Det har Kong Frederik X tilfælles med kejserne i Konstantinopel
- Martin
- for 2 dage siden
- 3 min læsning
Hvad har Kong Frederik X tilfælles med kejserne i Konstantinopel?
Det korte svar er: mindre, end overskriften måske antyder - men mere, end de fleste forestiller sig.
Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen.
Find en række bestseller digitale guides i shoppen.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube
Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere
Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul?
Anmelderroste downtenmpo album: The Immersive Istanbul
Den danske konge er statsoverhoved i et moderne nordisk demokrati, mens den byzantinske kejser var en enehersker med den øverste politiske og militære magt. Ved første øjekast virker sammenligningen derfor en smule søgt.
Men den fælles tråd skal findes i forholdet mellem stat og kirke. Her kom Konstantinopel til at spille en afgørende rolle, og sporene kan stadig ses i flere europæiske monarkier - blandt andet det danske.
Monarken og kirken
Den danske grundlov kræver, at den danske monark skal tilhøre Folkekirken. Kongen er ikke kirkens leder, men forbindelsen mellem kongehuset og kirken er fortsat en del af det danske statssystem.
I Konstantinopel var forholdet mellem kejser og kirke langt tættere. Kejseren var ikke præst og kunne hverken døbe, holde gudstjeneste eller fejre nadver. Alligevel spillede han en central rolle i kirkens liv. Han indkaldte kirkemøder, havde stor indflydelse på valget af patriarken og sørgede for, at kirkens beslutninger blev gennemført som lov i riget.
Kejseren og patriarken
Det er en udbredt misforståelse, at den byzantinske kejser var en slags pave, for kirkens øverste leder var patriarken i Konstantinopel.
Kejseren stod til gengæld så tæt på kirkens ledelse, at de to institutioner gennem århundreder udviklede sig side om side. Det blev en ordning, som fik stor betydning for hele den østlige kristenhed.
Kirkemødet (koncilet) i Nikæa i år 325, som blev indkaldt af kejser Konstantin den Store, blev begyndelsen på en udvikling, hvor kejseren fik en central rolle i kirkens liv. Da Konstantinopel få år senere blev rigets hovedstad, blev byen centrum for denne udvikling.
I de følgende århundreder blev flere af kristendommens vigtigste kirkemøder afholdt netop her, mens kejserne fortsat indkaldte møderne og sikrede, at beslutningerne blev gennemført i riget.
Konstantinopels betydning ophørte imidlertid ikke med det byzantinske riges fald. Den model for forholdet mellem stat og kirke, som udviklede sig her, kom til at præge flere europæiske monarkier.
En fælles europæisk tradition
Kong Frederik X har naturligvis en helt anden rolle end de byzantinske kejsere. Han kan hverken indkalde kirkemøder eller påvirke kirkens lære. Alligevel er forbindelsen mellem krone og kirke ikke helt forsvundet.
Folkekirkens biskopper udnævnes fortsat formelt af kongen - om end efter helt andre demokratiske spilleregler end i det byzantinske rige.
Når man ser Kong Frederik X deltage i gudstjenester ved nationale begivenheder eller repræsentere staten ved kirkelige ceremonier, er det derfor ikke kun et udtryk for danske traditioner. Det er også et ekko af en europæisk udvikling, hvor Konstantinopel spillede en langt større rolle, end de fleste i dag er klar over.
*llustrationen er skabt med kunstig intelligens og er ikke korrekt. Dette ses blandt andet:
- Dannebrog på Amalienborg ikke kongeflaget. - Våbenskjoldende er ikke 100 faktuelle gengivelser
- O.S.V
