Pas på med alkohol på offentlige steder i Tyrkiet - det kan give problemer
- Martin

- for 3 timer siden
- 2 min læsning

Mange danskere forbinder ferie med en kold øl på stranden eller et glas vin i parken, mens solen går ned. Det er helt normalt mange steder i Europa - men sådan er det ikke nødvendigvis i Tyrkiet.
Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen.
Find en række bestseller digitale guides i shoppen.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube
Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere
Selvom alkohol er lovligt og serveres på tusindvis af restauranter, caféer, barer og strandbarer, bør du tænke dig om, før du åbner en øl købt i et supermarked og sætter dig på en offentlig strand, i en park eller på en promenade.
Flere steder i Tyrkiet gennemfører myndighederne kontroller, hvor personer, der drikker alkohol på offentlige områder, risikerer at blive bortvist eller få en administrativ bøde.
Et aktuelt eksempel kommer fra Karasu ved Sortehavet. Her gennemførte den tyrkiske kystvagt for nylig en kontrol på stranden, hvor personer, der drak alkohol, blev bortvist fra området, og lokale borgere fik administrative bøder.
Reglerne håndhæves forskelligt
Hvordan reglerne håndhæves, varierer fra sted til sted. I nogle områder ser politiet måske gennem fingre med det, mens der andre steder føres en langt mere konsekvent kontrol.
Som udenlandsk turist er det ikke sikkert, at du får en bøde. Ofte vælger politiet i stedet at bortvise dig fra området eller tage dig med på politistationen for en identitetskontrol. Uanset udfaldet er det næppe sådan, de fleste ønsker, at ferien i Tyrkiet skal begynde eller slutte.
Nyd alkoholen dér, hvor den serveres
Mit råd er derfor enkelt.
Hvis du har lyst til en øl, et glas vin eller en drink, så nyd den på en café, restaurant, strandbar eller et andet sted, hvor alkohol sælges og serveres.
Det er den nemmeste måde at undgå misforståelser og unødvendige problemer med myndighederne på.
Din ferie i Tyrkiet skal helst handle om gode oplevelser - ikke om en tur på politistationen.



















