top of page

Ny tyrkisk lov straffer kunder, der ikke tager kvittering

Forfatters billede: MartinMartin

Opdateret: 4. dec. 2024


Husk at få din kvittering når du handler i Tyrkiet (stockphoto)

Tyrkiet har indført en ny lov, der pålægger forbrugere en bøde på 5.000 tyrkiske lira (ca. 1000 danske kroner), hvis de ikke tager en kvittering ved deres køb.


Lov 7524, der blev offentliggjort i det tyrkiske statstidende i sommer 2024, er nu trådt i kraft.


I følge regeringen er formålet med loven at bekæmpe skyggeøkonomien og øge skatteopkrævningen.


Det tyrkiske Finans- og Skatteministerium forklarer lovens anvendelse med følgende eksempel:



"Hasan købte et legetøj til sit barn, men det blev konstateret, at han ikke tog kvitteringen. I dette tilfælde vil Hasan blive pålagt en bøde på 5.000 lira for særlig uregelmæssighed. Desuden vil sælgeren også blive pålagt en bøde for særlig uregelmæssighed."



Loven forventes at have en betydelig indvirkning på forbrugeradfærd og forretningspraksis i Tyrkiet - der vil blive reflekteret på prisen indenfor mange varegrupper.


Den nye “kvitterings lov” skulle være gældende for både tyrkere og udenlandske turister.


(Kilder: Hurriyet, i24, Anatolian, Resmi Gazeta, Mevzuat etc)

Comments


For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X
bottom of page