Jagten på det tabte Kaf-bjerg - tyrkiske folkeeventyr
- Martin
- for 50 minutter siden
- 3 min læsning
Der var engang en prins, som skulle ud på en rejse.
Sådan begynder mange af de tyrkiske folkeeventyr. En prins eller en ung mand forlader sit hjem og begiver sig ud i verden for at finde en prinsesse, løse en opgave eller opsøge noget, som ingen andre har kunnet finde.
Rejsen bliver lang, og snart befinder han sig langt fra hjemmet. Han møder fremmede mennesker, mærkelige væsener og hjælpere, som fører ham videre.
Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube
Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere
Kaf-bjerg
Til sidst når rejsen frem til Kaf Dağı. Et bjerg der ligger ved verdens ende. Bag det begynder en anden verden, hvor de regler, der gælder hjemme ved padişahens hof eller i landsbyen, ikke længere gælder. Her møder helten Zümrüdüanka, den enorme mytiske fugl, der løfter ham gennem luften.
En prinsesse sidder fanget hos en dev, og vejen går gennem bjerge af glas og riger, hvor guld og ædelsten ligger strøet omkring. Det er fortællinger om magi, kærlighed, fare og helte, der må langt hjemmefra, før de finder det, de leder efter.
Jeg synes på mange måder, at det kan minde om de folkeeventyr, som blandt andre Brødrene Grimm samlede. Også her er der konger og prinsesser, fortryllelser og farlige væsener, helte, der drager ud på lange rejser, og prøvelser, der skal overvindes, før historien kan ende godt.
Men i de tyrkiske fortællinger sidder padişahen på tronen - sultanen eller fyrsten - mens helten bevæger sig gennem en verden befolket af perier, magiske væsener, og devler, store og farlige skabninger.
Hvor ligger Kaf Dağı?
Det har aldrig været et bjerg, der kan findes på et moderne kort. Forestillingen om Kaf-bjerget går langt tilbage og findes også i den islamiske og persiske fortælletradition, hvor det blandt andet forbindes med en overnaturlig bjergverden ved kanten af jorden.
I den tyrkiske fortælletradition er Kaf Dağı gennem tiden blevet knyttet til Kaukasus - de store bjergområder nordøst for Anatolien. Det er ikke, fordi der findes ét bestemt bjerg dér, som er Kaf Dağı, men fordi Kaukasus har været det sted, der kom tættest på den geografiske forestilling om et fjernt bjergland ved verdens ende.
Og det giver egentlig god mening. For en fortæller i Anatolien var Kaukasus et fjernt og voldsomt bjergområde, langt fra de steder, hvor de fleste mennesker levede. Her kunne verden blive større og mere ukendt, og her var der plads til de væsener og begivenheder, som ikke fandtes i den almindelige hverdag.
Kaf Dağı har altså aldrig behøvet at være et bestemt bjerg. I eventyrene er det stedet, hvor den lange rejse fører helten hen, når han skal længere væk, end en almindelig rejse kan føre ham.
De fleste af disse historier blev ikke skrevet ned. De blev fortalt videre fra generation til generation, og sådan har de overlevet i århundreder. Men det betyder også, at fortællinger kan forsvinde, når de mennesker, der kender dem, ikke længere fortæller dem videre.
Masal Masal - tyrkiske folkeeventyr
Det forsøger Tyrkiet nu at sikre. 2019 begyndte Atatürk Kültür Merkezi Başkanlığı projektet Türk Masal Külliyatı, TÜMAK. Her bliver folkeeventyr fra hele Tyrkiet samlet, registreret og bevaret. Forskere og andre eksperter har indsamlet fortællinger fra landets syv geografiske regioner, og materialet er siden blevet gjort tilgængeligt på masal.gov.tr og i appen Masal Masal Türkiye.
De gamle fortællinger findes derfor ikke længere kun i hukommelsen hos dem, der har hørt dem fra deres forældre og bedsteforældre. De bliver også samlet og bevaret for nye generationer.
Og Kaf Dağı har fået sin plads i dette store arkiv af tyrkiske folkeeventyr.
