top of page
Forfatters billedeMartin

Istanbul: Megabyen som du aldrig før har set den

Knivskarme megapixel kameraer placeret på høje og centrale steder over hele megabyen Istanbul – live stream kameraer placeret på centrale turiststeder. Istanbul Storkommune IBB har netop lanceret en ny fantastisk hjemmeside.

Sultanahmet pladsen med Hagia Sophia. Billedet er et screenshot fra IBB Megapixel panorama hjemmesiden

Gå på oplevelse rundt i Istanbul – direkte fra din smartphone, iPad/tablet i hånden eller siddende foran din computerskærm. Siden er både sjov og spændende: Se de steder du har været, boet eller de steder du gerne vil besøge.

Det er sammensatte stillbilleder taget med megapixelkameraer placeret på høje og centrale steder over hele byen. FX det nye TV tårn i Camlica på den asiatiske side, på Istanbul Universitet Tårn, Ungmøens Tårn, Galata Tårnet o.s.v. Skarpheden på billederne betyder, at zoomer du nok ind, kan du snage direkte ind i folks soveværelser (hvor jeg ved det fra… hahaha – skulle jo bare lige prøve).

Sultanahmet live-stream kameraet (IBB)

Der er også mulighed for at se live-stream kamera på Panorama Istanbul. Her snurrer et kamera rundt og sender direkte ud til dig, bag skærmen. Mens jeg har siddet og leget med siden, er der flere live-streams der ikke helt har virket. Nogle har flimret lidt rigeligt og andre offline – men sjovt er det, de steder de virker fra.

Panorama Istanbul er ganske logisk at navigerer rundt på… sidder du med en iPad/tablet eller en smartphone – så er det den logiske fremgangsmåde med fingerne. – OK, indrømmet, det tager lige et par ‘hmmmm‘, ‘ahaaaa‘ og ‘hvad skete der?‘ før det sådan sidder i fingrene. Nederst i højre hjørne af skærmen, er der en lille menu, klik den op og tryk på det sted du vil hen – og efter en sjov snurretur – vupti, så er du der.

Et zoom fra Camlica ned over Kadiköy og hen over Bosporus Strædet, Sultanahmet og Eminönu, Det Gyldne Horn og Galata/Karaköy i baggrunden.

Rigtig god fornøjelse

304

Comments

Rated 0 out of 5 stars.
No ratings yet

Add a rating

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X
bottom of page