Frygten for jordskælv: Vores lejlighed er erklæret risikobygning
- Martin

- for 2 timer siden
- 3 min læsning

Vores boligblok i Istanbuls svar på Brooklyn er blevet erklæret riskli yapı - en risikostruktur. Derfor skal den rives ned, og vi er nødt til at flytte.
Det føles på en lidt særlig måde. Jeg har gennem årene skrevet indlæg efter indlæg om Yeldeğirmeni - om gaderne, bygningerne, historierne og alle de små ting, der gør kvarteret til noget særligt. Nu er vi selv blevet en del af den forandring, jeg så mange gange har skrevet om.
Hvad betyder kentsel dönüşüm for Istanbuls jordskælvssikring?
Myndighederne har banket et skilt op på boligblokken - ud mod gaden: KENTSEL DÖNÜŞÜM PROJE ALANI - område for byfornyelse.
Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen.
køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig?
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube
Kentsel dönüşüm er blevet en stadig større del af Istanbul. Ældre betonbygninger rives ned, og nye, lidt større bygninger med flere lejligheder kommer til. Det handler først og fremmest om jordskælvssikring. Istanbul ligger på en af verdens mest aktive forkastninger, og rigtig mange af byens ældre bygninger er ikke opført efter de krav, der gælder i dag. Det er selvfølgelig svært at argumentere imod, at gamle og usikre bygninger bliver erstattet af nye og mere sikre.
Men der er også noget andet på spil.
Yeldeğirmeni har sit helt eget karakteristiske udtryk med sjove, skæve bygninger, intime små gader og stræder og et gadebillede, der er vokset frem over mange år. Med byfornyelsen kommer der på den ene side en større ensartethed, når de gamle bygninger erstattes af nye, og på den anden side nye, indbyrdes usammenhængende bygninger, som kommer til at præge gadebilledet.
Istanbul-byplanlægning vs. den danske model
Den form for overordnede byplanlægning, vi kender fra Danmark, hvor gader, byggehøjder, facader og kvarterer tænkes sammen som en helhed, findes ikke på samme måde her. Her sker forandringen i høj grad bygning for bygning, og når mange enkeltstående projekter lægges oven i hinanden, ændrer det selvfølgelig også hele kvarterets udtryk.
Vi er allerede flyttet, men har stadig nøglerne til lejligheden i Yeldeğirmeni. Vi har også set tegningerne til den nye lejlighed, som efter planen skal stå færdig om 18 måneder. Jeg tvivler lidt på tidsplanen, men hvis tegningerne holder, bliver den faktisk en smule bedre indrettet end den nuværende, selv om den bliver en anelse mindre.
Den umiddelbare plan er derfor, at vi vender tilbage. Men der kan nå at ske meget på 18 måneder - ikke mindst med priserne. Hvad den nye lejlighed kommer til at koste, er bestemt også værd at tænke over.
Et nyt kapitel i Dragos
Indtil videre er vi flyttet en del "ud på landet" - til Dragos ved Marmarakysten, med strand og park og tæt på Marmaray-toget. Det er bestemt ikke dårligt.
Og her ude i haven har vi fået en lille kattefamilie med i købet - en missemor og hendes fem små rød-hvide killinger, som var her længe før os og nu holder til lige ved for vores lille “terrasse”. (Se på https://www.instagram.com/reel/Dc0aPETtvMk/?stkn=MWtkOWZnbGZxb2VyZg==Instagram)
Men Yeldeğirmeni kommer til at blive savnet. Meget. AfSINDIGT meget. Det har været vores kvarter i mange år, og det bliver svært at erstatte.
Men det her er et nyt kapitel, og det skal med garanti også blive godt. Og så må vi se, om vi atter vender tilbage til Euphemias bønnebakke i Yeldeğirmeni.
Læs også:



















