100 års frihed: 30. august
- Martin
- 30. aug. 2022
- 2 min læsning
Opdateret: 3. sep.
Den 30. august 2022 markerede Tyrkiet 100-året for det sidste og afgørende slag i den græsk-tyrkiske krig, der fandt sted fra 1919 til 1922.
Den græsk-tyrkiske krig udspillede sig i kølvandet på Første Verdenskrig, hvor Osmannerriget havde kæmpet på Tysklands side og derfor var blandt de tabende magter. Efter krigen forsøgte de allierede sejrsherrer at opdele riget. Ifølge Sèvres-traktaten (1920) skulle store dele af Anatolien underlægges forskellige allierede magter, og Grækenland fik tilsagn om områder i det vestlige Lilleasien, herunder Smyrna (nutidens Izmir).
Græske tropper gik derfor i land i Smyrna i maj 1919 og rykkede ind i Anatolien med henvisning til traktaten – en aftale, der dog aldrig blev ratificeret af det osmanniske parlament eller accepteret af den tyrkiske befolkning.
Mens sultanregeringen i Konstantinopel (nutidens Istanbul) i praksis samarbejdede med de allierede, voksede en tyrkisk national modstandsbevægelse frem under ledelse af Mustafa Kemal (senere Atatürk). Bevægelsen fik blandt andet støtte fra Sovjetunionen, som leverede våben og ammunition.
Efter flere blodige slag lykkedes det den tyrkiske nationale hær at vende krigen. Det afgørende opgør blev slaget ved Dumlupınar (26.–30. august 1922), hvor de græske styrker led et knusende nederlag og trak sig kaotisk tilbage mod vest.
Den 9. september 1922 indtog den tyrkiske hær Smyrna og satte dermed en endelig stopper for den græske tilstedeværelse i Anatolien. Kort efter fulgte Lausanne-traktaten (1923), som internationalt fastlagde grænserne for den nye tyrkiske republik.
Mudanya-aftalen blev indgået i oktober 1922, og et år senere blev Lausanne-traktaten underskrevet. Det er denne traktat, der stadig er gældende i dag – og som ikke har nogen udløbsdato.
Lausanne-traktaten (1923) annullerede Sèvres-traktaten og fastlagde Tyrkiets nuværende grænser. Tyrkiet fik Izmir og Anatolien tilbage, mens en befolkningsudveksling fandt sted mellem Tyrkiet og Grækenland. Traktaten anerkendte Italiens kontrol over Dodekaneserne og Storbritanniens over Cypern samt sikrede fri sejlads gennem Bosporus.
