top of page

Konsulatet i Istanbul

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

 

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.Dit login kan også bruges på mobil-appen

  • Forfatters billedeMartin

Tyrkiet: planlægger en gradvis genåbning

Den tyrkiske regering har løftet sløret for en gradvis genåbning af landet, en genåbning der dog betyder en maj måned og en Ramazan Bayram (Eid al-Fitr) under udgangsforbud.

Efter COVID19 smittetallene så småt er nedadgående i Tyrkiet, er de første overskrifter om en gradvis genåbning af landet så småt begyndt at sive ud – blandt andet at en genåbning vil finde sted efter en 4-trins model.

Sundhedsministeriet understreger, at en genåbning vil følges nøje, og hvis smitte trykket stiger voldsomt, vil der lukkes ned igen.

En sådan genåbning betyder at der stadig vil være udgangsforbud i alle maj weekender, herunder 2 forlængede weekender med 4-dages udgangsforbud (16/5-19/5 samt 23/5-27/5).

Der ud over vil fase 1 af en genåbning også indeholde at landets mange tusinde indkøbscentre, ville kunne få lov til at genåbne enten den 11. maj eller i ugen op mod Ramazan Bayram der starter den 23. maj (senere tilføjelse – 11. maj har også været nævnt som en genåbningsdato). En genåbning af indkøbscentrene vil dog kun kunne ske i det omfang, at centeret kan udarbejde og få godkendt en plan for kundernes sikkerhed m.h.t social distance.

I følge den tyrkiske sundhedsminister arbejdes der på at borgere i alderen 65+ ville kunne få lov til at bevæge sig udendørs ‘et par timer hver dag’. 65+ borgere har været omfattet af et totalt udgangsforbud siden den sidste halvdel af marts måned.

Turkish Airlines har indstillet samtlige flyafgange t.o.m den 31. maj. Pegasus har indstillet alle afgange t.o.m den 27. maj.

Turismemyndighederne i Tyrkiet, regner med at åbne for international turisme i august måned i år.

YÖK (styrelsen for højere uddannelse) meddeler at flere universiteter efter planen genoptager en del af undervisningen i fysiske rammer fra 1. juni. Selv skal jeg møde på universitetet hvor jeg er underviser den 1. juni – hvor mine studerende skal sidde en skriftlig eksamen. Sommer-uni begynder planlagt undervisning den 15. juni.

Men hvad, hvordan og i særdeleshed hvornår afhænger selvsagt af en lang række faktorer – både nationalt i Tyrkiet, men også på internationalt plan. Hvis Tyrkiet åbner for international turisme, kan der sagtens være indrejseforbud, flyforbud til og fra enkelte lande. Intet er mere sikkert end at disse planer kan laves om, og i Tyrkiet er det ikke unormalt at planer ændres uden varsel. Jeg kan kun anbefale at følge med i dagspressen samt, selvfølgeligt, her på bloggen – hvor jeg hele tiden vil skrive om diverse opdateringer.

295

#covid19 #genåbning

mitistanbul-logo-2023.png
bottom of page