Der er en helt særlig nerve over İBB Metrohan lige nu. De rå, nyrestaurerede lokaler i den gamle Art Nouveau-bygning ved Tünel danner rammen om udstillingen "Oda Oda" (Rum til Rum), som er en af mine personlige favoritter i Istanbul. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Det, der gør udstillingen interessant, er fokusset på det autodidaktiske - den rå, selvstændige skabertrang, der opstår, når kunstnere finder deres egne veje. Seks kunstnere har indtaget hver deres rum i bygningen, og de bringer en håndværksmæssig tyngde med sig, som man sjældent ser så gennemført. Det er fascinerende at se, hvordan de forskellige medier spiller op mod de autentiske, afskallede vægge. Du møder alt fra tunge, håndsmidte knive i Damascus-stål, hvor mønstrene i stålet viser en ekstrem præcision, til skulpturer, snit og værker skabt af genbrugsmaterialer. Det er taktilt, ærligt og viser en dedikation til materialerne, uanset om det gælder maleri eller moderne metalarbejde. De seks kunstnere er: Ali Yaycıoğlu Arzu Ertekin Emre Baloğlu Nilüfer Şatana Özlem Başer Pembe Tüzüner Det er imponerende at følge, hvordan İBB Kultur og İBB Miras de seneste 5-6 år har hævet barren og åbnet byens historiske perler for os alle. Metrohan skriver sig ind i en række af stærke steder som Haliç Sanat, Feshane og Gazhane, hvor tyrkiske kunstnere får chancen for at træde direkte ind på en international scene i rammer, der er i absolut verdensklasse - og endda med gratis adgang. Praktisk: Gratis adgang. Frem til 29. marts 2026. Åben kl. 10-18 (lukket mandage). Metrohan, Şahkulu Mah. Erkanı Harp Sok. No: 2 – ved Tünel.

Jeg har læst Turkish Odyssey over de seneste par uger. Et bogsæt i tre bind, som jeg er gået ind i fra flere sider på én gang. Læst, lagt fra mig, slået op igen. Krydsrefereret mellem bind ét, to og tre - og holdt op mod andre bøger og egne tekster, når sporene krydsede hinanden. Nederst i artiklen kan du høre podcasten "Samtaler fra Istanbul" hvor jeg sætter mig ned med forfatteren bag Turkish Odyssey. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Bogsættet omfatter 1400 sider fordelt på tre bind og er skrevet på engelsk på et niveau, hvor de fleste interesserede læsere kan følge med uden at skulle slå hvert enkelt ord op.  Det stod hurtigt klart, at Turkish Odyssey ikke er skrevet som en klassisk rejseguide. Den vil noget andet end at føre læseren fra seværdighed til seværdighed eller koge Tyrkiet ned til en håndfuld anbefalinger. I stedet arbejder den med overblik og sammenhænge - med det, der ligger mellem stederne og bag dem, og som gør dem relevante i dag. Det hænger tæt sammen med måden, Şerif Yenen fortæller på. Hans stemme fylder, men tager ikke plads. Erfaringen ligger i fravalget. Der er ingen trang til at demonstrere viden for videns skyld og intet behov for at føre læseren frem til en bestemt konklusion. Tværtimod synes styrken at ligge netop dér. Şerif Yenen ved tydeligvis mere, end der står på siderne, men stopper konsekvent, før stoffet tipper over og bliver belærende. Det efterlader plads. Ikke tomrum, men rum til selv at tænke videre - og til at sætte det læste ind i en større sammenhæng. Strukturen i Turkish Odyssey er bygget op omkring nogle gennemgående hovedspor, som gentages og udfoldes på tværs af de tre bind. Første bind lægger fundamentet med kultur, historie, sprog og geografi - trukket helt tilbage til Anatoliens tidligste lag. Bind to bevæger sig rundt i Marmara-regionen, ved Det Ægæiske Hav og Middelhavet, mens bind tre tager læseren med langs Sortehavet og videre ind i Central-, Øst- og Sydøstanatolien. Det interessante er, hvordan disse lag hænger sammen. Centrale begreber, historiske brudflader og kulturelle mønstre fra bind ét bliver ikke gentaget mekanisk, men dukker op igen i de regionale bind og får nyt liv i mødet med stederne. Der står ikke eksplicit “læs bind ét først”, men sammenhængen er indbygget i teksten. Jeg genkender sporene og forbindelserne undervejs, også selv om de ikke bliver slået fast med henvisninger. Det er i den bevægelse, at bogsættet for alvor begynder at fungere. For mig er det netop her, Turkish Odyssey viser sin styrke. Ikke som et værk, der vil forklare alt færdigt, men som et bogsæt, der giver mig et overblik, jeg faktisk kan bruge. Nok til at forstå sammenhængene - og nok til selv at kunne vælge, hvor jeg har lyst til at gå videre og fordybe mig mere. Bogsættet er samtidig meget visuelt. Alle tre bind er spækket med illustrationer, billeder og kort, som ikke bare fungerer som afbræk i teksten, men som reelt hjælper med forståelsen. Personligt er jeg især glad for kortene over det historiske Konstantinopel i bind 2. De giver et klart overblik og et visuelt bud på, hvordan megabyen højest tænkeligt så ud for omkring 1500 år siden - på et solidt kort-niveau, uden at blive spekulative. Og netop her bliver bogsættets styrke tydelig: overblik skabt visuelt, uden at det bliver tungt forklaret. Turkish Odyssey synes at bejle til læseren, der gerne vil forstå sammenhænge - og som er nysgerrig på, hvorfor steder ser ud, som de gør, og hvordan historie, geografi, sprog og kultur hænger sammen i praksis. Det er et værk, der henvender sig til den nysgerrige læser - før, under eller efter en rejse. Bogsættet giver umiddelbart særlig mening for dem, der allerede har været i Tyrkiet og gerne vil have erfaringerne sat ind i en større ramme. Men Turkish Odyssey fungerer i høj grad også som forberedelse for rejsende, der ønsker et historisk og kulturelt overblik, før flyet lander - ikke i form af færdige svar, men som et solidt udgangspunkt for egne valg og videre fordybelse. Det betyder også, at Turkish Odyssey kræver noget af sin læser - ikke i form af forhåndsviden, men i form af opmærksomhed. For det er ikke et værk, man lige bladrer igennem for hurtigt at blive klogere. Til gengæld får man noget igen af den tid, man lægger i det. Skal jeg være helt ærlig, så er Turkish Odyssey noget af det mest vellykkede, jeg har læst om Tyrkiet. Ikke fordi den vil alt på én gang, men fordi den passer til mit tempo. Den vækker min nysgerrighed og giver mig lyst til selv at gå videre og dykke ned i mere faglige bøger, når noget får mere fat end andet. Jeg ved også godt, at jeg næppe selv kommer til at se alle de steder, Turkish Odyssey fortæller om. Anatolien er for stort, historien for dyb, og livet for kort. Men med bogsættet har jeg hørt om dem. Jeg ved, at de findes. Jeg kan placere dem på kortet og i historien - og så vælge, hvilke der en dag skal på min egen liste. Og det er i grunden mere end rigeligt. Bogsættet Turkish Odessey fås via QuickGuides Om forfatteren Şerif Yenen (f. 1963) er tyrkisk forfatter og autoriseret turistguide, uddannet i Istanbul. Han har arbejdet professionelt med formidling af Tyrkiets historie, geografi og kultur i flere årtier. Yenen har haft ledende poster i de officielle tyrkiske guideorganisationer, herunder som formand for Istanbul Tourist Guides’ Guild (İRO) og for Federation of Turkish Tourist Guide Associations (TUREB). 

Har du læst mit seneste indlæg om Turkish Odyssey - og hvis ikke, ligger gennemgangen klar på bloggen - ved du, at det her ikke bare er endnu en bog om Tyrkiet, men et opslagsværk, der insisterer på dybde og historisk sammenhæng. Men hvem er egentlig mennesket bag de 3 bind? I det nyeste afsnit af Samtaler fra Istanbul har jeg sat mig ned med forfatteren og guiden Şerif Yenen. Vi har sat os i te-haven i gårdhaven ved Lille Hagia Sophia-moskeen. Her sidder vi med katte og høns ved fødderne, måger over hovederne og togene, der glider forbi i baggrunden. I en tid hvor alt helst skal kondenseres til overskrifter og hurtige formater, står Şerif for noget andet. Langsomhed. Fordybelse. Faglighed. Han har været i felten i 37 år og har guidet alt fra nysgerrige førstegangsrejsende til navne som Oprah Winfrey. Undervejs har han opbygget en indsigt i Tyrkiet, som kun kommer af at gå de samme ruter igen og igen - og blive ved med at stille spørgsmål. Det blev til en samtale om meget mere end bøger: Faglig stolthed - hvad det kræver at formidle historie med integritet i 2026 Anekdoter fra vejen - glimt fra næsten fire årtier som guide Fremtiden - hvordan kærligheden til Tyrkiets kulturarv gives videre Samtalen er på engelsk og kan høres i din foretrukne podcast-app - eller direkte her på siden. Lyt med i din foretrukne podcast-app - eller her nedenfor, hvis du vil forstå manden bag værket - og hvorfor nogle historier ganske enkelt ikke kan fortælles hurtigt.

Du har lige spist dig igennem et bord fyldt med meze, fået den sidste slurk af din tyrkiske kaffe – eller måske rundet aftenen af med en kold øl på en bar i Kadıköy. Regningen lander på bordet, og du smiler tilfreds. Men så melder det klassiske spørgsmål sig: Hvordan gør man egentlig med drikkepenge i Istanbul?          Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube          Læs også:   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul     Der findes ingen faste regler, men tyrkere sætter pris på, når man viser sin taknemmelighed. Som tommelfingerregel giver man omkring 5-10 % – eller runder ganske enkelt beløbet op. På små lokale spisesteder kan et par mønter gøre en reel forskel, mens man på finere restauranter typisk lægger lidt mere. Til taxachauffører er det mest almindeligt bare at runde op. Bruger du Uber eller BiTaksi, kan du give drikkepenge direkte i appen. På hoteller er det god stil at give et mindre beløb til piccoloen, rengøringspersonalet eller den, der har hjulpet med bagagen. Ser du et servicegebyr på omkring 10 % – nogle gange kaldet kuver eller servis ücreti – betyder det, at betjeningen allerede er inkluderet. I det tilfælde er det ikke nødvendigt at give ekstra, men mange vælger alligevel at efterlade lidt, hvis oplevelsen har været helt i top. På caféer og restauranter er det mest almindeligt at lægge kontanter på bordet – eller i den lille bog eller æske, som regningen bliver præsenteret i. Betaler du med kort, kan du som regel ikke tilføje drikkepenge digitalt, og selv hvis det er muligt, ender de sjældent direkte hos tjeneren. Kort sagt: Drikkepenge i Istanbul er ikke et krav – men en fin måde at sige tak på. Et par håndfulde lira kan virke som en lille gestus, men betyder ofte mere, end man tror, for dem der hver dag serverer, rydder af og får det hele til at glide. …og tro mig – et smil og et “teşekkür ederim” følger næsten altid med. Rejsetips: Planlæg din Istanbul-tur Ting der kan betale sig at købe med hjem fra Tyrkiet Rejseklar: Kopivarer Fra Tyrkiet - Hvad Er (ikke) Tilladt Tøj fra basaren, er det overhovedet noget værd? Rejseklar: Sådan får du rejsekortet Istanbul Kart

Projektillustration af stor-moskéen, som er planlagt opført på Kadıköy-havnen ud mod Marmarahavet. Kadıköy havn og promenade er en del af min hverdag - et åbent, sekulært åndehul i en tæt by. Derfor vækker planerne om en stor moské netop her modstand, bekymring og spørgsmål om proportioner, byrum og fremtid. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Kadıköy havn og sahil (promenaden) er ikke et hvilket som helst sted på landkortet. Det er et af de få åbne åndehuller i en megaby, hvor plads i forvejen er en knap ressource. Her lever hverdagen. Færger lægger til og fra, den nostalgiske sporvogn, busser og dolmuş starter og slutter her. Det er her, folk sætter i løb for at nå en køre- eller sejlplan - eller for en stund sætter tempoet lidt ned, inden de forsvinder videre ud i byen. Nogle sætter sig på kanten mod vandet, andre mødes spontant, drikker en kaffe, ser på livet eller bare på udsigten mod Marmarahavet og den historiske halvø. Det er et sted, der fungerer, netop fordi det ikke er programmeret - og fordi det ikke kræver noget af dem, der bruger det. For mig er det en del af hverdagen. Det er et sted, jeg passerer, opholder mig og vender tilbage til, netop fordi det altid har været åbent og tilgængeligt. Men alt dette står til at blive ændret, hvis den nuværende tyrkiske regerings planer om en stor-moské på Kadıköy-havnen gennemføres. Projektet, som første gang blev lanceret i 2015, omfatter en moské med kapacitet til omkring 20.000 mennesker, suppleret af kulturfaciliteter og en parkeringskælder i tre nedadgående etager. Som daglig bruger af området har jeg svært ved at se, hvordan et anlæg i den størrelse kan indpasses her uden at vende op og ned på hverdagen. Kadıköy-havnen er i forvejen presset af trafik, mennesker og infrastruktur - og er ganske enkelt ikke gearet til også at skulle fungere som samlingspunkt for titusindvis af mennesker, op til flere gange om dagen eller ugen. En ofte overset konsekvens er, hvad der rent faktisk forsvinder, hvis projektet realiseres. I dag fungerer området som et af Kadıköys få større parkeringsarealer. Det er hverken kønt eller romantisk, men i en bydel, hvor gaderne allerede er fyldt til bristepunktet, er det en nødvendig del af hverdagslogistikken for beboere, pendlere og handlende. Samtidig er havneområdet et af de steder, hvor byen kan samle sig, når noget skal fejres. Her har der været valgresultater, sportsfejringer, koncerter og spontane folkefester. Området er delt mellem Kadıköy Kommune, IBB og staten, men bruges i praksis af både lokale og besøgende som et fælles byrum. Det er også sådan, jeg selv bruger stedet - som et rum, der bare er der, uden at stille krav. Hvis området okkuperes af en af tidens neo-nationalkonservative gigantiske betonmoskéer, forsvinder ikke bare en parkeringsplads, men også et folkeområde og et grønt åndehul - og dermed også en del af den sekulære identitet, som netop kendetegner Kadıköy. Der er også det, man ser - og det, man mister. Kadıköy-havnen er et af de få steder på denne side af byen, hvor udsigten stadig er åben. Mod Marmarahavet, mod den historiske halvø, mod silhuetten af minareter og kupler i det fjerne. En udsigt, der ikke er bygget op, men som netop fungerer, fordi den er fri. En stor-moské i den planlagte skala vil uundgåeligt ændre den oplevelse. Ikke som et diskret indslag i bybilledet, men som en dominerende bygningskrop, der lukker rummet visuelt og sætter et punktum, hvor der før var luft. Det handler derfor ikke kun om retten til en sekulær hverdag, men om proportioner i den sekulære hverdag og om retten til fortsat at kunne se byen, havet og horisonten fra et fælles sted. Projektet har været omgærdet af modstand siden det første gang blev præsenteret i 2015. Kadıköy Kommune og en lang række organisationer har i årevis forsøgt at få planerne standset gennem klager, indsigelser og retssager. I foråret 2025 førte det til et markant juridisk resultat, da en administrativ domstol i Istanbul annullerede projektet. Dommen byggede blandt andet på ekspertvurderinger, der pegede på manglende trafik- og belastningsanalyser, områdets funktion som offentligt byrum og den i forvejen høje moskékaptacitet i nærområdet. Men afgørelsen fik ikke lov til at leve længe. I slutningen af 2025 blev dommen ophævet af en regional forvaltningsdomstol, og projektet blev dermed igen bragt i spil. Kadıköy Kommune har i januar 2026 appelleret sagen til Danıştay, Tyrkiets højeste administrative domstol, hvor den fortsat afventer behandling. Set udefra, og som beboer i bydelen, er det svært ikke at få indtryk af, at projektet presses igennem ovenfra. Når både domstole, eksperter og lokale myndigheder siger fra, bliver modstanden ikke taget som anledning til dialog, men behandlet som et midlertidigt benspænd, der et eller andet sted bare skal ryddes af vejen. Ud over byrum, udsigt og identitet rejser projektet også et mere grundlæggende spørgsmål om undergrunden. Kadıköy-havnen er anlagt på opfyldt jord. Og som så mange andre i Istanbul lever jeg med bevidstheden om jordskælv som et vilkår. Netop derfor vækker planerne om et massivt byggeri her bekymring. Store betonmasser, dybe udgravninger og en parkeringskælder i flere etager under jorden er ikke neutrale indgreb i denne type undergrund, særligt ikke i et område, der i forvejen er belastet og ligger tæt på aktive forkastninger. Modstanden mod mosképrojektet handler ikke om at fjerne religion fra byen, men om målestok, placering og respekt for det eksisterende byrum. Om at nogle steder allerede fungerer, uden at de behøver at blive defineret, indrammet eller overtaget af én fortælling. Her i Kadıköy er der plads til forskellighed. Det har der altid været. Men forskellighed kræver også balance og rum, der ikke konstant er til forhandling. Spørgsmålet er, om det også får lov til at være sådan fremover.

Theodosius-cisternen er en af Istanbuls ældste byzantinske cisterner og ligger kun få skridt fra Çemberlitaş-søjlen. Lys- og lasershowet, som tidligere var en stor del af oplevelsen, er fjernet. Stedet er stadig smukt - men henvender sig i dag mest til dem, der interesserer sig for byzantinsk arkitektur og historie. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Et stenkast fra Çemberlitaş-søjlen finder du Theodosius-cisternen, også kendt som Şerefiye Sarnıcı - et omkring 1600 år gammelt byzantinsk vandreservoir og en af de ældste cisterner, der kan besøges i dagens Istanbul. Tidligere var cisternen iscenesat med et 360 graders lyd- og lysshow, hvor vægge, søjler og hvælvinger blev brugt som lærred for en grafisk fortælling om vand, tid og byens historie. Det var netop denne kombination af arkitektur og moderne teknologi, der gav stedet sin særlige identitet. Men sådan er det desværre ikke længere. Lysshowet og fortællingen er blevet fjernet. I dag er der kun et par statuer - til gengæld virkelig smukke - både udenfor og inde i cisternen. Da kæresten og jeg genbesøgte stedet for nylig, blot et par uger efter at lysshowet var aflyst, var der stadig fuld billetpris. Samtidig stod mange af stativerne og installationerne fra det tidligere show stadig rundt omkring, hvilket gav oplevelsen et lidt ufærdigt præg. Stedet er stadig smukt. Det er svært andet, når man står mellem 32 søjler under et hvælvet loft 11 meter over hovedet. Men uden fortællingen mangler der noget. Sammenlignet med den gigantiske Basilica Cisterne taber Theodosius-cisternen lidt terræn. Den er mindre, og mystikken er ikke helt den samme - også selv om den historisk set er ældre og mindst lige så interessant. Når det er sagt, er der stadig gode grunde til at kigge forbi. Theodosius-cisternen er sjældent lige så tæt pakket som Basilica Cistern, hvilket gør besøget mere roligt og behageligt. Og hvis du - som jeg - kan nørde lidt med byzantinske cisterner og gammel vandinfrastruktur, så er stedet stadig værd at kigge forbi. Jeg har i øvrigt lavet en 360 graders video fra cisternen, som kan ses i YouTube-appen. Her kan du selv navigere rundt og opleve rummet i dit eget tempo - også nu, hvor lysshowet er væk. Theodosius-cisternen er stadig et magisk sted. Men i sin nuværende form er det først og fremmest arkitekturen og historien, der bærer oplevelsen. OBS: du skal bruge YouTube appen på din Samrtphone for at styre 360° videoen rundt. Videoen er optaget den 17. januar 2026 Sådan så stedet ud i efteråret 2025 ind vej: Køb billetten her Note: bloggen kan modtage en mindre kommission ved køb af billetter eller tjenester via links ibdette indlæg

Indlægget omhandler mobiltelefonbrug for turister i Tyrkiet med fokus på roaming og det nye eSIM for at undgå ekstraomkostninger på mobiletelefonregningen. Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk  med en lille donation   - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Links i dette indlæg kan være såkaldte affiliate-links. Dette betyder, at hvis du bruger disse links, støtter du bloggen mitistanbul.dk  - helt uden ekstra omkostninger for dig. Først og fremmest vil jeg anbefale dig at kontakte dit danske mobilselskab for at undersøge, hvilke muligheder de tilbyder. Du har måske allerede en løsning i dit abonnement, eller måske har du mulighed for at tilkøbe en særlig roaming-pakke der inkluderer Tyrkiet for en billig penge. eSim En anden mulighed for nyere mobiltelefoner er de såkaldte eSim løsninger. Du scanne enten en QR-kode med din mobil eller downloader en app til din telefon, hvilket installere det såkaldte digitalt simkort (eSIM), som vil give dig forudbetalt mobilt internet i udlandet. Bemærk : Det er utroligt nemt – ligesom det også er nemt at "tanke op" på dit eSIM. Denne løsning bliver mere og mere populær, da du beholder dit telefonnummer og kun skifter mobilinternetudbyder under dit ophold i udlandet. ❗️Vigtig opdatering om eSim i Tyrkiet I sommeren 2025 har Tyrkiets statslige teleregulator, BTK, blokeret adgangen til websider og apps fra langt de fleste internationale eSIM-udbydere. I Tyrkiet er telefoni, mobiltelefoner, tablets og smartwatches med SIM-kort pålagt voldsomt høje skatter og afgifter, som de internationale eSIM-udbydere kan omgå. Den tyrkiske stat vil gerne flå turister så meget som muligt, og vil hellere end gerne sælge dig et sindsygt upraktisk turist simkort - til overpris og med de før omtalte høje afgifter. ⛔️ Hvis du installerer eller administrerer et eSIM i Tyrkiet, kan det derfor muligvis ikke fungere. DERFOR: ✅ Køb og aktivér dit eSIM, inden du ankommer til Tyrkiet, mens du stadig har adgang til Wi-Fi i dit hjemland. ✅ Test eSIM'et og gem eventuelt QR-koden som et screenshot. Køb Amigo eSim (et af verdens mest populære) Køb dit eSIMX ‼️ Husk at aktivere dit e-SIM før du rejser ind i Tyrkiet. Hvis ikke, skal du have en VPN installeret på din mobil. Fordelene med et eSIM, er at det er nemt at installere, billigt og du skal ikke skifte telefonnummer, din mobils-EMEI lukkes ikke af de tyrkiske myndigheder (se nedenfor). Med andre ord, hvis du ikke allerede har en roaming løsning for Tyrkiet med din danske mobiludbyder, så er et eSIM den billigste, bedste og mest praktiske løsning. Drop ideen om et tyrkisk turist SIM-kort! I Tyrkiet tilbyder de fleste mobilselskaber et særligt turist-SIM-kort, som er gyldigt i op til 3 måneder. Prisen på disse turist-SIM-kort varierer, men du skal forvente at betale en høj pris for denne service – der hverken er tidssvarende, praktisk eller billig. Ud over at skifte til et midlertidigt nummer, vil de tyrkiske skattemyndigheder blokere din danske mobiltelefons IMEI efter 3-5 måneder. Med andre ord, du vil ikke kunne bruge den samme mobiltelefon med et tyrkisk turist-SIM-kort, når du besøger Tyrkiet næste gang. Registrere en dansk mobiltelefon Du kan også vælge at registrere din danske mobiltelefon så du kan bruge et tyrkisk simkort. Men du skal altså betale en afgift (per januar 2025 er afgiften på 45.600 TL) - cirka 1000 euro. Hvis du virkeligt vil brænde penge af på at få et tyrkisk sim kort skal du: bruge dit pas når du køber simkortet. Opsætningen kan være en smule kompliceret, så bed om hjælp i butikken. forvente at blive bombarderet med SMS'er fra udbyderen. slukke for din telefonsvarer for at undgå ekstra omkostninger til at aflytte beskeder. Jeg anbefaler én af de to følgende løsninger: En roaming pakkeløsning (e.v.t. som del af din mobilaftale) med dit mobilselskab hjemme i Danmark. Et eSim

Påsken 2026 falder i begyndelsen af april og er et populært rejsetidspunkt for danske rejsende til Istanbul. Efterspørgslen på fly og hoteller er typisk højere end i marts, men lavere end i sommermånederne. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere I Tyrkiet er Påsken ikke ferie- eller helligdage, og hverdagen fortsætter som normalt. Byen ændrer derfor ikke driften i perioden. Det betyder helt konkret, at museer, basarer, caféer, restauranter og offentlig transport følger normale åbningstider. Der er ingen påskelukninger og ingen generelle ændringer i den daglige drift. Offentlige kontorer og private virksomheder arbejder som sædvanligt. Rejseklar: Sådan får du rejsekortet Istanbul Kart I 2026 falder Påsken i begyndelsen af april og ligger et par uger efter ramadanen. Det betyder, at byen fungerer helt normalt - efter Istanbul-standard. 2026: Alt hvad du skal vide om at holde ferie under ramadanen Vejrmæssigt markerer begyndelsen af april overgangen fra vinter til forår. Temperaturerne er generelt moderate, og perioden egner sig godt til byophold uden sommerens varme. Regn kan forekomme, men længere perioder med kulde er usædvanlige. Måned for måned: Sådan er vejret i Istanbul Afhængigt af vejr og temperatur falder starten på Istanbul Tulipan Festival typisk i begyndelsen af april. Tulipansæsonen viser sig primært gennem omfattende beplantning i parker og grønne områder - især i Gülhane Park og Emirgan Park, men også mange andre steder i byen. Oplev: Istanbul Tulipanfestival I flere europæiske lande falder Påsken sammen med skoleferier. I Istanbul betyder det øget pres på de mest besøgte seværdigheder, især i Sultanahmet-området. Det er derfor en god idé at købe museumsbilletter og booke aktiviteter online, så du undgår de længste køer: Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere Jeg har sammensat en digital mini-guide til en forlænget weekend eller en kortere ferie i Istanbul. Mini-guiden sælges udelukkende her på bloggen (se linket nedenfor) og købes via Stripe som sikker betalingsløsning.

Foråret i Istanbul er noget særligt. Og hvis du holder af farver, blomster og byrum, der ændrer karakter, er Istanbul Tulipanfestival værd at have med i baghovedet. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere I løbet af april dukker tulipanerne op over hele byen. Parker, pladser og grønne områder bliver plantet tæt og systematisk, så store dele af Istanbul i perioder næsten opleves som én sammenhængende udstilling. Det er ikke noget, der foregår ét sted – men noget, der breder sig ud i hverdagen. De mange blomsterbede giver byen et roligere udtryk end normalt, og det er let at bruge et par timer – eller for den sags skyld en hel dag – på at gå rundt, tage billeder eller bare sætte sig på en bænk og følge livet omkring sig. Tulipanen har dybe rødder i Istanbul. Under det Osmanniske Rige blev den dyrket målrettet og forfinet som prydplante, især i 1500- og 1600-tallet, hvor den blev et symbol på status, smag og magt. Perioden kendes som Tulipanperioden og har sat tydelige spor i osmannisk kunst, arkitektur og ornamentik. Via det osmanniske hof fandt tulipanen vej til Europa. I 1500-tallet blev løg og frø sendt videre gennem diplomatiske forbindelser – blandt andet til Centraleuropa og senere til Nederlandene – hvor blomsten gradvist fik sit eget liv og ry. Det er først dér, forbindelsen mellem tulipanen og Holland for alvor opstår. Er du i Istanbul i april, er Emirgan Park og Gülhane Park oplagte steder at starte. Det er typisk her, de største tulipan-opsætninger findes, og hvor kommunen samler de mest markante udstillinger. Samtidig vil du opleve, at vejsider, rundkørsler og mindre grønne områder over hele byen også bliver brugt aktivt i april. Tulipanfestivalen finder sted hvert år i april, men de præcise uger kan variere en smule fra år til år, afhængigt af vejret. Emirgan Korusu ( google map ) Yıldız Parkı ( google map ) Gülhane Parkı ( google map )

Iftar-picnic I Sultanahmet, Istanbul. Foto: Teoman Cimit Besøger du Istanbul i perioden 19. februar til 19. marts 2026, oplever du byen under ramadanen. Det er ikke en undtagelsestilstand og heller ikke noget, der kræver særlige forberedelser - men en periode, hvor hverdagen forskydes. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Indlægget er oprindeligt udgivet i 2020, men opdateres hvert år! Opdateret 22/1 2026 Dagene begynder ofte en anelse senere, aftenerne fylder mere, og omkring solnedgang samler byen sig på en måde, man ikke ser resten af året. For mange besøgende bliver det netop dét, der gør opholdet mere nærværende. Man ser ikke bare Istanbul. Det er mere en fornemmelse - en slags sanselig oplevelse af, at byen lever efter et andet ur, i mangel af bedre ord. Denne tekst er oprindeligt skrevet i 2020, men løbende opdateret og senest redigeret med Diyanets officielle datoer for 2026. En lille ramadan-ordbog - bare så du er med Ramadan Den 9. måned i den islamiske kalender, hvor muslimer faster fra solopgang til solnedgang. I 2026: fra torsdag den 19. februar til torsdag den 19. marts. Ramazan Det tyrkiske ord for fastemåneden ramadan. Suhur Et tidligt måltid før solopgang. For nogle er det morgenmad, for andre en slags natmad. Iftar Aftensmåltidet, hvor fasten brydes ved solnedgang. Ramazan Bayram Helligdagene efter ramadanen. I 2026: fra fredag den 20. marts til søndag den 22. marts. Hverdagen i byen - hvad ændrer sig egentlig? For mange fastende starter dagen senere end normalt. Det kan du mærke i byen: Morgenmyldretiden er ofte mere rolig Små butikker kan åbne lidt senere Nogle caféer holder lukket i dagtimerne eller åbner først sidst på eftermiddagen Det afhænger dog meget af, hvilket kvarter du befinder dig i. I residentielle områder i Aksaray , Fatih , Üsküdar og Ümraniye mærker man ramadanen tydeligere end i mere sekulære eller turistprægede dele af Istanbul. Kort sagt: Byen fungerer stadig - bare lidt anderledes. Mad og drikke - lidt omtanke rækker langt Som besøgende forventes det ikke, at du faster. Det ved alle. Men mange sætter pris på, at man viser lidt hensyn. Det kan for eksempel være ved: at undgå at spise og drikke på åben gade at sætte sig på en café eller restaurant i stedet Det handler ikke om regler, men om situationsfornemmelse. Og ærligt talt er det ofte også rart selv at få en pause og sidde ned. Vær opmærksom på, at barer, natklubber og lignende kan have ændrede åbningstider - eller holde lukket - i perioden. Påklædning - mere stemning end stramme regler Ramadanen er en religiøs højtid, og det kan være en god idé at klæde sig lidt mere afdæmpet end normalt. Det er februar og marts, så det er sikkert ikke et stort issue, men som tommelfingerregel: Shorts bør gå til under knæene Undgå meget korte nederdele og meget åbne toppe Det gælder både mænd og kvinder. Tænk det som hverdags-Istanbul frem for strand-Istanbul. Er du på stranden, er badetøj selvfølgelig helt fint - men dæk dig lidt til, når du forlader området. Det gælder i øvrigt også uden for ramadanen. Adfærd - uden skræmmehistorier Der findes i dag en mere nationalkonservativ religiøs strømning i Tyrkiet. En mindre del af denne gruppe kan reagere negativt på adfærd, de opfatter som respektløs - også når det kommer fra turister. Det er sjældent noget, man oplever i turistområder og mere sekulære kvarterer. Langt de fleste tyrkere er både afslappede og imødekommende. Pointen er ikke at være nervøs, men at være opmærksom. Lidt situationsfornemmelse gør oplevelsen bedre for alle. Kort fortalt Nogle spisesteder har ændrede åbningstider under ramadanen Vis hensyn ved at spise og drikke på caféer frem for på gaden Klæd dig lidt mere afdæmpet - især uden for turistområder Traditioner Trommeslageren - en levende tradition Den traditionelle trommeslager, der vækker folk til suhur midt om natten, findes stadig enkelte steder - selvom traditionen er forbudt i mange byer. Hører du ham og tager et billede, er det god stil at give lidt mønt. Det er en lille, men levende del af ramadanen. Iftar - når byen samles Kort før solnedgang begynder noget særligt at ske. Parker og pladser fyldes, og kommuner, organisationer og lokale initiativer arrangerer offentlige iftar-måltider. Man får typisk udleveret en enkel pakke med vand, dadler, suppe, ris, nohut yemegi (kikærter i tomatsovs) og brød. Man sætter sig og venter - og først når solen går ned, spiser man. Alle er velkomne. Vent blot med at tage første bid, til de andre gør det. Jeg har selv lavet iftar til fastende venner mange gange. Det minder lidt om juleaften i et køkken, hvor alle spørger: “Er maden klar nu?” igen og igen. Hvis du en dag står i den situation, er mit bedste råd: Send nogen til bageren efter Ramazan Pide. Ramazan Pide Ramazan Pide er et stort, rundt og luftigt brød, som bages specifikt til ramadanen. Det spises til iftar – og eventuelle rester til suhur. Find dem helt friskbagte og lune. Uden for ramadanen kan man godt finde pide hist og her, men det skulle eftersigende være lidt som at spise brunkager et par uger efter jul. Du skal bruge 500 g hvedemel 1 tsk salt 1 tsk sukker 1 pakke tørgær (eller 25 g frisk gær) 3 dl lunkent vand 2 spsk avokadoolie 1 æg (til pensling) Sesamfrø og sorte sesamfrø (til at drysse på din pide) Gør sådan... Bland mel, salt og sukker i en stor skål. Opløs gæren i det lunkne vand og lad det stå i et par minutter, indtil det skummer. Tilsæt gærblandingen og avokadoolien til melblandingen og ælt det godt sammen, indtil du har en blød og elastisk dej. Dæk dejen til med et viskestykke og lad den hæve i ca. 1 time, eller indtil den er dobbelt så stor. Forvarm ovnen til 200 grader C. Del dejen i 4-6 stykker og rul dem ud til runde flade brød - lidt som en pizzabund. Læg brødene på en bageplade med bagepapir. Pisk ægget sammen og pensl brødene med det. Drys med sesamfrø og sorte sesamfrø. Bag brødene i ovnen i ca. 15-20 minutter, eller indtil de er gyldne. Tips: Du kan tilføje lidt mælk eller yoghurt til dejen for at gøre den endnu blødere. Hvis du vil have en sprødere skorpe, kan du bage brødene ved en højere temperatur i kortere tid. Ramazan Pide smager bedst, når det er friskbagt. Serveringsforslag: Ramazan Pide er lækkert at spise med ost, oliven, marmelade, smørchokolade eller honning. Det er også godt som tilbehør til supper, salater eller gryderetter. I Tyrkiet spiser man Ramazan Pide som en del af iftar-måltidet, eventuelle rester spises til suhur. Udenfor ramadanen kan man også finde enkelte bagerier og forretninger der sælger Ramazan Pide, men selv synes jeg at det er som at spise brunkager et par uger efter jul. Herhjemme bruger vi avokadoolie til varm mad og olivenolie til kold tilberedning. Begge dele fungerer fint i pide. Brug den olie, du har det bedst med. Olivenolie giver lidt mere smag, mens neutral olie er mere diskret.

Mange, der rejser til Istanbul første gang, har allerede en film kørende i hovedet. Noget med basarer, minareter, orientalsk stemning og en by, der føles lidt mere anderledes end dem, man ellers besøger. Det er helt fair. Sådan havde jeg det også. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Turkish Odyssey - et overblik, der hænger ved Noget af filmen holder. En del gør ikke. Og noget viser sig først, når man står midt i det og tænker: nå. Sådan er det altså her. Her er fem misforståelser, jeg støder på igen og igen. Ikke som kritik. Mere som små justeringer, der kan gøre oplevelsen lettere og lidt mere afslappet. 1. “Istanbul er Tyrkiets hovedstad” Mange tror, at Istanbul er Tyrkiets hovedstad. Og helt ærligt. Det er ikke så mærkeligt. Istanbul har jo været hovedstad før. I virkelig lang tid. Og ikke for hvem som helst. I dag er det Ankara, der er hovedstad. Det var Atatürk, der flyttede den dertil, da republikken blev grundlagt. Et bevidst valg væk fra imperiets gamle centrum og ind midt i Anatolien. Forvirringen hænger også sammen med historien. Istanbul var hovedstad i Romerriget, senere i det Østromerske Rige, det vi i dag kalder Byzans, og efter 1453 i Osmannerriget. I mere end 1.500 år var det her, magten sad, og det herfra verden blev set. Og selv om Istanbul ikke er Tyrkiets politiske hovedstad i dag, er det svært ikke at kalde den landets kulturelle hovedstad. Det er her, meget af det nye opstår først. Det kan mærkes. 2. “Det er en konservativ by, hvor man skal dække sig helt til” Den her fylder meget før første tur. Og det er ikke en dum tanke. Den handler faktisk også om et ønske om at vise respekt. Det er bare en lidt for grov forenkling. I store dele af Istanbul går folk klædt, som de har lyst. Sneakers, korte kjoler, jeans, jakkesæt, træningstøj, højhælede sko. Det hele blandet sammen. Kvarterer som Beşiktaş, Kadıköy og Nişantaşı føles mere som Sydeuropa end som noget, der kræver særlige overvejelser foran spejlet. Der er dog ét sted, hvor spillereglerne ændrer sig lidt. Moskeer. Og egentlig er det meget enkelt. Skuldre og knæ dækket. Og er du kvinde, så et tørklæde over håret. Ikke fordi nogen står og holder øje. Men fordi det stadig er aktive religiøse rum. Mangler der noget, ligger der som regel et tørklæde eller en slå-om-kjole klar ved indgangen. Udenfor moskeerne er der ingen, der forventer noget bestemt. Istanbul er langt mere afslappet på det punkt, end mange tror. Ofte er det mere ens egen usikkerhed end omgivelserne, der fylder. Og ja. Bikini og bar overkrop hører til på stranden, men det giver jo sig selv. 3. “Maden handler mest om kebab” Det er nok den misforståelse, jeg oftest støder på. Og igen. Den er ikke grebet ud af den blå luft. Kebab fylder. Den er billig. Den er nem. Og den er overalt. Men kebab. Se, her sniger der sig en lille sproglig forvirring ind. For det, vi i Danmark kalder kebab, er det, man i Istanbul vil kalde en döner. Ordet betyder i øvrigt bare at dreje rundt. Ikke mere dramatisk end det. Og så er der detaljerne. Hernede ryger der ikke helt så meget salat og dressing i rullen som derhjemme. Til gengæld smider de ofte pomfritter i. Det lyder forkert. Men fungerer overraskende godt. Det tyrkiske køkken er i det hele taget meget bredere, end mange regner med. Fisk langs Bosporus. Grøntsagsretter, der får kød til at føles som en sidebemærkning. Småretter, der langsomt fylder bordet, uden at nogen helt kan huske, hvem der bestilte hvad. Og steder, der laver én ret og har gjort det i årevis, fordi der ikke er nogen grund til at ændre på den. Og så er der morgenmaden. Kahvaltı. Den starter uskyldigt. Brød, ost, lidt grønt. Og ender ofte med at tage det meste af formiddagen, hvis man ikke stopper sig selv i tide. Det er ikke noget, man skynder sig igennem. Og det er heller ikke meningen. Kebab er en del af byen. Helt sikkert. Men det er kun et hjørne af køkkenet. Og ofte ikke engang det mest interessante. 4. “Det er farligt og kaotisk at færdes i byen” Istanbul kan virke voldsom ved første øjekast. Den er stor. Den larmer. Der er trafik. Mange mennesker. Meget på én gang. Det er ofte dét, der bliver kaldt kaos. Med god brug af sund fornuft, er byen sjældent farlig. I hvert fald for almindelige besøgende. De fleste oplever hurtigt, at byen egentlig føles ret tryg. Folk passer deres eget. Gaderne er levende sent. Der er lys, butikker og caféer næsten overalt. Det er ikke en by, der lukker ned klokken ti. Det, der til gengæld kan føles kaotisk, er trafikken. Og den fortjener sit rygte. Myldretid er altid. Taxaer sidder fast. Og “det tager lige ti minutter” betyder sjældent det samme her som derhjemme. Til gengæld fungerer offentlig transport virkelig godt. Sporvogne, metro og især færgerne holder byen sammen. Færgerne er ikke bare transport. De er små pauser med udsigt. En vaske ægte Istanbul-oplevelse. Og så er det også den nemmeste måde at komme fra den ene side af byen til den anden. Kaosset er der. Men det er til at leve med. Og ofte mest støj, ikke fare. 5. “Man skal prutte om prisen alle steder” Den her lever stadig. Og den er mere forkert, end den er rigtig. Nej, man prutter ikke om prisen alle steder. Heller ikke i Grand Bazaar. I langt de fleste butikker, også inde i basaren, er prisen fast. Især hvis du køber én ting. Betaler du med kort, er prisen næsten altid givet på forhånd. At forhandle om prisen, altså at prutte om prisen, kan komme på tale i bestemte situationer. For eksempel hvis du køber flere af samme vare. Hvis du handler større ting. Og hvis du i den situation betaler kontant fremfor med kort. Det handler også meget om at læse rummet. Lægger sælgeren selv op til, at prisen kan snakkes ned? Eller bliver den bare sagt én gang og så videre? Ofte er det mere en samtale end en egentlig forhandling. Et lille kulturmøde for begge parter, snarere end et spil, der skal vindes. Udenfor basarerne prutter man som udgangspunkt ikke. Caféer, restauranter, supermarkeder, tøjbutikker og shoppingcentre kører med faste priser. Forsøger man at forhandle dér, bliver det mest bare akavet. mitistanbul.dk digitale mini-guide Der følger mange små misforståelser med, når man rejser til Istanbul. Ikke fordi byen er svær, men fordi den sjældent passer helt ind i de forestillinger, man har med hjemmefra. Det meste handler egentlig bare om at skrue forventningerne en anelse. Ikke for at give afkald på noget, men for at få mere ro i oplevelsen. Når man slipper idéen om, hvordan Istanbul burde være, begynder byen stille og roligt at give mening på sine egne præmisser. Hvis du gerne vil lidt længere ned i tempo og samtidig have noget konkret i hånden, har jeg samlet mine erfaringer i en lille digital mini-guide til en forlænget weekendtur i Istanbul. Den er skrevet i samme tone som her. Ingen store armbevægelser. Bare praktisk, rolig viden, du faktisk kan bruge. Guiden købes nemt og sikkert direkte her på bloggen (se nedenfor) og fungerer fint både før afrejse og undervejs. Og lad byen komme til dig i sit eget tempo. mitistanbul.dk bruger Stripe som sikker betalingsmåde

Den tyrkiske pide - eller “tyrkisk pizza”, som den ofte kaldes - er ifølge tyrkerne slet ikke pizza, da pide ikke betragtes som fastfood i Tyrkiet. Den hører hjemme i bagerier og på både små og store restauranter, hvor den bages frisk og serveres varm, ofte til deling. Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram ,  YouTube     Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data  - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere Formen er genkendelig, men fyldet varierer fra egn til egn og fortæller i sig selv, hvor i landet man befinder sig. Pide har rødder langt tilbage i Anatolien og var oprindeligt et praktisk måltid for rejsende og handelsfolk langs karavanevejene. Et brød, der var nemt at bage, nemt at variere og nemt at dele. Fyldet afhang af råvarer, årstid og lokale traditioner - en tilgang, der stadig præger pide i dag. Noget af det karakteristiske ved pide er, at den aldrig er én ting. Fyldet ændrer sig med region, sæson og personlig smag. Klassiske ingredienser er kød, ost, grøntsager og krydderier som spidskommen og oregano. Blandt de mest udbredte varianter er: Kıymalı pide - med hakket oksekød eller lam, løg og grøntsager. Serveres ofte med yoghurt. Peynirli / kaşarlı pide - fyldt med ost, ofte med et æg slået ud over under bagningen. Karışık pide - en blanding af kød, ost, æg og grøntsager. Ispanaklı pide - med spinat, ost og krydderier. Sucuklu pide - med krydret sucuk, løg og ost. Navnene er ikke markedsføring, men en enkel beskrivelse af, hvad der er på. Regionale forskelle I Kayseri dominerer den klassiske bådform. I Trabzon er piden ofte mere fed og rig, gerne med æg og smør. I Hatay er dejen blødere, og fyldet mere generøst. I Izmir finder man lettere varianter med grøntsager og ost. I dag spises pide langt uden for Tyrkiets grænser. Den er fulgt med mennesker på tværs af lande og serveres i dag også i Danmark og resten af Europa. Men grundideen er den samme: friskbagt brød, enkelt fyld og ingen hast. Opskrift Opskriften på pide er enkel. Dejen laves af hvedemel, gær, salt, sukker og vand og æltes til en blød og elastisk konsistens. Efter en kort hævning rulles dejen ud, formes og toppes med det fyld, du har lyst til. Pide bages i en varm ovn ved høj temperatur, så den får en sprød skorpe. Den serveres varm, skåret i stykker, gerne med friske grøntsager, urter og eventuelt en yoghurtbaseret dip som f.eks. tzatziki. Du skal bruge 500 gram hvedemel 1 teskefuld salt 1 teskefuld sukker 1 spiseskefuld tørgær 2 spiseskefulde olivenolie 300 ml lunkent vand Fyld og kydderier: som du nu engang lyster! Gør sådan : Start med at lave selve dejen. I en stor skål skal du blande mel, salt og sukker sammen. Tilsæt tørgær og rør det hele godt sammen. Tilsæt olivenolie og gradvist lunkent vand til melblandingen. Ælt dejen grundigt, indtil den er blød og elastisk. Du kan bruge en køkkenmaskine med en dejkrog eller ælte i hånden i cirka 10-15 minutter. Dæk skålen med et fugtigt klæde og lad dejen hæve på et lunt sted i cirka 1 time, eller indtil den er fordoblet i størrelse. Imens dejen hæver, kan du forberede topping-fyldet. (Forbered evt kød og grønsager. Rå grønsager og kød vil ikke nå at blive gennemstegt i ovnen!) Når dejen er hævet, skal du tænde ovnen på 200c. Del dejen i mindre portioner og form dem til aflange pide-brød. Brug gerne fingrene til at strække dejen ud og form den til en flad bådform. Lav nogle få indsnit øverst på dejen med en kniv. Placer pide-brødene på en bageplade og forbag dem i ovnen i cirka 5-8 minutter Tag pide-brødene ud af ovnen og tilsæt det fyld du har tilberedt evt med et drys af enten urter eller ost. Tilbage i ovnen i ca. 5-8 minutter. Server pideen mens den stadig er varm og nyd den som en lækker snack eller som en del af hovedretten. Velbekomme!

OBS: Dette indlæg indeholder sproglige vendinger, der kan virke stødende for nogle læsere. Læser du videre efter de tre punktummer herunder, fralægger du dig din ret til at blive krænket, fornærmet eller rystet - men lover til gengæld at blive både underholdt og en smule bedre rustet til f.eks. en tur med en taxa her i Istanbul 😅 Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube   Læs også: Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data Det er ingen nyhed, at det er vigtigt at respektere forskellige kulturer og undgå at fornærme unødigt. Men nogle gange havner vi i situationer, hvor diplomati og høflige intentioner ikke længere rækker. Derfor kan det være nyttigt at kende til bandeord, deres betydning - og den reaktion, de potentielt kan udløse. Husk, at bandeord altid skal bruges med stor forsigtighed og kun i passende situationer. Mit Istanbul DK kan ikke drages til ansvar for de reaktioner, du måtte modtage, hvis du benytter disse udtryk. Indlægget er ment som et humoristisk indslag med et informativt element, som beskrevet ovenfor. Orospu çocuğu Betyder: “Horesøn”. Et ekstremt fornærmende skældsord, direkte rettet mod en eller flere personer. Dette udtryk bør undgås i enhver formel, professionel eller semi-offentlig situation. Hvis du slynger det efter en taxachauffør, vil vedkommende potentielt reagere med næverne. Amına koyayım Betyder: “Jeg knepper dig i din k*sse”. Yderst aggressivt og stærkt vulgært. Bruges i ekstrem vrede eller frustration. Dette kan eskalere enhver konflikt meget hurtigt - ofte på sekunder. Sikik Betyder: “Lille p!k” eller “en ubetydelig p!k”. Et fornærmende ord om en person, der anses som dum, ubetydelig eller værdiløs. Kan af nogle bruges som en slags frustrationens slang, men det er stadig et ord, der ofte afføder øjeblikkelig vrede - også fra en måske velfortjent taxachauffør. Siktir git Betyder: “Skrid ad helvede til”. Bruges til at bede nogen om at forsvinde. Det opfattes som meget respektløst, men er samtidig et af de mere almindelige bandeudbrud. Jeg lærer gerne veninder at bruge denne vending, hvis de udsættes for vulgær eller grænseoverskridende adfærd. Orospu Betyder: “Hore”. Bruges som nedladende fornærmelse i stil med “fuck dig”, “hold kæft” eller “du opfører dig uanstændigt”. Det er stødende, men hørt relativt ofte i daglig tale. Reaktionen kommer dog ofte nonverbalt. Bandeord er - ligesom i vores eget danske sprog - en naturlig del af enhver sprogkultur, men de skal bruges med omtanke og respekt for den kultur og de mennesker, der taler sproget. Og som fremmed i Tyrkiet er det faktisk en fordel at kende betydningen af de mest almindelige udtryk, så man bedre kan undgå misforståelser og ubehagelige situationer. Det er dog altid bedre at kommunikere respektfuldt og lade være med at bruge bandeord… også over for taxachaufførerne! 🗯️ Håndregler: Sådan overlever du tyrkiske bandeord 🔸 1. Hører du “Orospu çocuğu”? Bare bliv stående. Det betyder ikke, at du skal kaste dig i kampformation - det betyder, at nogen er meget sur… på en anden end dig (forhåbentlig). 🔸 2. Lyder noget som “Amına koyayım”? Så er der tale om sprogets atomvåben. Træk vejret, gå videre, undgå øjenkontakt, og tænk på noget rart. En simit f.eks. 🔸 3. Opfanger du “Siktir git”? Det betyder “skriv det i kalenderen - du er ikke velkommen”. Råb det ikke tilbage, medmindre du er 100 procent klar på at løbe. Hurtigt. 🔸 4. Hører du “Sikik” i trafikken? Tag det som et tegn på, at du er i Istanbul, byen hvor ordforrådet er farverigt, og bilhorn er et sprog i sig selv. 🔸 5. Lyder nogen “Orospu” efter dig? Tid til at overveje, om du kom til at blokere en indkørsel, cykle på en fortovskant eller lignende dødsforbrydelser. Smil og gå videre. 🔸 6. Og husk: Hvis du ikke forstår et ord - så lad være med at google det højt i en taxa. 🔸 7. I øvrigt... Hvis nogen begynder at bande meget på tyrkisk, så gør som alle lokale gør: Lad som om du ikke hører noget og fortsæt din dag. Disclaimer Dette indlæg giver en meget overfladisk introduktion til et lille udvalg af tyrkiske bandeord. Der findes mange flere udtryk, og betydningen kan variere afhængigt af kontekst, intonation og relationen mellem de involverede personer. Informationen her er udelukkende vejledende og humoristisk. Jeg/mitistanbul.dk påtager intet ansvar for eventuelle negative konsekvenser ved brugen af disse ord.

Çiğ köfte (udtales “tjij køfte”) er en af de retter, du næsten ikke kan undgå i Tyrkiet. Små butikker på hvert gadehjørne, røde skilte, takeaway i hånden - og den dér karakteristiske krydrede duft, der hænger i luften. Lyt til  podcasten " Samtaler fra Istanbul " & følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok   YouTube          Læs:   Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere  - Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data   Navnet betyder “rå kødboller”, og ja, det lyder jo ærlig talt lidt voldsomt. Men den version, du møder i dag, har intet med råt kød at gøre. Oprindeligt var çiğ köfte en slags tyrkisk tatar, men af både sundheds- og lovgivningsmæssige grunde er kødet for længst røget ud. Tilbage er en helt kød-fri ret, som de færreste savner noget i. I dag består çiğ köfte typisk af fin bulgur, krydderier og friske ingredienser, der bliver masseret sammen med hænderne, til konsistensen sidder lige i skabet. Smagen er dyb, krydret og overraskende mættende - og det er nok forklaringen på, at retten er blevet fast inventar i det tyrkiske gadebillede. Og selvfølgelig bliver der eksperimenteret. For nogle år siden dukkede çiğ köfte tacos op. For nylig har jeg også set çiğ köfte sushi. Om det er genialt eller bare lidt fjollet, må være op til den enkelte. Istanbul er i hvert fald ikke kendt for at stå stille. Det fine ved den moderne çiğ köfte er, at den passer til næsten alle. Den er vegetarisk, ofte helt vegansk - og med små justeringer også populær blandt folk, der sværger til raw food. Det er en ret, der har fulgt med tiden uden at miste sig selv undervejs. Opskriften her har jeg fået af en arbejdskollega og siden oversat. Den bruger ikke en Knorr-blanding. Det foreslog jeg ellers i et svagt øjeblik - og blev straks mødt af onde øjne og et par verbale klap over fingrene. Det blev hurtigt tydeligt i kollegagruppen, at der ikke findes én rigtig måde at lave çiğ köfte på. Der findes mange. Og endnu flere meninger om, hvad der skal i. “Forårsløg,” sagde den ene. Den anden rynkede panden. Diskussionen stoppede der. Ja ja 😅 Du skal bruge: 250 g fin bulgur 1 stort løg, finthakket 2-3 tomater, finthakket 1 bundt persille, finthakket 1-2 grønne chilipebre, finthakket (efter smag) 1 spsk spidskommen 1-2 tsk rød peber (eller mere, hvis du tør) 1 tsk tørret mynte 2 spsk tomatpuré Saften af ½-1 citron 2-3 spsk olivenolie Salt og peber Sådan gør du Skyl bulguren grundigt under koldt vand, og lad den trække i ca. 30 minutter, til den er blød. Afkøl den helt - det er vigtigt. Bland bulguren med løg, tomater, persille, chili, krydderier, tomatpuré, citronsaft, olivenolie, salt og peber. Massér det hele godt sammen med hænderne, til konsistensen er ensartet. Smag til undervejs. Det må gerne tage lidt tid. Form små aflange stykker ved at presse massen sammen i hånden, så fingeraftrykkene bliver siddende. Det er sådan, de skal se ud. Server çiğ köfte med salat, yoghurt eller en krydret dressing - gerne med lidt ekstra chili. Små tips: Lad blandingen hvile i køleskabet en halv times tid, før du former den - det giver mere dybde i smagen. Granatæblekerner eller hakkede nødder fungerer overraskende godt. Chilien bestemmer du selv. Der findes også en virkelig god version med linser… men den gemmer vi til en anden dag 🙂