En julehistorie fra Istanbul
top of page

En julehistorie fra Istanbul

Opdateret: 24. dec. 2023


Martin Strecker as Santa Claus
I Tyrkiet kommer Santa med gaver til Nytår. Jeg blev 'udvalgt' til at være Santa i en børnehave for nogle får siden. Dejlig oplevelse

Det er juletid, også her i Istanbul - hvor kæresten allerede tilbage i november gik i gang med at pynte juletræet og sætte julelys frem - alt sammen i julehyggens navn. Og hyggeligt, det er det helt bestemt.


Min kæreste er ikke opvokset med julekulturen - ej heller med at Nytårsaften var noget der ligefrem behøves at blive markeret, så julehygge er noget han, med stor success, har tilegnet sig gennem de knapt 7 år vi efterhånden har været sammen, - og som synes at blive mere og mere raffineret som årene går. Måske er han blevet lidt af en 'jule-zilla' haha (en omskrivning af 'bridezilla', der er en bryllupsperfektionistisk brud).


Den seneste uge på arbejdet, har jeg, igen i år, givet stribevis af crash-kurser i forskellen på 'Christmas' og 'New Year' - sprog-kulturel forvirring forårsaget af kultur-forladte oversættelser af Hollywoods julefilm. Nå, men det er så også en forvirring der altid kan gøre min smilerynke lidt mere synlig 😆.


Vores juletræ

Mit arbejde hernede giver mig ikke meget mulighed for ferie i juledagene. Som regel har mine studerende på universitetet eksamener eller prøver i den sidste uge af december til lidt ind i januar, så det er også en tid, hvor den melankolske hjemve inviterer sig selv indenfor.

Og så er det helt vidunderligt med en super fantastisk kæreste, der glædeligt og ihærdigt vil skabe nogle nye dejlige juletraditioner, sammen.


I år har Cher's julealbum "Christmas" fundet vej til vores home-pods, så julemusikken den seneste uges tid har piblet frem overalt i skønne lejlighed i det centrale Kadikoy i Istanbul.


Julemenuen bliver på den sundere side og så bliver kødfri. Den skal vi kokkerere sammen juleaftensdag. Efter julemåltidet skal vi så åbne de gaverne der, gennem de sidste 3-4 ugers tid, har hobet sig op under det veltrimmede juletræ.


Lillejuleaften: risengrøden laves med hjemmelavet plantebaseret 'mælk' og en stang vanilie

Juledag har jeg fået religiøs fridag fra universitetet, så mens kæresten er på jobbet, har jeg lavet en svedig aftale med min personlige træner til en tidlig session.


Og pludseligt bliver det så nytår... men det er til et andet indlæg.


Herfra ønsker jeg dig og dine nære

... en glædelig jul...


 

OBS OBS OBS Hjælp mig med at rejse penge til mad for familier fanget i krigen i Palæstina. Al økonomi genereret fra udgivelsen af min single "Sweet Memories (2023 remastered)" doneres direkte til FN World Food Programme til familier i Palæstina. Klik her for at se links til din favorit platform - samt yderligere dokumentation både om bidrag fra singlen samt om situationen for civile i Palæstina

 


For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X
bottom of page