top of page

Hagios Nikolaos i Istanbul

Kirkedekoration med gyldne kors, farverige ikoner af helgener på søjler og rødt gardin. Religiøs og rolig atmosfære.

I det historiske Fener-distrikt i Istanbul finder man den Græsk-Ortodokse Kirke Hagios Nikolaos, lokalt kendt som Aya Nicola. - donér er lille beløb og hjælp mig med at lave bloggen her - lyt til "Samtaler fra Istanbul" -  facebook - instagram - tiktok - bluesky - youtube kanal - videoer - find vej


Den nuværende kirkebygning, som vi ser den i dag, er relativt ung og stammer fra 1837. Men kirkens rødder strækker sig langt dybere.


Kirkens historie er veldokumenteret gennem forskellige kilder. Patriarken af Jerusalem, Germanios, der besøgte Istanbul i 1538, aflagde besøg i kirken. Kirken og dens hellige kilde blev nævnt af Paulus, den skriftkloge ved Antiokias Patriarkat, da han kom til Istanbul i 1652, efter havde lidt skade i de store brande i 1600 og 1633. En trækirke, der blev opført mellem 1757 og 1774, brændte ned kort tid efter, hvilket ledte til opførelsen af den nuværende bygning i 1837. Efter en periode uden fuld funktion blev kirken genåbnet som en aktiv menighed den 6. december 1998.


Der er ingen faste besøgstider i Hagios Nikolaos. Men et ring på dørklokken ved porten – måske ledsaget af en kort, stille bøn – kan åbne døren. Er der personer tilstede og får du lov til at komme ind, træder du ind i en lille, overdækket gårdhave til kirkebygningen. Kig dig godt omkring og lade dig betage af udsmykningerne og ikonerne - og den dybe ro der er, skønt hovedvejen ligger på den anden side af porten.


Indenfor er kirkerummet rigt udsmykket i den traditionelle ortodokse stil, med endnu flere smukke ikoner, en prominent ambon og en fantastisk atmosfære, der næsten instinktivt får dig til at sænke skuldrene og reflektere.


Hagios Nikolaos Kirken er fortsat en aktiv kirke, der trofast tjener den græsk-ortodokse menighed i Istanbul. Selvom det græske samfund i Istanbul er blevet mindre over tid (især siden pogromen i 1955), er der stadig en levende menighed, der samles her til gudstjenester og andre kirkelige handlinger.


Til kirken hører også et særligt kapel og en hellig kilde, begge dedikeret til Sankt Haralambos.


Et besøg ved Hagios Nikolaos Kirken er ikke en turistattraktion som mange andre, men en enestående mulighed for at træde ind i en verden, hvor fortiden ikke blot eksisterer i glasmontrer og bøger, men mærkes i luften og ses i detaljerne.


Som sagt er der ingen faste åbningstider, men jeg har ladet mig fortælle, at hvis der der er nogen i kirken, og der er tid og mulighed, åbner de gerne døren for lille håndfuld besøgende ad gangen.

Tip: læg en pæn donation i boksen, ved lysene!


Find vej:


For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

Få min cirka månedlige nyhedsmail

Sådan... nu vil du modtage en nyhedsmail cirka 1 gang om måneden

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X

​Nyttig adresse:

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

OBS: Læs også
I nødstilfælde: For en sikkerheds skyld

 

© ℗ 2020-2025 by Mit Istanbul DK - Strexen Media, Martin Strecker
 

bottom of page