Istanbul: Guvernør påbegynder kontroversiel gadehundekampagne
- Martin

- 23. aug.
- 2 min læsning

ISTANBUL – I en kontroversiel kampagne har Istanbuls guvernør, Davut Gül, netop iværksat en omfattende indsamling af byens tusindvis af gadehunde. Initiativet, der officielt har til formål at gøre byens gader "sikre før skolestart," har udløst massiv kritik fra dyrevelfærdsgrupper og borgere.
Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation - Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube og Bluesky. Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld, Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?, Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul - Sådan får du en kat eller hund med hjem til Danmark fra Tyrkiet
Kampagnen er en implementering af den national-konservative religiøse regerings ‘hundelov’. Gadehundene bliver indfanget og sendt til kommunale dyreinternater. I henhold til den nye lovgivning har hundene kun en begrænset periode til at blive adopteret. Hvis de ikke finder et hjem, risikerer de at blive aflivet.
Dyrevelfærdsaktivister kalder initiativet for "makabert" og "brutalt" og frygter for dyrenes skæbne i de overfyldte internater. De peger på, at de kommunale faciliteter ofte har dårlige forhold og mangler ressourcer til at tage sig ordentligt af dyrene.
I de seneste dage har sociale medier været fyldt med videoer og billeder, der viser gadehunde blive indsamlet med magt og på måder der pådrager dyret skader både fysiske og psykiske, hvilket har skabt yderligere forargelse.
Kritikerne anklager regeringen og Istanbul guvernøren for at bruge "sikkerhed før skolestart" som et tyndt dække for en masseaflivning af hjemløse dyr, en praksis, som historisk har skabt stor debat i Tyrkiet.
Gadehundene har altid været en integreret del af Istanbuls bybillede og kultur. For mange er de et symbol på byens generøse og gæstfrie ånd.
Denne relation blev dog brutalt udfordret i 1910, da over 80.000 af byens gadehunde blev indsamlet og efterladt til en grusom død på den ubeboede ø Sivriada i Marmarahavet. Denne historiske begivenhed, kendt som "hundemassakren i 1910", huskes som en national skamplet, og mange frygter nu, at historien er ved at gentage sig.
Guvernør Davut Gül, der er fra regeringens egen flok, har forsvaret aktionen og fastholder, at den er nødvendig for at "beskytte offentligheden", og at der er tale om et ansvarligt skridt.
Dyreorganisationer som Haytap (tilsvarende Dyrenesbeskyttelse i Danmark) og andre organisationer, anklager regeringen for at ikke at have ned-prioriteret loven fra 2004 ("indsaml, sterilisere, sæt tilbage").
Støt Haytap: https://fonzip.com/haytap/bagis
-----
illustrationen øverst er redigeret med ai.



















