top of page

Istanbul-souvenirs: 10 ting der er mere end bare turistkitsch


Hylder med farverige sæber, kosmetikprodukter og Istanbul-souvenirs i en butik. Klare farver og tekst som "I Love Istanbul" ses.

Hvad er nogle gode souvenir fra Istanbul? Det spørgsmål får jeg igen og igen. Og svaret er både enkelt og umuligt. For den bedste souvenir er den, der minder dig om dit Istanbul - ikke mit. Måske var det en kop te i Kadıköy, lyset over Bosporus. Eller måske var det en kat, der valgte at sætte sig på netop din caféstol.


Køb mig en kop kaffe & støt bloggen
DKK 35.00
Køb nu

Men hvis du står der med en halvtom kuffert og beslutningspanik, så får du her 10 bud, der faktisk giver mening.


1. Lokum - tyrkisk delight

Spring de neonfarvede turistbakker over og gå efter frisk lokum med pistacie eller rose.

Det holder længe og fungerer stadig glimrende som gave.


2. Tyrkisk kaffe eller te - og en cezve

En god, friskmalet tyrkisk kaffe og måske en lille kobber-cezve.

Det fylder ingenting - men bringer stemningen med hjem.


3. İznik-keramik

De blå og røde mønstre kender du fra Den Blå Moské, Topkapi paladset osv.

Originale værker er dyre - men der findes smukke reproduktioner i alle prisklasser.

En lille skål eller flise er et diskret - og holdbart - minde.


4. Tæpper og kilim

Klassikeren. Og ja - en jungle.

Drik teen. Spørg ind. Gå igen. Kom tilbage.

Et ægte tæppe er ikke bare en souvenir - det er noget, du lever med i årtier.


5. Krydderier, olivenolie og delikatesser

En tur i Krydderibazaren er en sanserejse i sig selv.

Sumak, pul biber, tørret mynte og safran.

God olivenolie fra kysten ved Ægæiske Hav.

Granatæblesirup, tahin eller vakuumpakket baklava.

Køb små mængder - og undgå de mest turistede færdigpakker.


6. Tekstiler

De tynde hammam-håndklæder fylder næsten ingenting og tørrer hurtigt.

Praktiske, pæne og langt mere anvendelige end endnu en køleskabsmagnet.


7. Smykker

Håndværket kan være imponerende - især i guld.

Køb fra velrenommerede steder, og få altid dokumentation ved større køb.


8. Nazar - det onde øje

Ja, den blå glasamulet hænger overalt.

Er den kitsch? Lidt.

Er den ikonisk? Helt sikkert.

Den fylder ingenting og signalerer øjeblikkeligt Istanbul.


9. Lav din egen mosaiklampe

Det er faktisk en overraskende hyggelig eftermiddag.

Du vælger selv glasstykkerne - og går hjem med noget, du selv har lavet.

Det er mere oplevelse end vare. Og det gør forskellen. Min kæreste og jeg prøvede: Skab din egen tyrkiske mosaiklampe i Istanbul


10. Bogen The City Cats of Istanbul

Hvis jeg kun måtte vælge én ting - næst efter at lave min egen lampe - så er det den.

The City Cats of Istanbul er en smuk fotobog om byens katte og deres særlige plads i Istanbul.

Den er ikke super tung i kufferten, og ingen souvenir fanger byens sjæl helt som kattene gør.


Et par realistiske råd

  • Køb ikke noget stort den første dag.

  • Sammenlign priser.

  • Vær ikke bange for at gå igen.

  • Tjek toldregler for fødevarer og væsker.


Den bedste souvenir er ikke nødvendigvis den dyreste - men den, der får dig til at tænke: “Det var præcis sådan det føltes.”


Og nogle gange?

Så er det bare en pose kaffe. Og et enkelt kattehår på jakken.

BEST SELLER
Digital mini-guide: En forlænget weekendtur til Istanbul
DKK 40.00
Køb nu

Artiklen er oprindeligt udgivet på mitistanbul.dk i 2024. Sproglig opdatering samt opdatering af listen februar 2026

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

Få min cirka månedlige nyhedsmail

Sådan... nu vil du modtage en nyhedsmail cirka 1 gang om måneden

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X

​Nyttig adresse:

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

OBS: Læs også
I nødstilfælde: For en sikkerheds skyld

 

mitistanbul.dk anvender Stripe

som sikker betalingsløsning.

© ℗ 2020-2026 by Martin Strecker Adelskov

 

mitistanbul.dk

Dansk blik på Istanbul - skrevet indefra

bottom of page