte kan designet være lidt tvivlsomt. T-shirts er lige-op-og-ned eller også er de slim-fit. Langt de fleste slim-fit jeg har haft hænderne i, ikke skide gode. de er designet med et fit der har en uhyrlig lav hofte og en noget lang overkrop. På en gennemsnitdansker vil en sådan slim-fit sidde lidt sjov – men efter første vask, er det tøj til den yngstes bamsebjørn. Jakker er ofte ganske pæne, masser af funktioner (lynlåse, knapper og lommer) – dog vil du opleve at vinterjakker er i 100% plastik. Bukser (jeans), har ofte en stor bagdel, med en stor hofte. De fleste jeans har ‘standart lommer’ 2 foran og 2 bag til – lige op og lige ned.

Kvalitet Det svinger, men en gennemsnitlig markedst-shirt krymper eller mister faconen efter et par vaske. Farverne løber også generelt ud. Men når man betaler 15TL for en T-shirt, så er forventningerne heller ikke store. Det samme gælder for jeans, her er der dog en betydelig kvalitetsforskel – nogle har solide syninger – andre har ikke, nogle holder facon og farve… andre gør ikke. Selv har jeg en gang købt to par jeans af samme ‘mærke’ og design fra samme stand. prisen var 45TL parret. Efter at have brugt bukserne gennem noget tid – inklusiv vask, havde det ene par mistet både facon og farve, mens det andet stadig holdt sådan nogen lunde.

Undertøj – haha, ja, jeg købte et par undertrøjer, de holdt en vask, så fik de ny funktion som rengøringsklude. Sokker, det bedste jeg nogensinde har købt af beklædning på et marked, var 3 par korte sommersokker for 5TL. De har hverken elastik i top eller syning i bunden. Og selv efter et par år, er de stadig pæne og brugbare – det var et scoop! ‘Fashion tip: Sokker I sandaler er et no-go! haha Jakker, sko o.lign: Det er plast. Det er ikke nylon, det er ikke olieret stof, det er ikke lak – det er plastik. U-åndbart plastik. ja, vinterjakkerne ser fine ud – de mere ‘moderne’ har sådan lidt ‘street credit’ over dem med glimsende lynlåse – måske en sassy hætte… men det er ikke andet en en sort plastiksæk med lynlås. Mit råd er, hold dig fra dem, du vil koge og svede i dem – og derfor blive syg i den danske vinterkulde.

Butikker: Der findes masser af butiker over hele Istanbul – ja, hele Tyrkiet, der sælger basarstøj til en fed overpris. Her gør man dog en ‘ære’ i at få tøjet til at se smart og moderne ud. Og det skal der gives credit for. Jeg ser (i særdeleshed i turistområder) tøj der på markedet lidt længere nede ad gaden koster 100TL i en sådan butik pludselig er sat til 300TL eller mere. Det kan være alt lige fra bukser, T-shirt til jakker osv.

Køb basartøjet på basaren – ikke fra en butik Prut med måde om prisen. En T-shirt til 10TL der er pæn 1 gang, er jo stadig en god deal, for når du ikke vil gå med den mere, så har du en klud til rengøringen. Du skal gøre dig fordele og ulemper klart, og så ellers bare have en sjov tid på markedet.


Dette er sådan en typisk forretning der sælger akkurat det samme tøj som du finder på gademarkederne. Dog er priserne ofte skuet en smule op – i særdeleshed i turistområder.

Hvor køber du selv tøj? Jeg køber stort set ikke noget på markederne… jo altså, hvis jeg falder over de gode sokker igen, eller hvis jeg skal bruge en billig T-shirt hjem til. Sko og jakker vil jeg aldrig købe på en bazar. Det meste af mit eget tøj køber jeg i Boyner – et stormagasin der minder lidt om Magasin. Der er også andre forretninger som for eksempel LC Waikiki – hvor jeg køber skjorter til ca 50-80TL – de holder som regel en sæson, og til den pris klager jeg ikke. Der ud over er der DeFactor, der overvejende har tøj i den mere moderne/streetwear afdeling. Du kan finde de nævnte forretninger i de fleste indkøbscentre og på diverse hovedstrøg.

Har du nogle gide tips og ideer – sjove eller knapt så sjove oplevelser med at handle tøj fra basaren? så skriv dem her i kommentarerne nedenfor…

Populære indkøbscentre med gode indkøbsmuligheder:


  1. Metrocity AVM (Levent metrostation)

  2. Mall Of Istanbul AVM (der skal tages en taxi for at kommer her. Ligger på motrvejen omkring Basaksehir)

  3. Forum Istanbul AVM (ved Kocatepe metrostation)

Asiatiske side:


  1. Tepe Nautilus (ved Ayrılık Çeşmesi meto & Marmaray station).

  2. Akasya AVM (ved Ünalan metrostation/Uzunçayır metrobüs station)

Populære Gadebasareri Istanbul


  1. Tahtakale Pazar (Eminönü) (alle hverdage & Lørdage)

  2. Sali Pazari (Kadiköy) (tirsdage og fredage)

  3. Cumartesi Pazarı (Bakirköy) (Lørdage)

2.699

#basar #shopping #tøj

mitistanbul-logo-2023.png
bottom of page