top of page

Alt hvad du skal vide om Krydderibasaren i Istanbul

17. sep.
3 min læsning

Travlende i farverig markedshal med krydderier og tørrede urter hængende fra loftet. Brændt orange og gyldne nuancer dominerer. Fyldt med liv.

Krydderibasaren er en af de bygninger i Istanbul, jeg selv ofte lige smutter igennem. Den ligger i Eminönü, lige ved Yeni Cami og få minutters gang fra Galatabroen. Og selv om den efterhånden er blevet et fast stop for rigtig mange turister, er der stadig noget særligt ved at gå ind gennem en af de gamle porte.

- Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube


Det officielle tyrkiske navn er Mısır Çarşısı - Den Egyptiske Basar. Den blev opført omkring 1660 som en del af komplekset omkring Yeni Cami. Butikkerne i basaren skulle skabe indtægter til moskéen og dens velgørende aktiviteter.


Navnet Mısır Çarşısı har forbindelse til Egypten. Mısır betyder Egypten på tyrkisk, og en stor del af de varer, der blev solgt her, kom oprindeligt fra Egypten, som på det tidspunkt var en del af Det Osmanniske Rige.


Placeringen var heller ikke tilfældig. Eminönü var et af Istanbuls vigtigste handelsområder, og lige nedenfor lå havnen ved Det Gyldne Horn.


Varer kom ind med skib og blev solgt videre herfra. Krydderierne var selvfølgelig en del af det, men markedet har aldrig kun handlet om krydderier. Det kan egentlig stadig ses, på en lille slentretur rundt i basaren.


Der er masser af krydderier, men også te, kaffe, tørret frugt, nødder, lokum, sæber, olier og alt muligt andet. Noget af det er varer, man sagtens kan forestille sig har hørt hjemme på et gammelt marked. Noget andet er ret tydeligt rettet mod turister.


Selve bygningen er L-formet og hænger sammen med Yeni Cami-komplekset. Det er en af de ting, man nemt overser, hvis man bare går ind fra hovedindgangen og følger strømmen gennem butikkerne.


Krydderibasaren er nemlig ikke bygget som en fritstående markedsbygning, men som en del af et større religiøst og økonomisk kompleks.


Jeg synes faktisk, den er nemmere at gå rundt i end Grand Bazaar. Den er mindre, og man mister ikke helt så hurtigt orienteringen. Til gengæld er turistpræget også meget tydeligt. Nogle steder føles det mere som en meget flot souvenirbutik end som et gammelt handelssted.


Men der er stadig de gamle boder med bunker af sumak, safran, paprika og tørrede urter. Og når man står midt i det hele, med sælgere, kunder og turister klemt sammen i de smalle gange, er det ikke svært at forstå, hvorfor netop dette sted har været et handelssted i mere end 350 år.


Og så er der historien om den “forbandede juvel”.

Ifølge fortællingen fandt en fattig mand en stor og værdifuld juvel, men fordi han ikke kendte dens værdi, solgte han den for næsten ingenting. Køberen opdagede naturligvis hurtigt, hvad han havde fået fingrene i, og solgte den videre med stor fortjeneste.


Herfra begynder historien at blive mere mørk. Juvelen skifter hænder flere gange, og hver gang bliver ejeren rigere - men samtidig følger ulykke og død med. Derfor får stenen ry for at være forbandet.


Om der er noget historisk i historien, er svært at sige. Den findes i forskellige versioner, og den slags fortællinger har det jo med at ændre sig, når de bliver fortalt videre. Men den passer egentlig meget godt ind i et sted som Krydderibasaren, hvor handel, rigdom og varer fra fjerne egne har været en del af historien helt fra begyndelsen.


Og måske er det netop noget af det, jeg godt kan lide ved Krydderibasaren. Den er både et historisk sted og et sted, der for længst har udviklet sig til noget andet. Man kan komme for krydderierne, lokummet eller en pose tyrkisk te - men under butikkerne og turisterne ligger stadig den gamle handelsbygning fra 1600-tallet.


Hvorfor L-form?

Der findes en forklaring på basarens L-form, som knytter den til det arabiske bogstav mim, der også forbindes med navnet Muhammed. Det er en forklaring, man ofte støder på, men den skal nok tages som en del af stedets fortællinger snarere end som et fastslået historisk faktum.


Hemmeligheder under jorden

Der går historier om underjordiske gange under basaren. Ifølge nogle fortællinger blev de brugt til at transportere varer, mens andre versioner fortæller, at de kunne bruges som flugtveje i urolige tider. Om der faktisk findes et sådant netværk under basaren, er en anden sag.


Den forbandede juvel

En gammel fortælling handler om en værdifuld juvel, som blev solgt her. Den skiftede hænder flere gange, men ulykke fulgte angiveligt med hver ny ejer. Til sidst forsvandt juvelen - men historien gjorde ikke.


Hattemageren med de otte koner

Ved den østlige ende af basaren lå der engang en berømt hattebutik. Ejeren skulle ifølge historien have haft hele otte koner. Butikken er for længst væk, men historien om hattemageren dukker stadig op, når man taler om de gamle butikker omkring basaren.






Find vej:

Bydel: Eminönü. Overfor Galatabroen.

Sporvogn/færge/busstop: Eminönü. Marmaray Station: Sirkeci


Oprindeligt fra 2023. Senest opdateret september 2026.

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

Få min cirka månedlige nyhedsmail

Sådan... nu vil du modtage en nyhedsmail cirka 1 gang om måneden

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X

​Nyttig adresse:

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

OBS: Læs også
I nødstilfælde: For en sikkerheds skyld

 

mitistanbul.dk anvender Stripe

som sikker betalingsløsning.

© ℗ 2020-2026 by Martin Strecker Adelskov

 

mitistanbul.dk

Dansk blik på Istanbul - skrevet indefra

bottom of page