En nation fødes: - også en markering af et imperiums fald
- Martin
- 4. okt. 2023
- 2 min læsning
Opdateret: 13. sep.
Her på mitistanbul.dk markerer jeg 100-året for Republikken Tyrkiets fødsel. I dette indlæg kigger jeg på fødselsdagen fra en lidt anden vinkel.
Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk med en lille donation - Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube og Bluesky. Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld, Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?, Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul - Rejseklar: For en sikkerheds skyld - ANKARA udstilling i Gazhane
Da Tyrkiet i oktober 2023 markerede 100-året for oprettelsen af republikken, var det samtidig 100-året for afslutningen på Osmannerriget – et imperium, der i århundreder havde været blandt verdens mest magtfulde og indflydelsesrige. Historien rummer både storhed og dominans, men efterlod også en kompleks arv, som stadig præger verden i dag.
Osmannerriget blev grundlagt i slutningen af det 13. århundrede af Osman I og voksede hurtigt til en magtfaktor, der strakte sig fra Sydøsteuropa til Mellemøsten og Nordafrika. Gennem århundreder opbyggede sultanatet et mægtigt rige, hvor mange kulturer, religioner og etniske grupper levede side om side.
Fra det 19. århundrede begyndte riget dog at vakle. Interne konflikter, korruption, økonomiske problemer og militære nederlag svækkede staten, mens nationale bevægelser krævede selvstændighed.
Inden for få årtier blev udfordringerne uoverstigelige. Osmannerriget deltog i Første Verdenskrig på Centralmagternes side som allieret med Tyskland og Østrig-Ungarn. Under slaget ved Gallipoli (Çanakkale) i 1915–1916 lykkedes det de osmanniske styrker – anført blandt andre af den unge officer Mustafa Kemal – at afvise en stor allieret invasion. Sejren blev en enorm moralsk triumf og står i dag som et nationalt symbol i Tyrkiet. På trods af denne succes førte krigens samlede udfald dog til imperiets sammenbrud.
Efter krigen blev riget i første omgang opløst med Sèvres-traktaten (1920). Den blev dog aldrig fuldt ud gennemført, da den tyrkiske uafhængighedskrig under Mustafa Kemals ledelse ændrede situationen. I stedet fulgte Lausanne-traktaten (1923), som fastlagde Tyrkiets nuværende grænser og gav den nye republik international anerkendelse. De øvrige områder i Mellemøsten – såsom Irak, Jordan, Libanon og Syrien – blev oprettet som mandatområder under Storbritannien og Frankrig, før de senere opnåede selvstændighed. Den tidligere hemmelige Sykes-Picot-aftale (1916) havde her lagt rammerne for indflydelsessfærer, men handlede ikke direkte om Osmannerrigets opløsning.
Selvom Osmannerriget ophørte med at eksistere, lever arven videre. Arkitektur, kunst, madkultur og sociale strukturer i store dele af regionen bærer stadig præg af riget. Samtidig har de politiske konsekvenser af dets fald sat dybe spor i Mellemøstens og Balkanregionens moderne historie.
Sultanatet blev officielt afskaffet den 1. november 1922, da sultan Mehmed VI blev afsat og kort efter gik i eksil. Knapt et år senere – den 29. oktober 1923 – udråbte Mustafa Kemal Atatürk Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), hvilket markerede begyndelsen på en ny æra.
---
En stor tak til Ulrik Grubb for hjælp med finpudsningen af dette indlæg.
