8 tips: At håndtere den tyrkiske sommerhede
- Martin

- 6. jun. 2024
- 2 min læsning
Opdateret: 8. jun.

Mange danskere undervurderer varmen i Istanbul, men i en storby uden meget naturlig skygge men med masser af radioator-effekt fra asfalt og beton er varmen og sommerheden ingen joke! - vær med til at støtte mitistanbul.dk - lyt til "Samtaler fra Istanbul" - facebook - instagram - bluesky - Idebank: Sommerferie til Istanbul - Tag på strandbadeferie i Istanbul
Her har jeg samlet nogle af de tips, jeg med årene har lært her i Istanbul, til hvordan du kan holde dig kølig og tilpas, når varmen banker derud ad.
Planlæg dine udendørs aktiviteter: Undgå at være ude i de varmeste timer på dagen, typisk mellem kl. 12 og 15. Planlæg i stedet dine aktiviteter om formiddagen eller sent på eftermiddagen, hvor temperaturen er mere behagelig.
Hold dig hydreret: Drik masser af vand gennem hele dagen. Undgå alkohol og koffein, da disse kan føre til dehydrering. Bær altid en vandflaske med dig – eller småpenge, så du kan købe fra gadehandlere og kiosker. Drik 1-2 flasker af 200 ml mineralvand om dagen (“Sade soda” på tyrkisk); dette vil booste dine elektrolytter, som vi sveder ud i varmen – og som er nødvendige for dine kropsfunktioner og dit velvære.
Brug let og luftigt tøj: Klæd dig i let, løstsiddende tøj lavet af naturlige materialer som bomuld eller linned. Lyse farver reflekterer solens stråler og hjælper med at holde din kropstemperatur nede. Mange benytter letvægtstøj, der er designet til at transportere sved væk fra kroppen, mens luften køler huden ned.
Søg skygge: Brug tid i parker, caféer og restauranter med parasoller eller markiser. Mange steder i Istanbul har installeret udendørs kølesystemer, som kan give en behagelig pause fra varmen. Jeg kan også anbefale en håndvifte 🪭.
Brug solcreme, solbriller og eventuelt en hat: Påfør solcreme med høj SPF for at beskytte din hud mod skadelige UV-stråler. Solbriller med UV-beskyttelse er også vigtige for at beskytte dine øjne. Husk, at solen er stærkere her i Istanbul/Tyrkiet, end den er i Danmark.
Hvis du bliver solskoldet, vil tyrkerne anbefale dig at smøre de solskoldede områder af kroppen ind i yoghurt - seriøst! Derfor, skulle du blive skoldet, så køb en bøtte (natural/uden smag) og smør på... du vil mærke en super fantastisk lindring med det samme!
Tag regelmæssige pauser indendørs: Besøg museer, shoppingcentre eller andre indendørs attraktioner med aircondition. Dette giver dig mulighed for at køle af og undgå direkte sollys.
Køl dig ned med vand: Brug en lille sprayflaske med vand til at spraye ansigt og nakke. Det kan give en øjeblikkelig følelse af afkøling. Alternativt kan du bruge en våd klud eller et håndklæde på panden og nakken. Limonlu kolonya kaldes for "tyrkisk aircondition" – sprøjt lidt på hænderne, og dup dig under øreflipperne, bag øret og under håndleddet. Pas på ikke at få kolonya i øjnene.
Vælg letfordøjelig mad: Spis lette måltider som salater, frugt og yoghurt, der ikke belaster din krop i varmen. Undgå tunge og fede fødevarer.
Hold dig kølig, og pas godt på dig selv!


















