Tyrkiet mindes ofrene fra jordskælvet den 17. august 1999
- Martin
- 17. aug.
- 1 min læsning

Den 17. august 1999, tidligt om morgenen, blev Marmara-regionen i Tyrkiet ramt af et massivt jordskælv. Skælvet, der målte 7,6 på Richterskalaen, var centreret nær byen İzmit og er sidenhen kendt som Kocaeli-jordskælvet.
Jordskælvet varede blot 37 sekunder, men efterlod et spor af ødelæggelse.
Katastrofen krævede et stort antal ofre og påvirkede et enormt område.
Dødstal: Officielle tal angiver, at op mod 18.000 personer mistede livet, men mange eksperter mener, at det reelle tal var langt højere.
Sårede: Det anslås at op mod 49.000 personer blev såret i katastrofen.
Berørte områder: Jordskælvet ramte især byerne İzmit, Yalova og store dele af Istanbul, hvor bygninger kollapsede, og infrastrukturen blev ødelagt.
Jordskælvet skyldtes bevægelse på den Nordlige Anatolske Forkastning, som er en meget aktiv geologisk zone. Denne tragedie afslørede alvorlige mangler i bygningssikkerheden i regionen, og den har siden ført til strengere bygningsregler og øget fokus på jordskælvsberedskab i Tyrkiet.
Mens Tyrkiet i dag mindes ofrene for jordskælvet i 1999, må vi ikke glemme de tusindvis af familier, som stadig bor i midlertidige telt- og containerbyer efter jordskælvet ved Gaziantep i 2023.
Myndighederne i Tyrkiet har dog forpligtet sig til at opføre hundredtusindvis af nye boliger for at erstatte de ødelagte bygninger. Men processen trækker ud og er brolagt med uigennemsigtige udliciteringer, vennetjenester og favorisering i fordelingen af de nye boliger.
Til sammenligning tog genopbygningen af 1999 jordskælvet cirka 2 1/2 år.
Som turist i Istanbul eller det øvrige Tyrkiet er det væsentligt at have sat sig ind i nogle grundlæggende forberedelsestips. Det kan du nemt gøre, mens du pakker kufferten