Istanbul: Det her ligner fortid. Det er det ikke
- Martin
- 14. apr.
- 2 min læsning
Lige bag det nyrestaurerede kæmpe Sirkeci Post Office i Eminönü står en statue af en hamal - en traditionel bærer, en portør, om man vil.
Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben eller byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube
Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere
Statuen er et symbol på det traditionelle osmanniske svar på det, vi mange år senere kom til at kende som “de grønne bude”. Men ikke alt er fortid. Under statuen ligger bæretasker og kurve, der stadig er i brug i dag - og hamal’erne sidder lige ved siden af og venter på næste opgave.
I århundreder var det mænd som dem, der stod for transporten af varer gennem Istanbul. Varer kom ind med skib til Eminönü og Sirkeci og blev derfra båret videre gennem byen - fra lager til butik, fra handlende til handlende, gennem smalle gader og op ad trapper, hvor hverken vogne eller senere biler kunne komme frem. Alt blev båret.
I dag er det meste af den type transport overtaget af varevogne og moderne logistik. Men ikke det hele. For i gaderne omkring Eminönü og Tahtakale er der stadig korte strækninger, hvor det ganske enkelt er nemmere at få noget båret end kørt. Smalle passager, trapper og tætte handelsgader gør, at arbejdet stadig findes - dog i en langt mindre skala.
Det er derfor, de sidder der, mændene. Ikke som en rest fra fortiden, men fordi der stadig er brug for dem. Ofte ældre mænd, der tager de opgaver, som ikke passer ind i det moderne system.
Og så er der historien, der bliver ved med at dukke op.... (fortætter under billedet)
At hamal’er blev brugt til at bære fulde gæster hjem fra beværtninger. Billederne findes, og de bliver jævnligt delt med netop den forklaring. Nogle af de kendte fotos er tydeligt iscenesatte motiver fra slutningen af 1800-tallet. Andre ligner mere hverdagsbilleder fra en senere periode - men også her peger flere på, at motivet kan være iscenesat.
Det ligner ikke en reel situation. Den “fulde” opfører sig som en karikatur, ikke som en person, der faktisk skulle bæres gennem byen - i højlys dag.
Det peger på, at det kan have forekommet.
Men der er ikke noget, der tyder på, at det var en fast eller organiseret del af arbejdet.
Det kan være sket.
Men det er næppe det, hamal’erne levede af. Faste aftaler mellem beværtninger og hamal’er bliver afvist af lokalhistorikere.
Tilbage står det egentlige arbejde.
Statuen står der stadig.
Taskerne ligger klar.
Og mændene sidder lige ved siden af.
Men skulle det ske, kan du i princippet droppe Uber og afprøve myten om et lift med en hamal - jeg garanterer ikke, at det lader sig gøre.
