top of page

Besøg: Hünkar Kasrı - sultanens gemak i Eminönü


Indretning af et rum med blå fliser, farverige vinduer og en gylden loft. En åben bog på et ornamenteret bord giver atmosfære.

Bag Yeni Cami i Eminönü gemmer Hünkar Kasrı sig - sultanens private pavillon med İznik-fliser, møblerede rum og skjult adgang til moskéen. Et af de små oversete steder i Istanbul, som jeg varmt anbefaler at besøge.

Lige bag Yeni Cami i Eminönü gemmer Hünkar Kasrı sig - sultanens private pavillon og adgang til moskéen.


Pavillonen er bygget ind som en del af moskékomplekset oven over det, der i dag fungerer som små værksteder og butikker langs muren bag moskéen. Herfra kunne sultanen bevæge sig direkte ind til sin private loge i moskéen gennem en lukket korridor uden at skulle gennem menneskemængden udenfor. I dag er der gratis adgang til stedet, og i korridoren op til pavillonen finder man ofte mindre udstillinger, som også kan besøges gratis.


Stedet blev fra 2005 restaureret og genåbnet i 2009 af Istanbul Handelskammer, og det er ærligt talt blevet virkelig vellykket. Små kuppelrum, træudskæringer med perlemor, İznik-fliser i blå og turkise nuancer og møblerede rum, der gør, at stedet stadig føles brugt fremfor udstillet.


Det er ikke enormt og ceremonielt som Topkapı-paladset. Til gengæld føles det langt mere menneskeligt i sin skala. Man kan ret nemt forestille sig - og egentlig også se - hvordan stedet faktisk fungerede i praksis i 1660’ernes Istanbul.


Jeg er selv virkelig glad for Hünkar Kasrı og anbefaler det varmt, hvis du er i området omkring Krydderibasaren og Eminönü. Det er ikke et sted, der kræver den store planlægning eller flere timer i kalenderen. Men det er præcis den slags lille sted, som ofte ender med at blive hængende bagefter.


Besøg Hünkar Kasrı

Der er normalt åbent mellem kl. 10:00 til 17:00, bemærk at åbningstiderne kan ændre sig.

Det ser ikke ud af meget, men det er her, bag porten at Hünkar Kasri ligger.
Det ser ikke ud af meget, men det er her, bag porten at Hünkar Kasri ligger.

Indlægget er udgivet første gang i juni 2025. Redigeret og opdateret (bla med foto af indgangsporten maj 2026.

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

Få min cirka månedlige nyhedsmail

Sådan... nu vil du modtage en nyhedsmail cirka 1 gang om måneden

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X

​Nyttig adresse:

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

OBS: Læs også
I nødstilfælde: For en sikkerheds skyld

 

mitistanbul.dk anvender Stripe

som sikker betalingsløsning.

© ℗ 2020-2026 by Martin Strecker Adelskov

 

mitistanbul.dk

Dansk blik på Istanbul - skrevet indefra

bottom of page