Trusler & Håb: Min hverdag som blogger i Tyrkiet

I dette indlæg vil jeg kommentere lidt på de beskeder jeg næsten dagligt modtager som kommentarer på Facebook osv – nogle ubehagelige andre tragi-komiske og kalder mig alt lige fra ‘Tyrkiet-hader’ til ‘Fetö hund’. Men hvad er det der får, oftest i Danmark bosiddende, personer med tyrkiske rødder, til helt at undergrave den demokratiske debat?

Da jeg for snart 8 år siden valgte at flytte til Istanbul, skete det ud fra nogle måske lidt uklare overvejelser om blandt andet ‘den demokratiske forståelse’, ‘ytringsfrihed’ og ‘retssikkerhed’ – men jeg var, og er stadig, vildt forelsket i Istanbul…

I skrivende stund er der fantastiske 840 ‘likes’ på bloggens Facebook side. WAUW!

Jeg er opvokset i den danske provins som yngste søn i en børneflok på 3. Min far var i politik og mangeårigt medlem af byrådet og senere regionsrådet. Min bror tog politiken national og efter en lang årrække i folketinget – blev det til lokalpolitik og en borgmesterkæde. Ja, politik ligger i mit blod. Hjemmefra lærte jeg som lille, at går man ind i en politisk diskussion så må den ikke være person rettet (mudderkast) og at man ikke skal blive sur eller arrig, at man skal være mindst lige så gode venner efter en diskussion som man var før – og så i øvrigt have sine argumenter i orden.

Som skatteborger i Tyrkiet ønsker jeg at se mine skatte Lira blive brugt ordentligt. Selv har jeg ikke stemmeret hernede, men jeg har min holdning – min politiske mening, og jeg følger de forskellige mediehuse. Og så ynder jeg i øvrigt at at diskutere med venner og bekendte.

For et par måneder siden begyndte den økonomiske nedtur i Tyrkiet. En nedtur som jeg selv fik at føle på egen pengepung. Her på bloggen har jeg skrevet om det ligesom jeg også har på bloggens Facebook side. Og det medfødte mange reaktioner: “Din blog er efterhånden en antireklame mod Tyrkiet” lød en kommentar fra en i Danmark bosiddende bruger med tyrkiske rødder. Samme bruger har jeg gentagne gange set på Facebook ytre sig om forskellige dansk politiske spørgsmål, men jeg har ikke set nogen klantre brugeren for ‘anti reklame mod Danmark’ – som brugeren anklagede mig… Og jeg må med det samme rette vedkommende, for jeg tror ikke at jeg er ‘anti Tyrkiet’ snarere tværtimod.. men det kommer jo an på fra hvilken side du vælger at læse mine indlæg. Jeg er uenig i meget af den tyrkiske regerings politik, men jeg er stærk advokat for at man besøger Tyrkiet (men overvejer hvor man lægger sine penge hernede). Læs blot stort set alle indlæggene her på bloggen.

Jeg har valgt ikke at sløre afsenderen da kommentaren er skrevet i fuld offentlighed på Facebook.

En dansk-tyrker skrev en kommentar hvor jeg blev kaldt for ‘FETÖ* hund’ og ‘klam terrorist’. Denne kommentar faldt under et opslag hvor jeg havde skrevet den manglende anderkendelse fra regeringen om de pludselige voldsomme prisstigninger. Selv synes jeg at kommentaren viser den klare uvidenhed blandt de personer der kommenterer sådan – for jeg er ikke muslim og dermed kan jeg ikke være en del af den såkaldte FETÖ* organisation – og i øvrigt elsker jeg hunde.

Forleden dag under et par opslag om den nuværende vejrsituation, havde en bruger kommenteret på et par indlæg. Den sidste kommentar opfattede jeg som en direkte trussel på min sikkerhed og er vel egentlig årsagen til dette indlæg du nu læser. Er dette en OK kommentar at skrive? Er dette helt fair? Er dette en saglig kommentar? Jeg opfatter det som en direkte trussel mod min person og har derfor sendt dette videre til rette instanser.

Andre kommentarer får mig til at tænke på, om folk virkeligt er sp hamrende naive at de ikke selv kan se det. Her er en af den slags: “Min familie er åbenbart kloge, for de ved hvordan de skal få pengene til at strække, det siger de selv”. Jamen det er jo udmærket. Men har du overvejet at ‘din familie’ kunne være flov over at fortælle den rige danske gren af familien, at de hver mandag laver en sammenkogt ret, der så spædes op med vand hen over ugen for at få pengene til at strække? Eller har de tid til at stå tidligt om morgenen og vente på grønt affald fra markedpladserne eller minimarkeder – eller stå flere timer i kø for at spare 1 TL på brød? Eller er din familie ved muffen? Så længe man ikke er bosat hernede, så ved man ikke hvad der sker, det forstår jeg godt – men så hold inde med de ‘patriotiske’ slag. Jeg vil dog gerne vise dig og andre interesserede hvordan hverdagen er, så det måske kan læres. Men heller ikke jeg kender den reelle kamp. Jeg klager over prisstigningerne – og jeg mærker dem, men sulten i seng har hverken jeg eller kæresten gået. Vi står heller ikke i kø i flere timer for at spare lidt på brød. Men husholdningsbudgettet er steget – voldsomt.

Og her ligger den gennemgående røde tråd. Hvis der er en reel Facebook bruger bag de voldsomme kommentarer mod mig og min person på min Facebook side, så er personen bosat i Danmark med dansk-tyrkiske rødder. Samme person er ofte, og med god grund, højtråbende i debatten om racisme og rettigheder i Danmark. Politikere bliver savet over i to med argumenter – og det er alt sammen næsten OK.. også selvom tonen mod danske politikere på fx Facebook ofte kammer over. Hvorfor kan jeg så ikke – i oftest diplomatiske og demokatiske vendinger – ikke gøre det samme i og om Tyrkiet? Hvorfor råber i Danmark bosiddende tyrkere op om deres rettigheder mens de helhjertet nægter at se hvad der sker i Tyrkiet?

Billedet: AKtrolls (foto: Cumhuriyet)

Og så er der AK-trolls* som de er et helt begreb i sig selv. Det er normalt tomme profiler der spammer kommentarfelter med AKP propaganda og sviner enhver til, der udtaler sig kritisk. AK-trolls er ‘kendte’ for deres lette tag på sandheden og virkeligheden. Disse findes også på i kommentarsporene på bloggens Facebook side, og slettes selvfølgeligt når de går igang (dette sker med jævne mellemrum).

I min hverdag i Tyrkiet er jeg heldig at have mange venner. Jeg har venner helt ude på venstrefløjen og helt til højre. Jeg har venner tæt på regeringen, medlemmer af lokale bystyrer og venner langt fra paladset. Vi diskuterer politik på livet løs. Enige og uenige. Mit krav til mine venner er og vil til tid og evighed altid, at debatten ikke må bliver personlig – og at vi skal være mindst lige så gode venner efter diskussionen som før. De fleste af vennerne respekterer det… nogle er måske lidt længere tid om at lære det – men det betyder, at jeg faktisk kan invitere gæster fra alle de politiske lejre i Tyrkiet – og at vi alle kan være i stue sammen og lære hinanden endnu bedre at kende – og sammen have det fantastisk.

Og det er hvad jeg vil med min blog. Vi er forhåbenligt ikke enige i alt hvad jeg skriver, men det betyder ikke at vi ikke kan være venner alligevel – ligesom det ikke betyder at jeg er en terrorist eller at jeg bør være bange for min sikkerhed.

Jeg vil dog fortsat blokkere og anmelde AK-trolls* ligesom jeg fortsat vil kræve at mine skatte-lira bruges transparent og ikke på luksus og skattelettelser til de få.

* – FETÖ en konservativ muslimsk organisation ledet af Fetullah Güllen. Bskyldt for 15/7 2016 – AK-troll. En spammende og udskammende SoMe hær. Læs mere på Wikipedia – åbner i nyt vindue

#demokrati #SoMe #facebook #aktroll #ytringsfrihed