500 artikler senere… sådan bliver mitistanbul.dk til
- Martin
- 1. aug.
- 3 min læsning
At skrive 500 artikler om Istanbul og Tyrkiet lyder af meget. Alligevel føles det mest som en lang række spørgsmål, der har ledt mig fra den ene historie til den næste. Nogle af spørgsmålene stillede jeg længe, før mitistanbul.dk gik online som blog i 2020. Andre er opstået undervejs. Fælles for dem er, at de stadig gør mig lidt klogere på den by, jeg har boet i siden 2014.
Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe & køb digitale guides i shoppen.
Podcasten "Samtaler fra Istanbul" Facebook, Instagram, YouTube
Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere
Derfor tænkte jeg, at 500 artikler var en meget god anledning til at fortælle lidt om, hvordan artiklerne egentlig bliver til - og hvilken rolle kunstig intelligens (AI) spiller undervejs.
Mitistanbul.dk er et håndværk.
Mine artikler begynder sjældent med, at jeg bare sætter mig ned for at skrive. De begynder langt oftere med min egen nysgerrighed. Et spørgsmål. En oplevelse. Noget, jeg ikke helt forstår. “Hvordan hænger det sammen?”, “Hvorfor er det sådan?”, “Hvorfor taler alle om det her?” eller “Hvorfor taler ingen om det her?”
Først derefter begynder jeg at researche. Jeg forsøger at finde ud af, om der overhovedet er en historie, hvad den handler om, og hvordan jeg kan fortælle den.
Det er også her, en idé nogle gange vokser eller dør. Nogle gange viser det sig, at der slet ikke er en historie, og så bliver der aldrig nogen artikel. Andre gange åbner én kilde døren til flere nye historier.
Samtidig prøver jeg at være ærlig om mine egne begrænsninger. Jeg har ikke spist kød siden starten af 2023, men derfor kan jeg godt skrive om tyrkiske kødretter. Jeg gør også opmærksom på, at det ikke er mig, der har smagt dem, men at artiklen bygger på udsagn fra familie, venner og andre. Det ville ikke være ærligt af mig at skrive: “Jeg synes, at denne döner smager bedre end den anden.”
Sådan bruger jeg AI
Jeg bruger AI. Ikke til at skrive artiklerne for mig, men som et værktøj i arbejdsprocessen. Jeg bruger det blandt andet til korrekturlæsning, til at finde sproglige gentagelser, til at diskutere vinkler, til oversættelser og til at udfordre mine egne formuleringer. Indimellem kan AI også hjælpe med at pege på en kilde eller et spor, som jeg selv kan undersøge nærmere.
Men der er en afgørende forskel på at bruge AI som et værktøj og på at lade AI producere indholdet.
Forestil dig, at du spørger en AI-chatbot, hvordan det føles at stå ved Niagara Falls. Den kan sammenfatte tusindvis af rejsebeskrivelser og levere en tekst, der lyder overbevisende. Men den har aldrig mærket fugten i ansigtet, hørt bruset eller stået der.
På samme måde kan AI godt skrive om Istanbul. Men den har af naturlige årsager aldrig stået på færgedækket en vintermorgen på vej over Bosporus, aldrig ventet på en dolmuş i regnvejr eller brugt en halv dag på at lede efter en lille byzantinsk ruin gemt bag et moderne lejlighedskompleks.
Håndværket begynder, hvor AI stopper
Det er heller ikke AI, der er problemet.
Problemet opstår først, når håndværket forsvinder. Når det kritiske blik udebliver, og det første udkast fra AI-chatbotten bliver til det færdige produkt, uden at nogen stiller spørgsmål, tjekker oplysninger, fortæller læseren, hvor oplysningerne stammer fra, eller tager ansvar for indholdet.
AI-chatbots henter deres viden fra det, der allerede ligger på nettet. Når de tekster bagefter bliver kopieret direkte uden kildekritik, kildeangivelse eller menneskelig redigering, bliver fejl og misforståelser bare ført videre.
Derfor opdaterer jeg mine artikler
Derfor forsøger jeg også at holde artiklerne levende. Tyrkiet ændrer sig hele tiden. Billetpriser bliver sat op, regler bliver ændret, museer lukker for restaurering, og nye metrolinjer åbner. Derfor vender jeg løbende tilbage til gamle artikler og opdaterer dem, så de stadig holder vand, når du står foran museet, på metrostationen eller planlægger din rejse.
Jeg gør mig heller ingen forestillinger om, at alt, hvad jeg skriver, er fejlfrit. Der vil altid være risiko for fejl, og derfor sætter jeg også pris på, når læsere skriver, hvis de opdager noget, der bør rettes eller opdateres.
Når alt kommer til alt, handler det ikke om, hvorvidt en artikel er skrevet med eller uden AI. Det afgørende er, om nogen har taget ansvar for indholdet, undersøgt kilderne og været ærlig om, hvad de ved - og hvad de ikke ved.
Det er mit navn, der står på bloggen. Derfor skal det også være mig, der tager ansvaret for indholdet.
