top of page

Ahi Çelebi-moskeen - Historien om en fortalelse

25. aug.
2 min læsning

Opdateret: 27. aug.


Glem de store sultan-moskeer for en stund. Hvis du går ned bag Krydderibasaren (Spice Bazaar) i Eminönü, helt ned til vandet, finder du Ahi Çelebi-moskeen. Den er lille, ligger lidt klemt inde og er et af de steder i Istanbul, der er nemme at gå forbi uden at opdage, hvad der gemmer sig bag de beskedne mure.

Og netop nu er der faktisk en god grund til at kigge forbi. I sommeren 2026 er en gennemgribende restaurering af moskeen afsluttet. Samtidig er selve bygningen blevet sikret mod at synke og skride, efter at den gennem de seneste mange år langsomt var begyndt at sætte sig. Det er ikke så mærkeligt, når man tænker på, at den ligger helt ude på bredden af Det Gyldne Horn.


Moskeen blev bygget af Ahi Çelebi, som var hoflæge i slutningen af 1400-tallet. Han brugte sin egen opsparing på at bygge den, og siden har moskeen overlevet både brande og jordskælv.


Men det er faktisk ikke Ahi Çelebi, der gør historien interessant. Det er hans navnebror, Evliya Çelebi.


I 1630 lagde den unge Evliya Çelebi sig til at sove i moskeen. Ifølge hans egen fortælling drømte han, at han mødte profeten Muhammed og ville bede om şefaat (forbøn). Men han var så benovet, at tungetalen svigtede - og han kom i stedet til at sige seyahat (rejse).


Den lille fortalelse i drømmen fik vidtrækkende konsekvenser.


Han endte med at rejse rundt i det Osmanniske Rige i 40 år og skrev det hele ned i sit enorme rejseværk, Seyahatname, som i dag er en af de vigtigste kilder til livet i det osmanniske samfund i 1600-tallet.


Det er derfor, der i dag står et monument foran moskeen formet som en åben bog. Ikke over en sejrrig sultan eller et slag, men over en mand, der talte over sig - og tog det som et vink fra oven.


Hvis du er i Eminönü, så gå de ti skridt væk fra menneskemylderet ved Krydderibasaren og kig ind. Moskeen ligger lige ved færgerne, men bag murene finder du en ro, som er ret sjælden på denne side af Det Gyldne Horn.



Gå selv på opdagelse i moskeen med disse interactive 360° fotos:


 
 

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

Få min cirka månedlige nyhedsmail

Sådan... nu vil du modtage en nyhedsmail cirka 1 gang om måneden

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X

​Nyttig adresse:

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

OBS: Læs også
I nødstilfælde: For en sikkerheds skyld

 

mitistanbul.dk anvender Stripe

som sikker betalingsløsning.

© ℗ 2020-2026 by Martin Strecker Adelskov

 

mitistanbul.dk

Dansk blik på Istanbul - skrevet indefra

bottom of page