Ca 45 med færge fra Istanbul og godt 15 minutter med bil, bus aller taxa – og du havner i de historiske og berømte helbredende varme kilder i byen Yelova der kan nydes som en endagstur fra Istanbul eller som en miniferie, fik jeg sagt at vandet er helbredende?
Det anslås at de varme kilder i den lille landsby Termal blev dannet af en række naturfænomener omring år 4000 før vor tidsregning. Men det var først i det spæde Byzantinerrige at de første egentlige badeanstalter blev bygget.
Årene gik og de varme kilder blev glemt. Det vil sige, lige indtil Sultan Abdülmecids (1831-1861) mor blev helbredt for gigt ved at bade i de glemte kilder – og siden da, har kilderne atter været voldsomt populære.
Da den tyrkiske republik blev dannet i begyndelsen af 1920erne var Kemal Atatürk blandt Yelova badenes faste gæster. Han fik oven i købet bygget en pavilion, der fik navnet ‘den spadserende pavillion’ (legenden fortæller, at Atatürk bad om at få rykket pavillonen nogle meter – for ikke at beskadige nogle træer).
I dag er det en kæmpe turistattraktion. Folk fra hele Tyrkiet – ja, hele verdenen ankommer til Termal badende for at drikke og bade i det varme vand, der efter sigende kan helbrede alt lige fra dårlig mave over gigt til nyresygdomme. Termal varme bade består i dag af en række forskellige svømmepøler, spa, massage og akupunktur kliniker. 4 hoteller og en stribe caféer og souvenirforretninger alt sammen pakket ind i et naturskønt område.
Kæresten og jeg var der på endagstur for et par år siden. Og vi havde en fantastisk dag. Besøge en række af kilderne, svømme i undergrundens varme vand og spadsere rundt i skov og parkområdet. Helt fantastisk.
Flere og flere kurophold med varmekilder skyder op forskellige steder i Tyrkiet. Har du besøgt en eller flere af dem? Hvordan var det? Fortæl i kommentarfeltet nedenfor.
Sådan kommer du til De Varme Kurbade i Termal, Yelova Færge fra Istanbul til Yelova (f.eks. Yenikapi færgeterminal) Bus, Taxa eller minibus fra Yelova færgehavn til Termal Inklusiv sejlads og køretur regn med ca 75 minutters rejsetid (plus/minus)
Kort: Google Maps
Læs mere om Termal Varme Kilder på deres hjemmeside: her
OBS: Dette indlæg er ikke sponseret!
Comments