Indlægget beskriver tyrkisk kaffehistorie og traditioner, fra introduktionen i det osmanniske rige, skæbnelæsning i kaffegrums og om forbindelsen til en almindelig café latte.
Oprindelse - første kaffehus - forbud - introduktion til Europa - Tyrkisk kaffe - servering - kaffe traditioner
Tyrkisk kaffe er, i følge en lang række af mine tyrkiske venner og kolleger, mere end bare ‘noget man drikker’. For dem er kaffe lige så meget tradition, som en drik.
Tyrkisk kaffe har en spændende historie, der går sig århundreder tilbage. Faktisk mener man, at kaffen blev introduceret i det osmanniske rige tilbage i det 16. århundrede hvor den hurtigt blev en integreret del af den osmannisk kultur.
Bønnerne kom fra Etiopien over Yemen, hvor man angiveligt ristede dem for holdbarhedens skyld, og fragtede dem derefter den lange vej op gennem den arabiske halvø og leventen gennem anatolien og frem til sultanens hof i Konstantinopel.
Det første kaffehus blev åbnet i 1554 i Ionstantinopel hvilket skabte en helt speciel sociale kultur. Og netop denne specielle kaffekultur, gjorde sultan Murad IV (f. 1612 d. 1640) bange.
Han var overbevist om, at kulturen i kaffehusene var grobund til at 'sprede radikale ideer' der kunne føre til 'offentlig og social uorden' (altså utilfredshed i befolkningen der kunne munde ud i et oprør).
Derfor udsendte han et dekret hvor i han forbød både salg og køb af kaffe. Og at lovbrydere skulle straffes med tæsk, allerede ved første forseelse.
Forbuddet mod kaffehusene og kaffedrikkeri blev ophævet efter den noget brutale sultans død i 1640. Men allerede 43 år senere finder en begivenhed sted, der i følge historikere er årsagen til at vi i dag, kan nyde en kop kaffe i Danmark.
For det menes nemlig, at espressoen er et 'side-resultat' af Osmanernes mislykkede erobring af Wien i 1683. Her skulle de nemlig have efterladt poser med kaffebønner, da de i al hast (skrækslagne over den polske Kong Sobieski og dennes vingede ryttere) flygtede tilbage til Balkan.
affebønner blev fundet og bragt til Italien hvor espressoen så blev til.
I årene efter vandt kaffen lynhurtigt indpas rundt om i Europa, og historikere mener, at Italienerne introducerede kaffen til hollænderne, der introducerede kaffebønnen til Sydamerika… og i 1971 åbnede Starbucks i Seattle, WA, USA (som en sidenote).
Men nu er det ikke espresso men tyrkisk kaffe dette indlæg handler om: at brygge eller tilberede en kop tyrkisk kaffe:
Kaffebønnerne males ekstremt fint, næsten som fint pulver. Derefter blandes kaffen med vand og eventuelt sukker og koges langsomt i en speciel kaffekande kaldet "cezve".
Traditionelt bliver tyrkisk kaffe serveret i små kopper kaldet "fincan". Når kaffen er klar, bliver den serveret med et glas vand til at ‘rense ganen’. Det siges også, at kaffen kan afsløre ens skæbne. Nogle praktiserer kunsten at læse kaffegrums, hvor de ser på mønstrene efter at have drukket kaffen.
Den karakteristiske smag af tyrkisk kaffe er noget helt særligt, personligt kan jeg kun drikke en kop i ny og næ - og med et toilet indenfor synsvinkel haha.
Smagen er lidt for intens for mig. Lidt for mørkt ristet.
En kop tyrkisk kaffe er serveret uden mælk - der findes dog lokale varianter med mælk!
Klik & støt bloggen:
Og så serveres den ofte med et lille stykke sødt til... Gerne lokum ☺️