Romerriget eller Byzanterriget?

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor man taler om både "Romerriget" og "Det Byzantinske Rige", selvom de virker så forbundne? Eller....? I dette indlæg vil jeg forsøge at gøre op med forvirringen og med relativt få ord forklare, at de to navne faktisk dækker både over én og samme historie, og et og samme rige. - vær med til at støtte mitistanbul.dk - lyt til "Samtaler fra Istanbul" -  facebook - instagram - bluesky - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie? - Idebank: Spring-køen-over billetter i Istanbul - En kort gennemgang af Istanbuls historie

Det Byzantinske Rige var faktisk den østlige del af Romerriget, der fortsatte med at eksistere, efter den vestlige del faldt. Og de mennesker, der boede der, kaldte sig selv for romere (Rhomaioi på græsk), og de kaldte deres stat, deres rige for det romerske rige – lige frem til Konstantinopels fald i 1453 e.Kr.

Hvorfor bruger vi så to forskellige navne? Læren fra Vikingetiden

De to navne – "Romerriget" og "Det Byzantinske Rige" – er en moderne konstruktion. Det er mærkater, som historikere har opfundet for at gøre historien lettere at overskue og tale om i dag.

Det er det samme som med begrebet "viking". Vi i Norden taler i dag om "vikinger" og "vikingetiden". Men de folk, der levede dengang, kaldte ikke sig selv for "vikinger". De var danskere, nordmænd, svenskere, eller bare "danere" eller "nordboere". Ordet "viking" refererede snarere til en handling – at tage på et togt eller en ekspedition – snarere end en nationalitet eller etnicitet. "Vikingetiden" er dermed en praktisk betegnelse, vi har skabt for at indramme en bestemt periode i vores historie.

På lignende vis har historikere efterfølgende givet den østlige del af Romerriget navnet "Det Byzantinske Rige" for at skelne det fra den tidlige, latin-talende og vestligt-fokuserede del af riget. Dette skete, fordi den østlige del gennemgik markante forandringer efter Vestromerrigets fald i 476 e.Kr.:

• Sprog: Det officielle sprog skiftede gradvist fra latin til græsk.

• Religion: Den kristne kirke udviklede sig forskelligt. I øst opstod den ortodokse kirke, som adskilte sig fra den romersk-katolske kirke i vest.

• Fokus: Rigets fokus skiftede mere mod de østlige områder som Mellemøsten og Balkan, da Vesteuropa ikke længere var under romersk kontrol.

Ændringerne var så betydelige, at det synes at give bedre mening for senere historikere at bruge et andet navn, selvom folkene dengang stadig betragtede sig som romere - nogle moderne historikere mener dog, at det blev for sætte et skel mellem den katolske kirke og den ortodokse kirke, der af katolikerne blev set som kættere.

Tidsrammen – En Klar Linje

• Romerriget (som én ubrudt stat): Det begynder med Roms grundlæggelse omkring 753 f.Kr. og fortsætter hele vejen, indtil Konstantinopel (hovedstaden i den østlige del) faldt i 1453 e.Kr. Dette er den lange, uafbrudte romerske historie.

• "Romerriget" (i snævrere betydning): Refererer oftest til den periode, der kulminerede med den vestlige dels fald i 476 e.Kr.

• "Det Byzantinske Rige": Refererer til perioden fra omkring 476 e.Kr. (eller fra Konstantinopels grundlæggelse i 330 e.Kr.) og indtil 1453 e.Kr.

Kort sagt: Det Byzantinske Rige er Romerriget. Det er den del af det romerske imperium, der overlevede, tilpassede sig og fortsatte sin storhedstid i over tusind år, mens den vestlige del forsvandt.

De to navne er et redskab for os i dag til at forstå en lang og kompleks historie, ikke et tegn på, at det var to helt separate stater.