top of page

Så fik jeg endeligt besøgt Galata Tårnet i Istanbul

26. jul. 2025
2 min læsning

Opdateret: 23. sep.


Galata Tower i Istanbul i centrum. En flyvende måge ses imod en pastelrosa og blå himmel. Bygninger og skibe langs vandoverfladen. Stemning: rolig.
foto: Ibrahim Uzun

Galata Tårnet er svært at overse. Det ligger i Galata på den europæiske side af Istanbul.

Efter 11 år i Istanbul fik jeg endelig besøgt tårnet.


En af de mere charmerende legender om Galata Tårnet siger, at et par, der besøger tårnet sammen, er forudbestemt til at gifte sig. Kæresten og jeg besøgte tårnet i dag, og eftersom vi i denne uge kunne fejre vores tre års bryllupsdag, er det måske lidt svært at teste, om legenden holder. Men der er da en vis sandhed i den, synes du ikke?


Det var mit første besøg i Galata Tårnet, og jeg må sige, at jeg faktisk blev positivt overrasket. Jeg havde selvfølgelig set tårnet utallige gange fra gaderne omkring Galata, men det er noget andet at komme indenfor og se byen fra toppen.


Galata Tårnet hedder på tyrkisk Galata Kulesi. Det nuværende tårn blev bygget af genoveserne i 1348, da Galata var en genovesisk koloni. Det fik navnet Christea Turris - Kristi Tårn - og blev bygget som en del af koloniens forsvar.


Efter den osmanniske erobring af Konstantinopel i 1453 blev genoveserne i Galata i endnu nogle år, før kolonien blev opløst. Tårnet blev siden blandt andet brugt som fængsel og udkigstårn og senere til astronomiske observationer.


Flere brande og jordskælv har gennem tiden ført til restaureringer og ændringer af tårnet. Den seneste renovering har indrettet det som museum og udsigtspunkt, og på vej ned fra toppen er der små udstillinger om tårnets historie.


Jeg brugte omkring en time i tårnet, og jeg nød faktisk besøget. Først og fremmest på grund af udsigten. Istanbul ser bare anderledes ud, når byen opleves fra højden, og her er udsigten over Det Gyldne Horn, Bosporus, den historiske halvø og Marmarahavet.


De små udstillinger på etagerne på vej ned var også en fornøjelse. De fortæller om tårnets historie og om nogle af de mennesker og begivenheder, der har været knyttet til stedet gennem tiden.


Det var mit første besøg i Galata Tårnet. Efter 11 år i Istanbul var det måske også på tide.

Tip:

  • Undgå lang kø ved billetkontoret og køb din billet online

  • Besøg tårnet så tidligt på dagen som muligt, så er der knalt så mange andre besøgende, og din oplevelse bliver selvsagt en del bedre.

Istanbul Bogpakke 2
DKK 80.00DKK 65.00
Køb nu
video jeg optog i dag. Følg bloggen på YouTube. His den der "Abonner" knap!

----

Bemærk venligst: Links i dette indlæg kan være såkaldte affiliate-links. Dette betyder, at hvis du køber billetter via disse links, støtter du bloggen mitistanbul.dk  helt uden ekstra omkostninger for dig.

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

Få min cirka månedlige nyhedsmail

Sådan... nu vil du modtage en nyhedsmail cirka 1 gang om måneden

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X

​Nyttig adresse:

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

OBS: Læs også
I nødstilfælde: For en sikkerheds skyld

 

mitistanbul.dk anvender Stripe

som sikker betalingsløsning.

© ℗ 2020-2026 by Martin Strecker Adelskov

 

mitistanbul.dk

Dansk blik på Istanbul - skrevet indefra

bottom of page