Bukoleon-paladset i Istanbul: Nyt liv til kejserlig ruin
- Martin
- for 1 dag siden
- 2 min læsning
Opdateret: for 12 timer siden
Ved Marmarahavet, klemt inde langs den gamle havmur og skåret midt over af jernbanen, ligger ruinerne af Bukoleon-paladset. Det gør måske ikke det store væsen af sig ved første øjekast, men sammen med Tekfur-paladset er det trods alt et af de kun to byzantinske kejserpaladser, der stadig er synlige rester af i Istanbul.
Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube
Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere
Det hele begynder i 400-tallet med opførelsen af det første Hormisdas-hus. Senere flyttede den fremtidige kejser Justinian I og hans hustru Theodora ind som medkejserpar. De boede der kun i kort tid, men da Justinian I overtog tronen, blev huset indlemmet i Det Store Palads.
Gennem århundreder blev anlægget bygget om og udvidet, indtil det til sidst blev til det samlede paladskompleks, der i dag kendes som Bukoleon.
Jeg synes faktisk, at det kræver en hel del fantasi at forestille sig i dag, men Bukoleon var dengang en integreret del af Det Store Palads - den mægtige kejserlige residens, der strakte sig helt oppe fra Hippodromen og ned til vandkanten.
Fra den sidste halvdel af 1200-tallet mistede stedet dog gradvist sin betydning, da kejserresidensen flyttede til Blachernae-paladset i den nordlige ende af byen - det paladskompleks, som Tekfur-paladset i dag udgør en af de tilbageværende dele af.
I dag er der kun brudstykker af Bukoleon tilbage. Store dele af paladset er forsvundet over tid, og da Orientekspressen blev anlagt i 1870’erne, rullede man ganske enkelt skinnerne direkte igennem det gamle kejserlige anlæg.
I dagens Bukoleon er der gang i en omfattende sikring og restaurering af området. İBB Miras (Istanbuls Kulturarvsforvaltning) arbejder på at bevare de resterende ruiner, og det forlyder, at stedet i nær fremtid skal åbnes som et udendørsmuseum.
Indtil det sker, kan projektet følges fra det nyanlagte stisystem langs banelegemet. Herfra er der et udmærket kig direkte til både ruinerne og den igangværende restaurering, som min video nedenfor viser (optaget august 2026).
Tidslinje for Bukoleon-paladset
400-tallet: Det oprindelige Hormisdas-hus opføres ved havmuren.
500-tallet: Justinian I og Theodora bor i huset i et par år som medkejserpar. Efter Justinians magtovertagelse indlemmes bygningen og den tilhørende havn i Det Store Palads.
1204-1261: Under det såkaldte 'Latinske Rige' blev paladset brugt som residens for korsfarerkejserne.
Sidste halvdel af 1200-tallet: Kejserresidensen flyttes permanent til Blachernae-paladset (hvoraf Tekfur-paladset i dag udgør en del), og Bukoleon går gradvist i forfald.
1870’erne: Anlæggelsen af togsporene til Orientekspressen fører til nedrivning af store dele af paladsruinen og den omkringliggende havmur.
2020-: İBB Miras gennemfører en omfattende restaurering for at sikre ruinerne og åbne området som udendørsmuseum.
Lidt om navnet og løverne:
Navnet Bukoleon er sammensat af de græske ord for tyr (bous) og løve (leon) og henviser oprindeligt til en antikkens skulpturgruppe af en løve i kamp med en tyr, som stod ved paladsets havn. Denne oprindelige skulptur er gået tabt.
De to markante marmorløver, der senere prydede selve paladsets facade og kejserlige trappe, er bevaret og kan i dag ses på Istanbuls Arkæologiske Museum.
