12. september 1980: Militærkuppet der ændrede Tyrkiet
- Martin
- for 15 timer siden
- 2 min læsning
12. september 1980 står tilbage som en af de mørkeste datoer i Tyrkiets moderne historie – en dag, der stadig gør ondt.
I 1970’erne blev Tyrkiet kastet ud i en næsten borgerkrigslignende tilstand. Højre- og venstrefløjsgrupper stod i blodige gadekampe, og staten var præget af politisk lammelse og økonomisk krise.
Taksim-massakren (1. maj 1977, Istanbul) – En 1. maj-demonstration på Taksim-pladsen blev til et blodbad, da ukendte gerningsmænd åbnede ild mod mængden. Panik og politiets hårde indgriben førte til, at mindst 34 mennesker mistede livet, og flere hundrede blev såret.
Maraş-massakren (december 1978, Kahramanmaraş) – Omkring 100 mennesker, primært alevi-muslimer, blev dræbt af højreekstreme grupper under flere dages uroligheder.
Universitetsvolden – Studenterbevægelsen var stærkt politiseret, og universiteter blev til slagmarker, hvor unge mennesker blev dræbt i skyderier og attentater.
Den daglige vold og stigende følelse af kaos banede vejen for militærets indgriben.
Tidligt om morgenen den 12. september 1980 overtog de tyrkiske væbnede styrker magten under ledelse af general Kenan Evren. Parlamentet blev opløst, forfatningen sat ud af kraft, og alle politiske partier forbudt. Undtagelsestilstand og udgangsforbud blev indført, og medierne kom under streng censur.
Konsekvenserne
Titusinder af borgere blev arresteret, og mange blev udsat for tortur i fængsler.
Flere tusinde fik dødsdomme, hvoraf et par hundrede blev eksekveret.
Hundredtusinder mistede deres borgerrettigheder og fik forbud mod at deltage i politik.
En ny forfatning blev indført i 1982, som sikrede militæret en stærk rolle i statens liv. Kenan Evren blev landets præsident (1982–1989).
Kuppet den 12. september 1980 satte dybe spor, som stadig kan mærkes i det moderne Tyrkiet:
Mange af de institutioner og love, der former politik og samfund, stammer fra denne periode.
Datoen bruges ofte som reference, når tyrkere diskuterer demokrati, menneskerettigheder og militærets rolle i staten.
Sporene fra 1970’ernes vold og 1980’ernes undtagelsestilstand findes stadig i byens rum – fra Taksim-pladsen til tidligere fængsler, som i dag er blevet steder for erindring.
Den 12. september står i dag som et symbol på, hvor skrøbeligt demokratiet kan være – og hvorfor politiske spændinger i Tyrkiet stadig vækker så stærke følelser - som dem vi ser i Tyrliet i disse dage, uger og måneder.
