Search this site

Glassene klirrer, brødet bliver revet i stykker med hænderne, og tjeneren forsøger at finde plads til endnu en tallerken på bordet. Raki’en får vand og bliver mælkehvid, mens samtalen omkring bordet fortsætter, som om ingen har planer om at gå hjem. Du er på meyhane. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Lyt til “Samtaler fra Istanbul” episode 4, hvor samtalen kommer ind på mayhane traditionen. En meyhane bliver ofte oversat til noget i retning af en tyrkisk restaurant med fisk og raki. Det er ikke helt forkert, men det fortæller ikke rigtig, hvad en meyhane er. Det er lidt ligesom at sige "pølsevogn", om det så er Burger King, grillen på gågaden eller gourmetburgeren på caféen. For en meyhane er ikke et sted, hvor du kommer ind, spiser din mad og går igen. Aftenen skal helst have lov til at tage den tid, den tager. Der kommer lidt mad på bordet, så lidt mere, glassene fyldes, nogen fortæller en historie, og pludselig er der gået tre timer. På en måde minder det mig om de gamle fondueaftener fra 1970’erne. Den der mærkelige danske tradition, hvor gryden stod midt på bordet, og hele måltidet blev trukket ud, fordi der egentlig ikke var nogen grund til at blive færdig. Maden var næsten sekundær i forhold til det, der foregik rundt om bordet. Det samme gælder her. I Istanbul findes der masser af meyhaner, men de er ikke nødvendigvis de steder, der ser flottest ud udefra. Jeg ville være mere interesseret i et lidt slidt lokale med borde fyldt af tyrkere end i et sted med smart facade og engelsk menukort. Kig efter steder, hvor der allerede sidder mennesker, hvor tjenerne har travlt, og hvor aftenen tydeligvis er i gang. Det er ofte dér, det bliver godt. Når du har sat dig, begynder det som regel med meze. Små tallerkener, der efterhånden fylder det meste af bordet. Aubergine, yoghurt, fisk, salater, grøntsager, forskellige slags dip og en masse ting, som du måske ikke aner, hvad er. Det er helt fint. Bestil nogle stykker og se, hvad der sker. Der kommer som regel mere til undervejs. Og lad være med at bestille hele måltidet på én gang. Det er noget af det, der kan få en meyhane til at føles som en almindelig restaurant. Her skal der helst være plads til, at aftenen udvikler sig. Hvis du ser atom på menukortet, kan du i øvrigt godt regne med, at der er chili i. Og ikke nødvendigvis den forsigtige slags. På et tidspunkt kommer tjeneren måske forbi og spørger, om du er klar til balık - fisk. Det er den klassiske hovedret på mange meyhaner, men der findes også köfte, tavuk og andre muligheder. Der er som regel gode muligheder, uanset om du spiser fisk, kød eller plantebaseret. Er du plantebaseret, kan du sagtens få et godt måltid ud af meze, og nogle steder findes der også plantebaserede hovedretter. Senere, når de første tallerkener er væk, kommer der måske frugt eller ost på bordet. Ikke nødvendigvis fordi nogen har bestilt dessert. Det er bare sådan, aftenen fortsætter. Og så er der raki. Den blandes med vand, bliver mælkehvid og drikkes langsomt. Den følger maden og samtalen gennem aftenen. Det er måske netop derfor, en meyhane kan være svær at forklare til nogen, der aldrig har prøvet det. Det er ikke bare maden. Og det er heller ikke bare raki’en. Det er Istanbul og Tyrkiet. Det er at sætte sig ved et bord og vide, at der ikke er nogen grund til at rejse sig igen lige foreløbig. Afiyet olsun! Alle billederne er fra nogle forskellige Raki aftener i Istanbul Artiklen er senest redigeret i september 2026.

En ny iPhone er dyr i Danmark - men endnu dyrere i Tyrkiet. Faktisk er Tyrkiet ifølge Deutsche Bank verdens dyreste land at købe en iPhone i. Her er forklaringen på de mange afgifter, den høje IMEI-registreringsafgift og, hvad det betyder for dig som turist. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Jeg har efterhånden vænnet mig til, at elektronik er dyrt her i Tyrkiet. Så jeg var heller ikke specielt overrasket, da Deutsche Banks seneste internationale prissammenligning viste, at Tyrkiet nu er verdens dyreste land at købe en iPhone i. Ifølge sammenligningen fra Deutsche Bank, sælges en iPhone her i Tyrkiet til omkring 2,2 gange den amerikanske pris. Sammenlignet med Danmark kan en model, der koster omkring 10.000-12.000 kroner hos en dansk forhandler, ende med at koste langt over 20.000 kroner i Tyrkiet. Det bliver ikke mindre bemærkelsesværdigt af, at lønningerne her gennemsnitligt ligger omkring tre-fire gange lavere end i Danmark. Telefonen er altså ikke alene dyrere. Den skal også betales af en løn, der typisk er langt mindre. Hvorfor bliver telefonen så dyr? En stor del af forklaringen findes i de tyrkiske skatter og afgifter. På en dyr smartphone bliver der blandt andet lagt: 1,2 procent i kulturafgift, som går til Kultur- og Turismeministeriet 12 procent i TRT-afgift, som er knyttet til Tyrkiets statslige radio- og tv-selskab 50 procent i ÖTV, Tyrkiets særlige forbrugsafgift 20 procent i almindelig moms TRT-afgiften findes også på blandt andet fjernsyn, computere og smartwatches med SIM-kort. ÖTV er den særlige tyrkiske forbrugsafgift, som også rammer blandt andet biler, alkohol og tobak. Det virkelig vilde er, at afgifterne ikke bare bliver lagt sammen. De bliver beregnet oven på hinanden, så man også kommer til at betale afgift af beløb, hvor andre afgifter allerede er lagt til. Tager vi en forenklet telefon med en pris på 10.000 TL før afgifter, ender den på omkring 20.400 TL, når det hele er lagt ovenpå. Skatter og afgifter udgør dermed cirka 10.400 TL. Staten får med andre ord mere i afgifter, end selve telefonen oprindeligt kostede. iPhone Duo Den nye iPhone Duo er tilgengæld den første iPhone i Tyrkiet, hvor skatter og afgifter overstiger Apples salgspris: Afgiftsfordelingen for startmodellen af iPhone Duo: Pris uden afgifter: 112.960 TL 1 % Kulturministeriets andel: 1.129 TL 12 % TRT-licensgebyr: 13.690 TL 50 % særlig forbrugsafgift (ÖTV): 63.888 TL 20 % moms (KDV): 38.333 TL Samlet afgift: 117.040 TL Salgspris: 230.000 TL Kan man så ikke bare købe den i Danmark? Jo, men vil telefonen senere bruges fast med et tyrkisk SIM-kort, kommer næste regning. En telefon købt i udlandet kan bruges på det tyrkiske mobilnet i op til 120 dage uden registrering. Derefter bliver den lukket for mobilkommunikation i Tyrkiet, hvis dens IMEI-nummer ikke er registreret. Registreringsafgiften er i 2026 på 54.258 TL. Det er et fast beløb, uanset hvad telefonen har kostet. Som udgangspunkt kan man desuden kun registrere én udenlandsk telefon hvert tredje år. Reglerne kan også gælde andre enheder med eget IMEI-nummer, eksempelvis en tablet eller et smartwatch med SIM eller eSIM. BTK oplyser, at enheder med IMEI generelt skal registreres, mens et almindeligt ur eller en Wi-Fi-tablet uden mobilforbindelse ikke er berørt. Et tip til turister Som almindelig turist kan du sagtens bruge din danske mobil i Tyrkiet. Bruger du dit danske abonnement med roaming, fortsætter telefonen som normalt. Sætter du derimod et tyrkisk SIM-kort eller et tyrkisk turist-SIM i telefonen, begynder de 120 dage at tælle. Efter perioden kan telefonen blive lukket på det tyrkiske mobilnet. Til en almindelig ferie er et data-eSIM fra en udenlandsk rejseudbyder derfor ofte nemmere. Det fungerer normalt som roaming og giver internetadgang, uden at du behøver købe et tyrkisk SIM-kort. Det ændrer næppe på Deutsche Banks placering af Tyrkiet. Verdens dyreste iPhone sælges stadig her - i et land, hvor lønningerne samtidig ligger langt under de danske.

Står du i Tyrkiet med danske pengesedler i hånden, kan det faktisk være lidt af en udfordring at få dem vekslet til tyrkiske lira (TRY). Heldigvis er det ikke en situation, de fleste turister kommer ud for længere. I dag kan du betale med kort eller mobil stort set overalt, og den udvikling tog for alvor fart under coronapandemien. Men kontanter er langt fra helt forsvundet, og derfor kan det stadig være rart at vide, hvad du gør, hvis du står med danske kroner, euro eller en anden valuta, der skal veksles. Her får du mine bedste tips. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Men før eller siden opstår der alligevel en situation, hvor kontanter er rare at have. Og det er ofte dér, man opdager, at danske sedler ikke altid er lige lette at få vekslet. Det gælder i øvrigt ikke kun i Istanbul. Det samme kan du opleve i Alanya, Ankara, Bodrum og andre tyrkiske byer. Hvorfor er danske kontanter svære at veksle i Tyrkiet? Den danske krone er en forholdsvis lille valuta internationalt. Samtidig gør stramme regler mod hvidvaskning det mere besværligt for banker og vekslingsbureauer at håndtere mindre valutaer. For et vekslingsbureau i Tyrkiet kan danske sedler derfor være svære at komme af med igen, og mange vælger ganske enkelt ikke at tage imod dem. Danmarks Nationalbank peger også på, at mulighederne for at veksle danske kontanter i udlandet generelt er begrænsede. I praksis betyder det ofte, at kort eller andre elektroniske betalingsformer er både lettere og billigere at bruge, når man rejser. Kontanter i Tyrkiet Vil du rejse med kontanter til Tyrkiet, er euro, amerikanske dollars eller britiske pund langt lettere at veksle end danske kroner. I det nuværende tyrkiske økonomiske klima kan tingene ændre sig hurtigt. Et vekslingsbureau kan acceptere danske kroner den ene dag og afvise dem den næste. Og hvis de tager imod dem, kan kursen være ganske dårlig. Kort sagt: Rejser du med kontanter til Tyrkiet, så vælg euro, dollars eller pund. Kort og digitale betalinger i Tyrkiet I dag klarer de fleste sig fint med kort eller mobilbetaling i både Istanbul og resten af Tyrkiet. Kreditkort, debitkort og mobile betalingsapps accepteres næsten overalt. Har du brug for kontanter, kan du hæve tyrkiske lira i pengeautomater over hele landet. Jeg hører ofte, at gebyrerne kan være lidt lavere i de tyrkiske statsbanker, men det kan jeg dog hverken be- eller afkræfte. Familie og venner på besøg i Istanbul bruger ofte tjenester som Revolut, der er kendt for at give en ganske god vekselkurs sammenlignet med mange traditionelle banker. Den type tjenester kan bruges både via mobilbetaling som Apple Pay eller Google Pay, til almindelige kortbetalinger og til øjeblikkelige visa-til-visa overførsler mellem brugere. Et par gode tips Tag mindst to kort med - et hovedkort og et ekstra i reserve. Kontanter bruges stadig ofte på markeder, i basarer, hos gadesælgere og i dolmuş/minibus. Du kan godt betale med kort mange steder på markeder, men så er der sjældent meget at prutte om i prisen. Du får sandsynligvis den bedste kurs ved at bruge Revolut Hvis du hæver eller veksler penge, så gør det helst i bankernes åbningstid på hverdage. Om aftenen og i weekender lægger banker og vekslingsbureauer ofte en sikkerhed ind i kursen. Mastercard/Visa kan bruges direkte som rejsekort i metro og på færger i Istanbul (dog ikke Marmaray). Tal med din bank eller kortudsteder om gebyrer før du rejser. *Artiklen er senest redigeret: Oprindeligt udgivet på mitistanbul.dk i december 2024 Sproglig opdatering samt dobbelttjek information fra nationalbanken. Marts 2026, September 2026 Bemærk venligst: Links i dette indlæg kan være såkaldte affiliate-links. Dette betyder, at hvis du køber billetter via disse links, støtter du bloggen mitistanbul.dk helt uden ekstra omkostninger for dig.

Dansk rejseblog om Istanbul med fortællinger og rejsetips. Kendte og ukendte oplevelser, kvarterer og hverdagsliv. Kaffevenner Tak for den virtuelle kaffe ☕️ Man kommer ikke langt i Istanbul uden te eller kaffe, og det samme gælder for arbejdet med denne blog. En stor tak til jer, der har givet en virtuel kop - det holder tastaturet varmt og nørderiet i gang ❤️ Kaffevenner : Dorthe Vistrup Ann Iren Berge Jan Pedersen Jørn Stendahl Ann Iren Berge Lisa Dollerup Pia Mølgaard Kate Erkmen Jette Stoffregen Jens Prahl Familien Hansen Hardsyssel Efterskole Birgit og Troels Ann Iren Berge Ulrik Grubb Rebecca Lykke Larsen Masser af koffein og masser af Istanbul. Tak for støtten, Martin Byd mig på en kop virtuel kaffe her ☕️ Listen 'Kaffevenner' starter i efteråret 2025 og opdateres løbende. 30. august er en vigtig dato i Tyrkiet - Zafer Bayramı for 1 dag siden Yeldeğirmeni kåret som Istanbuls Brooklyn for 2 dage siden Sådan oplever du Istanbul med kun et Istanbulkart for 2 dage siden Skorpioner i Istanbul for 4 dage siden Tyrkiet: To fagforeningsledere fængslet efter minearbejderprotest for 4 dage siden Istanbul om efteråret 2026 - vejr, oplevelser og gode tips for 5 dage siden

Mit Istanbul DK er en dansk Istanbul rejseguide til Istanbul seværdigheder, oplevelser, lokale tips, transport og mad. Opdateret viden fra dansker bosat i Istanbul. 30. august er en vigtig dato i Tyrkiet - Zafer Bayramı Istanbul Forklaret Yeldeğirmeni kåret som Istanbuls Brooklyn Mit Istanbul Sådan oplever du Istanbul med kun et Istanbulkart Praktisk Istanbul Skorpioner i Istanbul Istanbul Forklaret Tyrkiet: To fagforeningsledere fængslet efter minearbejderprotest Istanbul Forklaret Istanbul om efteråret 2026 - vejr, oplevelser og gode tips Praktisk Istanbul Ahi Çelebi-moskeen - Historien om en fortalelse Praktisk Istanbul Istanbul: Ekstrem hedebølge på vej - Sådan overlever du 50 graders varme Istanbul Forklaret İBB İtfaiye Müzesi: Jeg tog på brandmuseum i Istanbul Praktisk Istanbul Kattemuseet i Istanbul: et besøg værd - selvom jeg blev lidt mæt Praktisk Istanbul Tyrkerne ryger mere - smøger er billigere end mad Istanbul Forklaret Jagten på det magiske Kaf-bjerg - tyrkiske folkeeventyr Istanbul Forklaret Nye fund under Istanbul: Er myterne om hemmelige tunneler fup eller fakta? Istanbul Forklaret Bukoleon-paladset i Istanbul: Nyt liv til kejserlig ruin Istanbul Forklaret Tyrkiet vil have kontrol over booking-platforme Istanbul Forklaret Grand Bazaar i Istanbul - alt du skal vide om Kapalıçarşı Istanbul Forklaret Interaktiv rejsetips: Hvor i Istanbul skal man egentlig booke hotel? Praktisk Istanbul Gode ting at lave i Istanbul på en regnvejrsdag Praktisk Istanbul 1 2 3 4 5

Jeg hedder Martin og står blandt andet bag bloggen Mit Istanbul DK Jeg hedder Martin Strecker Adelskov og har boet i Istanbul siden 2014 - og med min partner Mehmet siden 2017. Det er den by, jeg lever i til daglig. Jeg tager færgen til arbejde, handler ind, drikker kaffe på hjørnet, følger byggerier, nedrivninger og genåbninger - og vender tilbage til de samme steder igen og igen, fordi byen hele tiden ændrer sig. mitistanbul.dk er vokset ud af det liv. Bloggen henvender sig primært til et dansk/nordisk publikum og er tænkt som et sted, hvor Istanbul bliver forklaret, brugt og oplevet – ikke bare beskrevet på afstand. Her samles historie, hverdag, praktiske erfaringer og personlige observationer ét sted. Det er ikke en klassisk nyhedsside. Men det er heller ikke en tilfældig rejseblog. Ambitionen er at give et nuanceret, ærligt og brugbart dansk blik på Istanbul – til dig, der skal besøge byen, er kommet her mange gange, eller bare gerne vil forstå den lidt bedre. Sådan er MitIstanbul.dk bygget op Indholdet er inddelt i tre hovedkategorier: Istanbul forklaret Historie, kultur og sammenhænge. Artikler, der går et spadestik dybere og forsøger at forklare byens mange lag - uden at forsimple den. Praktisk Istanbul Artikler der kan bruges i praksis. Transport, museer, hverdagslogistik og de ting, man typisk står med i Istanbul. Mit Istanbul Personlige tekster og observationer fra hverdagen i byen. Her fylder stemninger og egne oplevelser mere - men altid med respekt for fakta. Opdelingen er ment som en hjælp, så det er tydeligt, hvilken type tekst man læser. Sådan arbejder jeg Artiklerne bygger på egne observationer, gentagne besøg og løbende opmærksomhed på byens udvikling. Det suppleres med research, offentligt tilgængelige dokumenter, faglitteratur samt lokale tyrkiske og internationale kilder. Når noget er usikkert, omdiskuteret eller under forandring, forsøger jeg at gøre det tydeligt. Jeg skelner bevidst mellem forklaring, information og personlig vurdering. Rettelser og opdateringer Istanbul ændrer sig hele tiden - og det gør viden også. Faktuelle fejl rettes hurtigst muligt. Væsentlige rettelser eller præciseringer markeres nederst i artiklen med dato. Artikler kan løbende opdateres, når nye oplysninger kommer til. Finder du noget, der bør rettes eller nuanceres, er du altid velkommen til at skrive. Kunstig intelligens (AI) og Mitistanbul.dk Alle artikler på mitistanbul.dk er skrevet af mig, medmindre en anden forfatter er angivet i den enkelte artikel. Det betyder, at teksterne på bloggen ikke er genereret via kunstig intelligens (AI). Korrekturlæsning Jeg bruger AI som korrekturlæser og sproglig sparringspartner. Tidligere var jeg afhængig af venner og bekendte - eller læsernes overbærenhed. I dag skriver jeg fortsat alle artikler selv, men bruger AI til at finde stavefejl, sproglige uklarheder og andre småting, som kan forbedre teksten. Billedgenerering Jeg bruger fra tid til anden et AI-billedredigeringsprogram til at lave collager eller illustrationer. Disse er tydeligt markeret som værende genereret af kunstig intelligens (AI). Interaktive elementer Nogle artikler indeholder interaktive elementer eller små værktøjer. Koden bag disse kan være udviklet ved hjælp af AI-værktøjer som Canva. Kommercielt indhold på bloggen mitistanbul.dk kan indeholde affiliate-links og henvisninger til produkter eller tjenester. Når der er tale om kommercielt indhold, markeres det tydeligt, så der ikke er tvivl om, hvad der er redaktionelt, og hvad der ikke er. Indholdet udvælges uafhængigt og ændrer ikke på de redaktionelle vurderinger. Ansvarshavende redaktør og udgiver Martin Strecker Adelskov Kontakt: post @ mitistanbul.dk