top of page

Deniz Museum i Istanbul - en overset museumsoplevelse

for 11 minutter siden
2 min læsning

Museums-collage med forgyldte skibsmodeller, bronzedykkerhjelm, flag, statue og QR-kort; historisk og majestætisk stemning

Istanbul Deniz Museum i Beşiktaş blev en positiv overraskelse af de helt store. Kæmpe haller, osmanniske sultaners overdådige både og så meget at se, at jeg nærmest blev helt forpustet. Det er et museum, der fortjener langt mere opmærksomhed, end det får blandt byens mange internationale besøgende.


Næsten hver weekend slæber jeg kæresten med på museum eller udstilling her i Istanbul. I disse uger har vores gode ven Jens fra Danmark også lagt vejen forbi byen, så denne gang havde jeg to med på slæb. Fair nok, de gik frivilligt med og opførte sig pænt. Hahaha.


Jeg havde egentlig planlagt at besøge et andet museum i Beşiktaş, men en strømafbrydelse havde tvunget det til midlertidigt at lukke. I stedet endte vi på Deniz

Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube        

Hvis du vil støtte bloggen, så byd på en kop virtuel kaffe! Køb eBøger


Museum, Istanbuls flådemuseum ved havnefronten. Et museum, der længe har stået på min liste, men som jeg alligevel aldrig havde fået besøgt.


Det skulle vise sig at være en fremragende plan B. Jeg må faktisk æde mine egne ord og indrømme, at jeg har forsømt et museum, der fortjener en plads blandt Istanbuls store museumsoplevelser.


Sultanernes både og osmannisk luksus

Jeg havde ikke forestillet mig, at museet var så stort. Bag indgangen åbner der sig gigantiske haller med den ene samling efter den anden. Her står de osmanniske sultaners både, overdådigt udsmykket med forgyldninger, perlemor og imponerende håndværksdetaljer.


Det er svært ikke at blive fascineret af den luksus, der omgav sultanernes færden på vandet. Bådene er nærmest flydende pragtstykker, og der er masser af detaljer at gå på opdagelse i.

Men museet rummer meget mere end sultanernes overdådige fartøjer. Her er også udstillinger om den tyrkiske flådes militære historie, dykkere og Atatürk. De engelske tekster ved udstillingerne gør det samtidig muligt at følge med i historien.


Jeg blev nærmest helt forpustet. Museet er så stort og fyldt med så meget at se, at jeg næsten ikke kunne nå at fordøje det ene, før det næste ventede.


Deniz museum fortjener mere opmærksomhed

Deniz Museum er måske ikke det museum, de fleste udenlandske turister først sætter på listen over seværdigheder i Istanbul. Men det fortjener bestemt opmærksomhed. Her er masser for den maritime historieentusiast, men også for besøgende, der bare er nysgerrige på Istanbuls og Tyrkiets historie.


Mit råd er at sætte god tid af til besøget. Jeg ville ikke planlægge et andet stort museum bagefter. Deniz Museum kan sagtens stille museumslysten for resten af dagen.


En bemærkning om caféen

Museet har også en Mado-café, men... Under Gezi-protesterne i 2013 angav Mado demonstranter, der søgte tilflugt fra politiets brutalitet og i 2025 kom kæden igen på boykotlisten på grund af ejerkredsens nære forbindelser til den nuværende tyrkiske regering. Jeg selv går ien bue uden om Mado, hvilket også er min anbefaling til andre.


Videoen er fra vores besøg.


---

Illustrationen øverst er stills fra min video samlet i en collage via Adobe ai-blledredigering

 
 

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

Få min cirka månedlige nyhedsmail

Sådan... nu vil du modtage en nyhedsmail cirka 1 gang om måneden

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X

​Nyttig adresse:

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

OBS: Læs også
I nødstilfælde: For en sikkerheds skyld

 

mitistanbul.dk anvender Stripe

som sikker betalingsløsning.

© ℗ 2020-2026 by Martin Strecker Adelskov

 

mitistanbul.dk

Dansk blik på Istanbul - skrevet indefra

bottom of page