Search this site

Krydderibasaren (Egyptiske Basar) i Istanbul fra 1660. Historisk L-formet bygning spækket med dufte, krydderier, lokum handlende og turister og en "forbandet juvel". - Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube Læs også: Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Nede ved Det Gyldne Horn – på Eminönü-siden af Galatabroen – vækkes sanserne til live, og historien fortæller nærmest sig selv. Ikke med ord, men med dufte, smage, lyde og farver. Velkommen til Krydderibasaren i Istanbul, også kendt som Den Egyptiske Basar (Mısır Çarşısı). Og indrømmet: Med sådan en indledning burde jeg måske søge job hos Istanbul Turistråd, haha. Men helt ærligt – det her sted er ikke bare et marked. Det er en tidsmaskine og en sanseoplevelse ud over det sædvanlige. Ja, mange af varerne minder om dem fra Grand Bazaar, men Krydderibasaren er langt mere overskuelig, lettere at finde rundt i – og måske endda en anelse billigere. Basaren blev opført i 1660’erne som en del af Yeni Cami-komplekset (Den Nye Moské). Indtægterne fra handlen gik til at finansiere moskéens drift og velgørende aktiviteter. Navnet “Den Egyptiske Basar” skyldes, at mange af varerne i sin tid kom fra Egypten, som dengang var en provins i det osmanniske rige. Forestil dig krydderier, urter, tekstiler og luksusvarer, der sejlede op ad Nilen, videre over Middelhavet og til sidst endte her i Istanbul. Selve bygningen er et smukt eksempel på klassisk osmannisk arkitektur. Den er opført i en L-form, som omfavner et indre gårdrum, hvor handlende og besøgende i århundreder har mødtes for at bede, handle og udveksle nyheder. Allerede ved indgangen mødes du af en eksplosion af farver, dufte og lyde. Boderne bugner med krydderier i alle nuancer: safran, sumak, spidskommen, paprika, kardemomme – og meget mere. Luften er tyk af dufte, stemmer og lokkende råb fra de handlende. En tur genne basaren en fredag i september 2025 Men Krydderibasaren er mere end bare et krydderimarked. Her finder du også: Tyrkisk Lokum (Turkish Delight): Disse søde, geleagtige godbidder i alle tænkelige smagsvarianter er en perfekt souvenir eller en lille luksus til dig selv. Tørret frugt og nødder: Fra saftige dadler til sprøde pistacienødder, her er noget for enhver smag. Te og kaffe: Prøv den traditionelle tyrkiske te eller kaffe, eller find din nye yndlingsblanding blandt de mange eksotiske varianter. Tekstiler, keramik og souvenirs: Find farverige tørklæder, håndmalede skåle, og andre unikke minder fra din rejse. Bedetorvet Midt inde i bygningen, hvor basarens 'L-form' har sit knæk, ligger bedetorvet. Indtil for cirka 80-90 år siden, samledes de handlende har for at bede sammen. I dag er det 'bare' et hjørne midt i basaren, men gør dig selv en tjeneste: Stop op! Kig op - og se den flotte minbar (prædikestol). Fun facts og fortællinger Hvorfor L-form? Basarens form siges at symbolisere det arabiske bogstav Mim, der står for Muhammed, profeten i islam. Hemmeligheder under jorden: Ifølge rygter findes der underjordiske gange, som engang blev brugt til at transportere varer – eller til at flygte i urolige tider. Den forbandede juvel: En legende fortæller om en juvel solgt her, der bragte ulykke til alle sine ejere. Juvelen forsvandt, men myten lever videre. Hattemageren med de otte koner: Ved den østlige ende lå en berømt hattebutik, ejet af en mand, der ifølge historierne havde hele otte koner. Butikken er væk i dag, men fortællingen lever stadig blandt de lokale. Find vej: Bydel: Eminönü. Overfor Galatabroen. Sporvogn/færge/busstop: Eminönü. Marmaray Station: Sirkeci

Glassene klirrer, brødet bliver revet i stykker med hænderne, og tjeneren forsøger at finde plads til endnu en tallerken på bordet. Raki’en får vand og bliver mælkehvid, mens samtalen omkring bordet fortsætter, som om ingen har planer om at gå hjem. Du er på meyhane. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Lyt til “Samtaler fra Istanbul” episode 4, hvor samtalen kommer ind på mayhane traditionen. En meyhane bliver ofte oversat til noget i retning af en tyrkisk restaurant med fisk og raki. Det er ikke helt forkert, men det fortæller ikke rigtig, hvad en meyhane er. Det er lidt ligesom at sige "pølsevogn", om det så er Burger King, grillen på gågaden eller gourmetburgeren på caféen. For en meyhane er ikke et sted, hvor du kommer ind, spiser din mad og går igen. Aftenen skal helst have lov til at tage den tid, den tager. Der kommer lidt mad på bordet, så lidt mere, glassene fyldes, nogen fortæller en historie, og pludselig er der gået tre timer. På en måde minder det mig om de gamle fondueaftener fra 1970’erne. Den der mærkelige danske tradition, hvor gryden stod midt på bordet, og hele måltidet blev trukket ud, fordi der egentlig ikke var nogen grund til at blive færdig. Maden var næsten sekundær i forhold til det, der foregik rundt om bordet. Det samme gælder her. I Istanbul findes der masser af meyhaner, men de er ikke nødvendigvis de steder, der ser flottest ud udefra. Jeg ville være mere interesseret i et lidt slidt lokale med borde fyldt af tyrkere end i et sted med smart facade og engelsk menukort. Kig efter steder, hvor der allerede sidder mennesker, hvor tjenerne har travlt, og hvor aftenen tydeligvis er i gang. Det er ofte dér, det bliver godt. Når du har sat dig, begynder det som regel med meze. Små tallerkener, der efterhånden fylder det meste af bordet. Aubergine, yoghurt, fisk, salater, grøntsager, forskellige slags dip og en masse ting, som du måske ikke aner, hvad er. Det er helt fint. Bestil nogle stykker og se, hvad der sker. Der kommer som regel mere til undervejs. Og lad være med at bestille hele måltidet på én gang. Det er noget af det, der kan få en meyhane til at føles som en almindelig restaurant. Her skal der helst være plads til, at aftenen udvikler sig. Hvis du ser atom på menukortet, kan du i øvrigt godt regne med, at der er chili i. Og ikke nødvendigvis den forsigtige slags. På et tidspunkt kommer tjeneren måske forbi og spørger, om du er klar til balık - fisk. Det er den klassiske hovedret på mange meyhaner, men der findes også köfte, tavuk og andre muligheder. Der er som regel gode muligheder, uanset om du spiser fisk, kød eller plantebaseret. Er du plantebaseret, kan du sagtens få et godt måltid ud af meze, og nogle steder findes der også plantebaserede hovedretter. Senere, når de første tallerkener er væk, kommer der måske frugt eller ost på bordet. Ikke nødvendigvis fordi nogen har bestilt dessert. Det er bare sådan, aftenen fortsætter. Og så er der raki. Den blandes med vand, bliver mælkehvid og drikkes langsomt. Den følger maden og samtalen gennem aftenen. Det er måske netop derfor, en meyhane kan være svær at forklare til nogen, der aldrig har prøvet det. Det er ikke bare maden. Og det er heller ikke bare raki’en. Det er Istanbul og Tyrkiet. Det er at sætte sig ved et bord og vide, at der ikke er nogen grund til at rejse sig igen lige foreløbig. Afiyet olsun! Alle billederne er fra nogle forskellige Raki aftener i Istanbul Artiklen er senest redigeret i september 2026.

En ny iPhone er dyr i Danmark - men endnu dyrere i Tyrkiet. Faktisk er Tyrkiet ifølge Deutsche Bank verdens dyreste land at købe en iPhone i. Her er forklaringen på de mange afgifter, den høje IMEI-registreringsafgift og, hvad det betyder for dig som turist. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Jeg har efterhånden vænnet mig til, at elektronik er dyrt her i Tyrkiet. Så jeg var heller ikke specielt overrasket, da Deutsche Banks seneste internationale prissammenligning viste, at Tyrkiet nu er verdens dyreste land at købe en iPhone i. Ifølge sammenligningen fra Deutsche Bank, sælges en iPhone her i Tyrkiet til omkring 2,2 gange den amerikanske pris. Sammenlignet med Danmark kan en model, der koster omkring 10.000-12.000 kroner hos en dansk forhandler, ende med at koste langt over 20.000 kroner i Tyrkiet. Det bliver ikke mindre bemærkelsesværdigt af, at lønningerne her gennemsnitligt ligger omkring tre-fire gange lavere end i Danmark. Telefonen er altså ikke alene dyrere. Den skal også betales af en løn, der typisk er langt mindre. Hvorfor bliver telefonen så dyr? En stor del af forklaringen findes i de tyrkiske skatter og afgifter. På en dyr smartphone bliver der blandt andet lagt: 1,2 procent i kulturafgift, som går til Kultur- og Turismeministeriet 12 procent i TRT-afgift, som er knyttet til Tyrkiets statslige radio- og tv-selskab 50 procent i ÖTV, Tyrkiets særlige forbrugsafgift 20 procent i almindelig moms TRT-afgiften findes også på blandt andet fjernsyn, computere og smartwatches med SIM-kort. ÖTV er den særlige tyrkiske forbrugsafgift, som også rammer blandt andet biler, alkohol og tobak. Det virkelig vilde er, at afgifterne ikke bare bliver lagt sammen. De bliver beregnet oven på hinanden, så man også kommer til at betale afgift af beløb, hvor andre afgifter allerede er lagt til. Tager vi en forenklet telefon med en pris på 10.000 TL før afgifter, ender den på omkring 20.400 TL, når det hele er lagt ovenpå. Skatter og afgifter udgør dermed cirka 10.400 TL. Staten får med andre ord mere i afgifter, end selve telefonen oprindeligt kostede. iPhone Duo Den nye iPhone Duo er tilgengæld den første iPhone i Tyrkiet, hvor skatter og afgifter overstiger Apples salgspris: Afgiftsfordelingen for startmodellen af iPhone Duo: Pris uden afgifter: 112.960 TL 1 % Kulturministeriets andel: 1.129 TL 12 % TRT-licensgebyr: 13.690 TL 50 % særlig forbrugsafgift (ÖTV): 63.888 TL 20 % moms (KDV): 38.333 TL Samlet afgift: 117.040 TL Salgspris: 230.000 TL Kan man så ikke bare købe den i Danmark? Jo, men vil telefonen senere bruges fast med et tyrkisk SIM-kort, kommer næste regning. En telefon købt i udlandet kan bruges på det tyrkiske mobilnet i op til 120 dage uden registrering. Derefter bliver den lukket for mobilkommunikation i Tyrkiet, hvis dens IMEI-nummer ikke er registreret. Registreringsafgiften er i 2026 på 54.258 TL. Det er et fast beløb, uanset hvad telefonen har kostet. Som udgangspunkt kan man desuden kun registrere én udenlandsk telefon hvert tredje år. Reglerne kan også gælde andre enheder med eget IMEI-nummer, eksempelvis en tablet eller et smartwatch med SIM eller eSIM. BTK oplyser, at enheder med IMEI generelt skal registreres, mens et almindeligt ur eller en Wi-Fi-tablet uden mobilforbindelse ikke er berørt. Et tip til turister Som almindelig turist kan du sagtens bruge din danske mobil i Tyrkiet. Bruger du dit danske abonnement med roaming, fortsætter telefonen som normalt. Sætter du derimod et tyrkisk SIM-kort eller et tyrkisk turist-SIM i telefonen, begynder de 120 dage at tælle. Efter perioden kan telefonen blive lukket på det tyrkiske mobilnet. Til en almindelig ferie er et data-eSIM fra en udenlandsk rejseudbyder derfor ofte nemmere. Det fungerer normalt som roaming og giver internetadgang, uden at du behøver købe et tyrkisk SIM-kort. Det ændrer næppe på Deutsche Banks placering af Tyrkiet. Verdens dyreste iPhone sælges stadig her - i et land, hvor lønningerne samtidig ligger langt under de danske.

Står du i Tyrkiet med danske pengesedler i hånden, kan det faktisk være lidt af en udfordring at få dem vekslet til tyrkiske lira (TRY). Heldigvis er det ikke en situation, de fleste turister kommer ud for længere. I dag kan du betale med kort eller mobil stort set overalt, og den udvikling tog for alvor fart under coronapandemien. Men kontanter er langt fra helt forsvundet, og derfor kan det stadig være rart at vide, hvad du gør, hvis du står med danske kroner, euro eller en anden valuta, der skal veksles. Her får du mine bedste tips. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Men før eller siden opstår der alligevel en situation, hvor kontanter er rare at have. Og det er ofte dér, man opdager, at danske sedler ikke altid er lige lette at få vekslet. Det gælder i øvrigt ikke kun i Istanbul. Det samme kan du opleve i Alanya, Ankara, Bodrum og andre tyrkiske byer. Hvorfor er danske kontanter svære at veksle i Tyrkiet? Den danske krone er en forholdsvis lille valuta internationalt. Samtidig gør stramme regler mod hvidvaskning det mere besværligt for banker og vekslingsbureauer at håndtere mindre valutaer. For et vekslingsbureau i Tyrkiet kan danske sedler derfor være svære at komme af med igen, og mange vælger ganske enkelt ikke at tage imod dem. Danmarks Nationalbank peger også på, at mulighederne for at veksle danske kontanter i udlandet generelt er begrænsede. I praksis betyder det ofte, at kort eller andre elektroniske betalingsformer er både lettere og billigere at bruge, når man rejser. Kontanter i Tyrkiet Vil du rejse med kontanter til Tyrkiet, er euro, amerikanske dollars eller britiske pund langt lettere at veksle end danske kroner. I det nuværende tyrkiske økonomiske klima kan tingene ændre sig hurtigt. Et vekslingsbureau kan acceptere danske kroner den ene dag og afvise dem den næste. Og hvis de tager imod dem, kan kursen være ganske dårlig. Kort sagt: Rejser du med kontanter til Tyrkiet, så vælg euro, dollars eller pund. Kort og digitale betalinger i Tyrkiet I dag klarer de fleste sig fint med kort eller mobilbetaling i både Istanbul og resten af Tyrkiet. Kreditkort, debitkort og mobile betalingsapps accepteres næsten overalt. Har du brug for kontanter, kan du hæve tyrkiske lira i pengeautomater over hele landet. Jeg hører ofte, at gebyrerne kan være lidt lavere i de tyrkiske statsbanker, men det kan jeg dog hverken be- eller afkræfte. Familie og venner på besøg i Istanbul bruger ofte tjenester som Revolut, der er kendt for at give en ganske god vekselkurs sammenlignet med mange traditionelle banker. Den type tjenester kan bruges både via mobilbetaling som Apple Pay eller Google Pay, til almindelige kortbetalinger og til øjeblikkelige visa-til-visa overførsler mellem brugere. Et par gode tips Tag mindst to kort med - et hovedkort og et ekstra i reserve. Kontanter bruges stadig ofte på markeder, i basarer, hos gadesælgere og i dolmuş/minibus. Du kan godt betale med kort mange steder på markeder, men så er der sjældent meget at prutte om i prisen. Du får sandsynligvis den bedste kurs ved at bruge Revolut Hvis du hæver eller veksler penge, så gør det helst i bankernes åbningstid på hverdage. Om aftenen og i weekender lægger banker og vekslingsbureauer ofte en sikkerhed ind i kursen. Mastercard/Visa kan bruges direkte som rejsekort i metro og på færger i Istanbul (dog ikke Marmaray). Tal med din bank eller kortudsteder om gebyrer før du rejser. *Artiklen er senest redigeret: Oprindeligt udgivet på mitistanbul.dk i december 2024 Sproglig opdatering samt dobbelttjek information fra nationalbanken. Marts 2026, September 2026 Bemærk venligst: Links i dette indlæg kan være såkaldte affiliate-links. Dette betyder, at hvis du køber billetter via disse links, støtter du bloggen mitistanbul.dk helt uden ekstra omkostninger for dig.

Alt i mens en patient lå i fuld narkose på operationsbordet og kirurgerne var i fuld sving med et indgreb - render en mus rundt på gulvet. Nej, det er ikke en scene fra tegnefilmen Bernard og Bianca. Det er en aktuel situation fra et af de store nyere statslige hospitaler i Istanbul. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube En video der er offentliggjort af journalisten Timur Soykan, viser en mus, der løber rundt på gulvet i operationsstuen under en operation på det offentlige storhospital Göztepe Prof. Dr. Süleyman Yalçın Şehir Hastanesi i Kadıköy, Istanbiæ Imens fortsætter operationsholdet arbejdet omkring patienten. Musen ser ikke ud til at være specielt bekymret over hverken læger, operationsudstyr eller den aktivitet, der foregår omkring den. Göztepe Prof. Dr. Süleyman Yalçın Şehir Hastanesi er et kæmpe stort nyere offentligt hospital med mere end 600 sengepladser og 27 operationsstuer. Videoen har naturligt nok skabt stor vrede på de sociale medier i Tyrkiet. Se den her nedenfor..

Vores boligblok i Istanbuls svar på Brooklyn er blevet erklæret riskli yapı - en risikostruktur. Derfor skal den rives ned, og vi er nødt til at flytte. Det føles på en lidt særlig måde. Jeg har gennem årene skrevet indlæg efter indlæg om Yeldeğirmeni - om gaderne, bygningerne, historierne og alle de små ting, der gør kvarteret til noget særligt. Nu er vi selv blevet en del af den forandring, jeg så mange gange har skrevet om. Hvad betyder kentsel dönüşüm for Istanbuls jordskælvssikring? Myndighederne har banket et skilt op på boligblokken - ud mod gaden: KENTSEL DÖNÜŞÜM PROJE ALANI - område for byfornyelse. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Kentsel dönüşüm er blevet en stadig større del af Istanbul. Ældre betonbygninger rives ned, og nye, lidt større bygninger med flere lejligheder kommer til. Det handler først og fremmest om jordskælvssikring. Istanbul ligger på en af verdens mest aktive forkastninger, og rigtig mange af byens ældre bygninger er ikke opført efter de krav, der gælder i dag. Det er selvfølgelig svært at argumentere imod, at gamle og usikre bygninger bliver erstattet af nye og mere sikre. Men der er også noget andet på spil. Yeldeğirmeni har sit helt eget karakteristiske udtryk med sjove, skæve bygninger, intime små gader og stræder og et gadebillede, der er vokset frem over mange år. Med byfornyelsen kommer der på den ene side en større ensartethed, når de gamle bygninger erstattes af nye, og på den anden side nye, indbyrdes usammenhængende bygninger, som kommer til at præge gadebilledet. Istanbul-byplanlægning vs. den danske model Den form for overordnede byplanlægning, vi kender fra Danmark, hvor gader, byggehøjder, facader og kvarterer tænkes sammen som en helhed, findes ikke på samme måde her. Her sker forandringen i høj grad bygning for bygning, og når mange enkeltstående projekter lægges oven i hinanden, ændrer det selvfølgelig også hele kvarterets udtryk. Vi er allerede flyttet, men har stadig nøglerne til lejligheden i Yeldeğirmeni. Vi har også set tegningerne til den nye lejlighed, som efter planen skal stå færdig om 18 måneder. Jeg tvivler lidt på tidsplanen, men hvis tegningerne holder, bliver den faktisk en smule bedre indrettet end den nuværende, selv om den bliver en anelse mindre. Den umiddelbare plan er derfor, at vi vender tilbage. Men der kan nå at ske meget på 18 måneder - ikke mindst med priserne. Hvad den nye lejlighed kommer til at koste, er bestemt også værd at tænke over. Et nyt kapitel i Dragos Indtil videre er vi flyttet en del "ud på landet" - til Dragos ved Marmarakysten, med strand og park og tæt på Marmaray-toget. Det er bestemt ikke dårligt. Og her ude i haven har vi fået en lille kattefamilie med i købet - en missemor og hendes fem små rød-hvide killinger, som var her længe før os og nu holder til lige ved for vores lille “terrasse”. (Se på https://www.instagram.com/reel/Dc0aPETtvMk/?stkn=MWtkOWZnbGZxb2VyZg==Instagram) Men Yeldeğirmeni kommer til at blive savnet. Meget. AfSINDIGT meget. Det har været vores kvarter i mange år, og det bliver svært at erstatte. Men det her er et nyt kapitel, og det skal med garanti også blive godt. Og så må vi se, om vi atter vender tilbage til Euphemias bønnebakke i Yeldeğirmeni. Læs også: Retro-shopping i Istanbul: Yeldeğirmeni er blevet byens nye 2nd hand-kvarter Yeldeğirmeni - Kadıköys mest charmerende kvarter Miraklet i Kalkedon: Da Jesus blev både menneskelig og guddommmelig Bosporus’ bankende - en historie om Kadıköy

Da kæresten og jeg besøgte Kalenderhane-moskeen i Istanbul en lørdag ved frokosttid, gik det hurtigt op for mig, at jeg havde overset noget helt særligt. Jeg forstår ærligt talt ikke, hvorfor denne moské ikke bliver omtalt meget mere, end den gør. Samtidig må jeg også erkende, at jeg jo selv har været en del af problemet, for jeg havde aldrig været der før - og derfor heller aldrig skrevet om stedet. Det skal der nu laves om på, for hold op, hvor er jeg glad for, at kæresten og jeg tog forbi. Husk at se videoen nederst i denne artikel. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe & køb digitale guides i shoppen. Podcasten "Samtaler fra Istanbul" Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Min kæreste Mehmet studerede i sin tid på Istanbul Universitet, som ligger få minutters gang fra Kalenderhane-moskeen. Derfor havde han været der mange gange til fredagsbøn. Alligevel havde han aldrig rigtigt skænket bygningens historie en tanke. Han syntes bare altid, at der var noget lidt anderledes ved rummet, fordi man, som han sagde, “sidder lidt på kryds”. Jeg havde egentlig bare svaret Mehmet med et lidt undrende “hmmm”, for det med at sidde “på kryds” gav ikke rigtigt mening for mig. Men da vi stod der sammen under kuplen, blev mit “hmmm” hurtigt til et “ahaaa”. Kalenderhane blev oprindeligt opført som den byzantinske kirke Theotokos Kyriotissa, der var viet til Jomfru Maria - Guds Moder. Selv om bygningen i dag fungerer som moské, er den oprindelige grundplan bevaret. Den er bygget som et græsk kors, hvor korsets fire arme har næsten samme længde. Det er netop den form, der gør, at rummet opleves anderledes end i de fleste andre moskeer - eller som Mehmet sagde: “Her sidder man på kryds.” Og det er også derfor, Kalenderhane gjorde så stort indtryk på mig. Det er nemlig ikke bare en tidligere kirke, der senere blev til moské. Bygningen har gennem de seneste 1000 år været både ortodoks kirke, katolsk kirke og siden ortodoks kirke igen. Efter osmannernes erobring af Konstantinopel i 1453 blev den overdraget til Kalenderî-dervisherne, som også har givet stedet det navn, det stadig bærer i dag. De brugte blandt andet stedet som skole og suppekøkken. Det var først senere, at den blev omdannet til moské. Jeg tror egentlig, det var kombinationen af historien og selve bygningen, der gjorde størst indtryk på mig. Kalenderhane er langt fra den største moské i Istanbul, og den har hverken enorme lysekroner, farverige kakler eller de mange turister, som fylder nogle af byens mere kendte moskeer. Til gengæld “følte jeg historien” tydeligere her end mange andre steder i Istanbul. Selv haven omkring moskeen gemmer på mindre ruiner, og langs den ene side af bygningen løber et stykke af den gamle Valens-akvædukt. Læg dertil de små gader i Vefa med handlende, boder og kebabsteder. Det hele hænger bare sammen i en virkelighed, hvor historien ikke er pakket ind bag billetskranker og souvenirbutikker, men stadig er en del af hverdagen. Kalenderhane bliver heldigvis næppe den seværdighed, der trækker flest folk til byen. Til gengæld fortjener den langt mere opmærksomhed, end den får. Det er et sted, hvor historien ikke kun kan opleves - den bruges. Praktisk Entré: Gratis. Påklædning: Da Kalenderhane er en aktiv moské, bør skuldre og knæ være dækket. Kvinder skal desuden dække håret under besøget. Påklædning i Istanbul - Hvad skal man have på som turist? Bønnetider: Undgå så vidt muligt at besøge moskeen under fredagsbønnen og de øvrige daglige bønner. Transport: Moskeen ligger i Vefa, få minutters gang fra metrostationen Vezneciler-Istanbul Üniversitesi, Beyazıt og Istanbul Universitet. (kort nederst)

Du tænker måske ikke så meget over det, før døren er låst bag dig. Men et toiletbesøg i Tyrkiet kan byde på et par overraskelser, hvis det er første gang, du besøger landet. Hvor skal toiletpapiret hen? Hvad er den lille vanddyse til? Og hvad gør du, hvis der kun er et squat-toilet? Her får du et overblik over de vigtigste forskelle - og et par praktiske råd, der kan gøre dit næste toiletbesøg en hel del mindre forvirrende. Støt bloggen & byd mig på en kop virtuel kaffe - digitale guides Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Du opdager det som regel først, når du har lukket døren bag dig. Ved siden af toilettet står en lille affaldsspand. Inde i toiletkummen sidder en lille vanddyse. Og hvis du er rigtig heldig, passer toiletbrættet nogenlunde til selve toilettet. Et toiletbesøg i Tyrkiet er nemlig ikke helt som derhjemme. Ikke fordi det er særlig vanskeligt, men fordi der er et par ting, som er gode at vide, inden du sætter dig til rette. Det spørgsmål, de fleste turister stiller, er, om man må smide toiletpapiret i toilettet. Som udgangspunkt er svaret nej. Mange kloaksystemer - især i ældre bygninger - er ikke dimensioneret til større mængder papir, og derfor skal det brugte toiletpapir i affaldsspanden ved siden af toilettet. Nogle steder står der et skilt, som gør opmærksom på det. Andre steder må du selv regne det ud, men står der en spand ved siden af toilettet, er det som regel et ret tydeligt vink med en vognstang. Og ja - spanden har langt fra altid låg. Det kan virke lidt grænseoverskridende første gang, men i Tyrkiet er det en helt almindelig del af et toiletbesøg. Papiret er heller ikke tænkt som den primære rengøring. Det er vandet, der gør det meste af arbejdet. På de fleste siddetoiletter sidder der en lille vanddyse inde i toiletkummen. Den styres med en hane ved siden af toilettet og sender en stråle vand op, så du kan vaske dig efter toiletbesøget. Derefter bruger du toiletpapir til at tørre dig med, og papiret ryger i spanden. Det er med andre ord ikke et ekstra raffinement for særligt eventyrlystne turister. Det er sådan, toilettet er beregnet til at blive brugt. Til gengæld kan det godt betale sig at åbne forsigtigt for hanen første gang. Vandtrykket kan svinge fra en diskret rislen til noget, der minder om en kommunal højtryksrenser, og det er ikke nødvendigvis dér, du har lyst til at blive overrasket. At vaske sig med vand hænger blandt andet sammen med islamiske renlighedstraditioner og er helt almindeligt mange steder i verden. Forestillingen om, at muslimer ikke bruger toiletpapir, er derfor heller ikke rigtig. De fleste bruger både vand og papir - bare i en anden rækkefølge, end mange danskere er vant til. Når du er færdig, er det en god idé at lukke for hanen igen. Hvis den bliver stående åben, står dysen under konstant tryk, og en slidt samling eller slange kan begynde at lække. Det tager kun et øjeblik at dreje hanen tilbage og kan spare både dig, værten og en eventuel underbo for en temmelig kedelig overraskelse. Alafranga vs Alaturka Du vil også møde to forskellige slags toiletter i Tyrkiet. Et alafranga er det almindelige vestlige siddetoilet, mens et alaturka er et squat-toilet, hvor toilettet er bygget ned i gulvet, og man sidder på hug. Alaturka-toiletter findes stadig ved rastepladser, markeder, ældre bygninger, moskéer og nogle offentlige toiletter. Mange steder kan du selv vælge mellem alafranga og alaturka, og det gør de fleste turister nok uden større betænkningstid. Ved alaturka-toiletter er der som regel en lille vandhane med en kande eller en håndbruser. Det kan se en smule avanceret ud første gang, men for mennesker, der er vokset op med den slags toiletter, er det ofte os andre, der gør det hele unødigt besværligt. Offentlige toiletter findes mange steder i Tyrkiet - ved metrostationer, færgelejer, parker, markeder, turistattraktioner og moskéer. Nogle er gratis, mens andre koster et mindre beløb. Standarden svinger fra moderne, rene og bemandede toiletter til steder, hvor besøget mest handler om at holde vejret, undgå at røre ved noget og komme hurtigt ud igen. Det er derfor ikke nogen dårlig idé at have en lille pakke lommetørklæder eller toiletpapir med i tasken. Ikke alle toiletter har papir, selv om de forventer, at du bruger det. En lille flaske håndsprit kan også vise sig at være en udmærket rejsekammerat. Selv når du har fundet et almindeligt siddetoilet, kan der vente små overraskelser. Toiletbrættet passer nemlig forbløffende ofte ikke helt til selve toilettet. Det kan være for stort, for småt eller sidde så løst, at det begynder at glide rundt, så snart du sætter dig. I de situationer gælder det om at holde tungen lige i munden, for selv et helt almindeligt toiletbesøg kan udvikle sig til en disciplin ved VM i surfing. Når du først har prøvet det et par gange, er det hele dog ganske enkelt. Du vasker dig med vand, tørrer efter med toiletpapir, lægger papiret i spanden, skyller ud, lukker for hanen og vasker hænder. Det virker måske lidt uvant første gang, men de fleste vænner sig hurtigt til det. Faktisk er det ikke usædvanligt, at mennesker, der har boet i Tyrkiet i længere tid, begynder at undre sig over, hvorfor toiletter i Nordeuropa stadig bliver solgt uden den lille vanddyse. *Artiklen er oprindeligt udgivet her på bloggen i august 2025. Opdateret juli 2026: sproglige formuleringer samt forskellige mindre tilføjelser som alaturka, brættets størrelse samt tilføjelse af musikvideoen 'Toiletter i Tyrkiet'.. *Illustrationen øverst er AI genereret

Street food i Istanbul er generelt sikkert at spise, men hygiejnen varierer. Se på stedet, maden og hvordan råvarerne bliver håndteret - og vær forsigtig med salat og frugt, især hvis stedet bruger ufiltreret vand fra hanen. Den samme forsigtighed gælder selvfølgelig ikke kun street food, men også restauranter og andre spisesteder. —- Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube — Istanbul bugner af streetfood, små boder og hurtige snacks. Langt det meste er både velsmagende og trygt at spise, men hygiejnestandarderne varierer mere end det, mange danskere er vant til. Derfor giver det mening at bruge sin sunde fornuft og lige tage et ekstra kig, før du bestiller. Er maden dækket til - eller står den frit fremme? Ser omgivelserne rene ud? Hvis en bod står på flamingokasser i beskidte omgivelser, eller hvis råvarer som kylling, fisk eller skaldyr opbevares uden synlig køling, er det bedst at finde et andet sted. Kig også på simit-vognene. Ser hylderne rene ud - eller er de tydeligt beskidte? Du vil blive overrasket over, hvor lidt fokus der nogle gange er på hygiejne. Mad, der står frit fremme, samler hurtigt støv fra gaden. Salat, frugt og vandkvalitet Undgå grønne salater og frisk frugt, medmindre du er sikker på, at de er skyllet i rent (flaske- eller filtreret) vand og ikke i vand fra hanen. Vandkvaliteten i Istanbul er, helt ærligt, ikke god. Måske er jeg lidt forsigtig, men selv efter mange år i byen skyller jeg stadig frugt og grønt i flaskevand - og børster også tænder i det. Mange af mine kolleger og venner fortæller også, at de i de varme måneder - forår og sommer - holder sig langt væk fra kyllinge-dürüm og wraps. Det er i praksis det, vi på dansk ville kalde en kebab med kylling, og netop kylling i varmen er noget, mange lokale er ekstra opmærksomme på. Og så et ord om gummihandsker og håndhygiejne Noget af det, der stadig kan overraske, er håndhygiejnen. Mange sælgere bruger gummihandsker, men de bliver hurtigt lige så beskidte som bare hænder, hvis de også bruges til at tage imod penge, smøger eller teglas. I stedet for at forbedre hygiejnen kan handskerne i praksis have den modsatte effekt. Hvis håndtering og omgivelser virker tvivlsomme, så vælg et andet sted. Der er heldigvis masser af gode og pålidelige steder at spise i Istanbul, når man først lærer at spotte dem. Hvis du alligevel skulle blive syg Får du symptomer som kvalme, opkast, feber eller mavesmerter, så opsøg en læge med det samme. Private hospitaler i Istanbul har engelsktalende personale, og du kan som regel møde op uden tidsbestilling. Vigtige numre: 112 - ambulance og akut hjælp 184 - sundhedsministeriets hotline Sørg for at kende din rejseforsikrings telefonnummer. ➡ Rejseklar: For en sikkerheds skyld

Det er ikke altid, Istanbul leverer det vejr, der stod i rejseplanen. Heldigvis er der en del oplevelser i byen, hvor det ikke betyder så meget, om solen skinner eller regnen falder. Nogle foregår indenfor, andre under jorden, og et par stykker kræver egentlig bare, at du har god tid. Her er nogle af de ting, jeg selv ville vælge. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul Arkæologiske Museer De Arkæologiske Museer er et af de steder i Istanbul, hvor du hurtigt opdager, at historien er meget større end selve byen. Samlingerne spænder over flere tusinde år og et enormt geografisk område med genstande fra blandt andet Anatolien, Mesopotamien, Egypten, Levanten, Grækenland og Romerriget. Det er altså ikke kun Istanbuls eller Tyrkiets historie, du møder her. Lige nu er der ovenikøbet endnu en grund til at tage turen. Den nye Troya-udstilling er fantastisk, og efter mange års restaurering genåbnede Museum of the Ancient Orient - Eski Şark Eserleri Müzesi - i juli 2026. Det betyder også, at dette verdenskendte arkæologiske museum pudsigt nok bliver ved med at forny den historiske oplevelse. Istanbul Arkæologiske Museem Grand Bazaar Grand Bazaar er en helt anden oplevelse, men den fungerer også godt, når vejret ikke viser sig fra sin tørre side. Store dele af bazaren er overdækkede, og der er rigeligt at gå på opdagelse i. Jeg synes egentlig, den er sjovest, når du ikke har en bestemt plan, men bare går rundt mellem butikker, værksteder og de mange små passager. Der er dog en vigtig detalje: Grand Bazaar er lukket om søndagen. Så hvis din regnvejrsdag falder på en søndag, skal du altså finde et andet sted at gå hen. Istanbul Grand Bazar: Verdens ældste shoppingcenter Basilica Cistern og Şerefiye Cistern Når regnen falder over Sultanahmet, er det oplagt at gå under jorden. Basilica Cistern er den store af de to, og her kan du sagtens bruge noget tid på at gå rundt mellem søjlerne og se på vandet og de mange detaljer. Şerefiye Cistern er mindre, og besøget er derfor også hurtigere. Det gør den ikke mindre interessant - det er bare en helt anden størrelse end Basilica Cistern. Hvis du interesserer dig for Istanbuls gamle vandforsyning, er begge værd at opleve, og de kan nemt kombineres med andre steder i Sultanahmet 10 facts om Basilika Cisternen, den med Medusahovedet. Nyt liv til 1.600 år gammel cisterne i Istanbul Türk ve İslam Eserleri Müzesi Navnet betyder Museet for Tyrkisk og Islamisk Kunst, men det fortæller egentlig ikke helt, hvad du finder indenfor. Museet ligger i det gamle İbrahim Paşa-palads ved Hippodromen og består af en række mindre udstillinger, der spænder fra arkæologi og islamisk kunst til religion, dagligliv og sociokulturelle forhold. Der er tæpper, kalligrafi, kunsthåndværk og genstande fra det osmanniske hverdagsliv. Du kan også se ruiner fra Hippodromen, fordi dele af den gamle væddeløbsbane ligger under bygningen, og blandt de mere usædvanlige genstande er et stykke af den kæde, der beskyttede Konstantinopels havn. Det er et lidt mærkeligt og meget spændende museum, og et af dem, jeg personligt holder rigtig meget af. Derfor skal du besøge Turkish and Islamic Arts Museum i Istanbul Hamam Et hamam behøver selvfølgelig ikke en regnvejrsdag som anledning. Men det er nu ganske rart at kunne tilbringe et par timer i varmen, mens vejret passerer udenfor. Der er dog en ting, du skal være opmærksom på. De fleste traditionelle hamam er kønsopdelte og derfor ikke nødvendigvis indrettet til par eller grupper, der gerne vil opleve det sammen. Hotellernes hamam er ofte en anden type oplevelse og fungerer mere som dagspa eller wellness. I min artikel om hamam har jeg samlet nogle af mulighederne, også steder hvor par og grupper kan være sammen. Tyrkisk bad: Sådan går du i hamam Meyhane Meyhane er måske den mindst oplagte regnvejrsaktivitet - og samtidig en af de bedste. En meyhane handler nemlig mere om at sidde ved et bord i den tid, man nu har lyst til - ofte flere timer - mens der kommer meze, altså små retter, på bordet. Og som rakı, vin eller øl bliver drukket, udvikler samtalen sig, og aftenen går langsomt sin gang. Jeg plejer at sammenligne det med en tyrkisk version af 1970’ernes danske fondue-party. Ikke fordi maden er den samme, men fordi det sociale omkring bordet er mindst lige så vigtigt som det, der står på bordet - og fordi det heller ikke er et måltid, der er overstået på 45 minutter. På en meyhane kan middagen sagtens være hele aftenens plan. Og så er det egentlig ret ligegyldigt, hvad der foregår udenfor. Alt du skal vide om Istanbul Meyhane: Meze, raki og de uformelle samtaler Illustrationen øverst i artiklen er skabt med brug af kunstig inteligens (AI)

Fra kysten i Üsküdar. Stillbillede fra video optaget af @asayisberkemal34_ Politiet i Istanbul er begyndt at bruge droner til at finde personer, der drikker alkohol på offentlige steder. Ifølge det tyrkiske medie Halk TV blev en gruppe personer først spottet af en politidrone i Fatih, hvor politiet via en højttaler på dronen bad dem om at forlade området. (Update og video nederst). Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Dagen efter skete det samme på Üsküdar-kysten. Ifølge Halk TV anvendes politidroner nu i alle Istanbuls 39 distrikter. Der kommer samtidig lignende historier fra İzmir, hvor politiet også har gennemført kontroller af personer, der drikker alkohol på offentlige steder. De nye aktioner kommer efter en sommer, hvor der flere steder i Tyrkiet har været kontroller på strande og andre offentlige områder. Det sker samtidig med et tydeligt mere konservativt og puritansk skift i synet på alkohol og brugen af offentlige rum, og kaldes af flere kritikere for ‘sharia’. Jeg skrev tidligere om reglerne og de lokale alkoholforbud i artiklen Pas på med alkohol på offentlige steder i Tyrkiet - det kan give problemer. På sociale medier er der hen over sommeren løbende dukket fortællinger op fra både lokale og turister om langt mere voldsomme møder med politiet i forbindelse med disse kontroller. Her fortælles der blandt andet om hårdhændede visitationer og ydmygende behandling - om personer, der bliver bedt om at tage sko og strømper af, mens indholdet fra deres tasker bliver tømt ud, og pas og ID bliver smidt på jorden. Jeg vil lige understrege, at der mig bekendt ikke findes uafhængig verificering af de konkrete episoder, der fortælles om på sociale medier. Brugen af droner er dog en ny udvikling i kontrollen med alkohol på offentlige steder i Istanbul - og endnu et tegn på, at kontrollen er blevet mere omfattende. Læs også: Er det sikkert at rejse til Tyrkiet i 2026? UPDATE 1. september 2026 Politiets praksis bliver nu kritiseret fra flere sider. Kritikerne peger blandt andet på, at lokale myndigheder ikke kan indføre forbud, som ikke har hjemmel i loven, og at indgreb i menneskers spise-, drikke- og livsstil ikke er forenelige med retsstatsprincippet. Der bliver også peget på, at den tyrkiske lov om forseelser ikke forbyder alkoholindtagelse på offentlige steder. Det, der kan straffes, er ifølge kritikken at være beruset og opføre sig på en måde, der forstyrrer andres fred og orden. Derfor kan der ikke gives en bøde alene for at drikke alkohol udendørs. Kritikerne henviser samtidig til, at et alkoholforbud, som Istanbul Valiliği indførte i 2023, senere blev ophævet af den regionale forvaltningsdomstol i Istanbul. Her en optagelse fra Konstantinopels Bymur i Fatih Opdateringer ses under ‘update’ i artiklen.

Lad os lege med tanken, at du boede i Istanbul - dengang Konstantinopel - for 1.000 år siden Ja, det er lidt lang tid siden. Før Netflix, mobiltelefoner og mikrobølgeovne. Men alt det til side, så ville du måske have brugt en del af dagen den første september på at ønske din familie og dine naboer godt nytår. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube For i Det Østromerske Rige (Det Byzantinske Rige) begyndte året nemlig ikke 1. januar. Det begyndte den første september. Det var en del af den byzantinske kalender og hang sammen med det romerske indiction-system, en 15-årig cyklus, som blandt andet blev brugt til skatter og administration. Og så kommer det måske mest interessante: Traditionen er faktisk ikke helt forsvundet. I dag er 1. januar nytårsdag i Tyrkiet, men i den ortodokse kirke begynder det kirkelige år stadig den første september. Det Økumeniske Patriarkat i Istanbul markerer dagen som begyndelsen på det nye kirkeår og som festen for Indiction. Så der findes faktisk stadig en lille rest af det gamle byzantinske nytår i Istanbul. Den bliver bare ikke længere fejret af hele byen, men lever videre i kirken. Forresten - 1. september var ikke bare nytårsdag i Det Østromerske Rige. Det var også jordens “fødselsdag” ifølge den østromerske kalender. Og i dag ville kalenderen så være nået til år 7535. *Kollagen i toppen af artiklen består af (TV) Et Menologion - kalender-oversigt og liste af helgenfester. (TH) Bartholomæus 1. markerer det kirkelige nytår

Yeldegirmeni.... bakken ned mod vandet. Yeldeğirmeni i Kadıköy er netop blevet udpeget som Istanbuls svar på Brooklyn. Det er svenskeren Per Stenius, der står bag Brooklyn Of, som har udvalgt Yeldeğirmeni blandt kvarterer i 155 byer verden over. Han fremhæver blandt andet kvarterets kreative miljø, små caféer og restauranter, street art og de mange lokale virksomheder. Det er overrasker mig egentlig ikke. Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen. køb billetter her og oplev mere - Istanbul E-Pass - kan det betale sig? Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube For Yeldeğirmeni er nemlig det kvarter, hvor min kæreste og jeg har boet i mere end seks år. Det er blevet en del af vores hverdag og et af de steder i Istanbul, jeg har skrevet meget om her på bloggen. Men lige nu oplever vi også en helt anden side af Yeldeğirmeni. Den lejlighedblok, vi bor i, er blevet erklæret "riskli yapı" - en risikobygning, der ikke vurderes at have tilstrækkelig sikkerhed i tilfælde af et jordskælv. Derfor skal bygningen rives ned og genopbygges, og vi er i øjeblikket derfor ved at flytte. Vi er langt fra de eneste. Store dele af Yeldeğirmeni er i disse år præget af nedrivninger. Omkring halvdelen af området er på forskellige stadier af nedrivning. Nogle bygninger er allerede væk, andre står tomme og venter på nedrivning, mens nye bygninger begynder at dukke op andre steder. Det ændrer dog ikke på, at jeg stadig varmt vil anbefale at opleve Yeldeğirmeni. Yeldeğirmeni er meget mere end caféer, street art, vintage-tøjbutikker og et ungt, kreativt miljø. Her finder vi også en lang og interessant historie, der rummer spor fra både den romerske, byzantinske og osmanniske periode. Det er området, hvor den unge Sankt Euphemia voksede op, og hvor den kalkedonensiske trosbekendelse blev formuleret på kirkemødet i Kalkedon i år 451. Og det er netop det, jeg holder af ved Yeldeğirmeni: at historien og det moderne Istanbul eksisterer side om side - i fuld harmoni. Så selv om kvarteret er midt i en stor forandring, vil jeg bestemt anbefale at lægge vejen forbi, hvis/når du besøger Istanbul. Og hvis du gerne vil opleve Yeldeğirmeni, kan jeg arrangere en Walk&Talk, hvor vi sludrer om og oplever både den historiske arv, arkitekturen, street art og det Yeldeğirmeni, der er ved at forandre sig. Foto: Martin S, mitsitanbul.dk

Mange danskere forbinder ferie med en kold øl på stranden eller et glas vin i parken, mens solen går ned. Det er helt normalt mange steder i Europa - men sådan er det ikke nødvendigvis i Tyrkiet. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Selvom alkohol er lovligt og serveres på tusindvis af restauranter, caféer, barer og strandbarer, bør du tænke dig om, før du åbner en øl købt i et supermarked og sætter dig på en offentlig strand, i en park eller på en promenade. Flere steder i Tyrkiet gennemfører myndighederne kontroller, hvor personer, der drikker alkohol på offentlige områder, risikerer at blive bortvist eller få en administrativ bøde. Et aktuelt eksempel kommer fra Karasu ved Sortehavet. Her gennemførte den tyrkiske kystvagt for nylig en kontrol på stranden, hvor personer, der drak alkohol, blev bortvist fra området, og lokale borgere fik administrative bøder. Reglerne håndhæves forskelligt Hvordan reglerne håndhæves, varierer fra sted til sted. I nogle områder ser politiet måske gennem fingre med det, mens der andre steder føres en langt mere konsekvent kontrol. Som udenlandsk turist er det ikke sikkert, at du får en bøde. Ofte vælger politiet i stedet at bortvise dig fra området eller tage dig med på politistationen for en identitetskontrol. Uanset udfaldet er det næppe sådan, de fleste ønsker, at ferien i Tyrkiet skal begynde eller slutte. Nyd alkoholen dér, hvor den serveres Mit råd er derfor enkelt. Hvis du har lyst til en øl, et glas vin eller en drink, så nyd den på en café, restaurant, strandbar eller et andet sted, hvor alkohol sælges og serveres. Det er den nemmeste måde at undgå misforståelser og unødvendige problemer med myndighederne på. Din ferie i Tyrkiet skal helst handle om gode oplevelser - ikke om en tur på politistationen.