Miraklet i Kalkedon: Da Jesus blev både menneskelig og guddommmelig

Indlægget beskriver Sankt Euphemia og 'Miraklet i Kalkedon' samt den effekt det har sat på verdenshistorien. koncilet i 451 - Euphemia - død - eftertidens betydning - ordforklaring - oplev dette indlæg tæt på med en Byvandring - vær med til at støtte mitistanbul.dk - Lyt til Samtaler fra Istanbul

I byen Kalkedon, i den romerske provins Bithynien – det nuværende Kadıköy i Istanbul – led en ung kvinde ved navn Euphemia martyrdøden i begyndelsen af det 4. århundrede. Det skete under kejser Diocletians forfølgelser af kristne, omkring tre årtier før kristendommen blev anerkendt som rigets dominerende religion.

Euphemia blev tortureret og henrettet for sin tro. Hendes jordiske rester blev bevaret som martyrelikvier i en kirke i Kalkedon – det sted, der senere blev berømt som mødested for Det Fjerde Økumeniske Koncil i år 451.

Senere blev relikvierne overført til en kirke viet hende nær Konstantinopels store hippodrom, og i dag hviler de i Sankt Georgs patriarkalske kirke i Fener.

Under koncilet i 451 udspillede sig en afgørende debat om Kristi natur. Striden stod mellem tilhængerne af monofysitismen – der mente, at Kristus kun havde én natur (den guddommelige) – og dem, der fastholdt, at Kristus havde to naturer, både guddommelig og menneskelig.

Ifølge overleveringen valgte deltagerne til sidst at lægge begge trosbekendelser i Sankt Euphemias sarkofag, som blev forseglet.

Tre dage senere, da kisten blev åbnet, viste det sig, at den ortodokse bekendelse lå i helgenens højre hånd, mens den monofysitiske lå ved hendes fødder. Det blev tolket som et guddommeligt tegn, der stadfæstede den kalkedonske – altså den ortodokse – definition. Det er netop denne lære, som senere også kom til at danne grundlag for Den Danske Folkekirke og størstedelen af den vestlige kristendom.

Miraklet i Kalkedon styrkede troen på den ortodokse definition, mens monofysitismen blev forkastet som kætteri. Samtidig blev Euphemia ophøjet som en af de store helgener i både den østlige og vestlige kristne tradition.

Hendes festdag fejres den 16. september, og hun æres som beskytter af ortodoksien og som et symbol på troens sejr over kætteri.

Koncilet i Kalkedon fik dog også vidtrækkende følger: uenigheden førte til et varigt skel i kristenheden. Den orientalske ortodokse kirke – som omfatter bl.a. de armenske og syriske kirker – brød med Konstantinopel. Det er dog vigtigt at understrege, at de orientalsk-ortodokse kirker ikke er monofysitiske; deres teologi ligger nærmere den tidlige kristne forståelse af Kristi ene, samlede natur.

Kalkedon hedder i dag Kadıköy og er en integreret del af det moderne Istanbul. Midt mellem byens travle handelsgader ligger stadig en lille kirke, der bærer navnet Sankt Euphemia Katedral – et stille minde om den unge kvinde, der blev martyr, og hvis tro – ifølge legenden – formede hele kristenhedens historie.

Lokale fortællinger siger, at Euphemia voksede op netop i det område, der i dag hedder Yeldeğirmeni i Kadıköy.

Ordforklaring:

• Koncil: Ledende repræsentanter fra kristenheden træder sammen for at debatere og træffe teologiske retningslinjer.

• Martyr: En person der dør på grund af sin tro/overbevisning

• Monofysitisme: At Jesus Kristus har én samlet natur, der er overvejende guddommelig, i modsætning til både guddommelig og menneskelig.