Da en af mine studerende foreslog et besøg på Kameramuseet i Bakırköy, var jeg ærlig talt lidt skeptisk. Et kameramuseum lød ikke som den mest oplagte udflugt. Men besøget viste sig hurtigt at handle om meget mere end gamle kameraer. Det blev også en tur tilbage til mørkekammeret, ungdomsminder og en bydel, som jeg først nu er begyndt at lære rigtigt at kende. Se også de interaktive 360°-billeder fra museet, nederst i artiklen. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? The Immersive Istanbul Efter mit besøg på Baruthane forrige uge fik jeg lyst til at opleve mere af Bakırköy. Bydelen har aldrig fyldt ret meget i mit Istanbul. Dengang var der ingen Marmaray-forbindelse, og ud over at en veninde engang boede der, havde jeg sjældent grund til at tage derud. I dag er veninden flyttet tilbage til Danmark. Til gengæld er Marmaray kommet. Et par dage tidligere havde en af mine studerende foreslået, at jeg besøgte Kameramuseet i Bakırköy. Jeg spørger tit mine studerende, om de kender steder i Istanbul, som fortjener lidt mere opmærksomhed. Normalt hører jeg Hagia Sophia, Den Blå Moské eller Topkapı-paladset. Men et kameramuseum? Det havde jeg ikke lige set komme. Fredag formiddag satte jeg mig derfor på Marmaray mod Bakırköy. Planen var lige til: Først et besøg på Kameramuseet, bagefter en tur ned til Sahil ved Marmarahavet og til sidst gennem Bakırköys gader tilbage til Marmaray. Inden jeg tog hjemmefra, havde jeg klikket forbi både museets hjemmeside og Google. Alligevel havde jeg svært ved at danne mig et billede af, hvad der ventede. Et kameramuseum kan jo være mange ting. På gåturen gennem Bakırköys centrum blev jeg endnu mere nysgerrig på bydelen. Baruthane havde allerede gjort indtryk ugen før, og nu opdagede jeg små caféer, sidegader og butikker, som gav mig lyst til at komme tilbage. Det var næsten lidt ærgerligt at have en aftale senere på dagen, for jeg kunne sagtens have brugt flere timer på bare at gå rundt. Museet ligger i en smuk, ældre bygning, som efter sigende tidligere har fungeret som skole for børn med særlige behov. Allerede da jeg trådte indenfor, kunne jeg mærke, at der var tænkt over oplevelsen. Der var skinnende rent, lyset var behageligt, og udstillingerne var sat op med en omhu, der gjorde det rart bare at gå på opdagelse. Jeg havde egentlig forestillet mig et ret teknisk museum. Kameraer på stribe. Lidt historie. En masse modelbetegnelser. I stedet blev jeg mødt af en udstilling, der fortæller kameraets udvikling over flere etager. Kælderen handler blandt andet om mørkekammeret og den proces, der engang skulle til, før et billede overhovedet blev til. Jeg havde foto som valgfag både i folkeskolen, på efterskolen og senere i ungdomsskolen. Jeg havde ikke tænkt på mørkekamre, fotopapir eller fremkaldervæske i mange år, men pludselig stod udstyret foran mig igen. Pludselig var jeg tilbage på fotoholdet og i mørkekammeret. De store trækameraer ligner næsten små møbler, mens spionkameraerne er fascinerende af den stik modsatte grund. Flere gange lænede jeg mig helt tæt på for at finde ud af, hvordan de overhovedet havde fået plads til mekanikken i så lille en genstand. I en af montrerne stod jeg pludselig ansigt til ansigt med et gammelt Kodak-gavesæt. Jeg blev slynget direkte tilbage til konfirmationstidens gavebord. Kameraerne er selvfølgelig hovedpersonerne, men de står aldrig alene. Fotografierne på væggene viser, hvad de blev brugt til. De små tekster binder historierne sammen, og selve bygningen er med til at skabe en ro, som gør, at man ikke skynder sig videre. Flere gange tog jeg mig selv i at stå lige så længe foran et gammelt fotografi som foran kameraet ved siden af. Da jeg på et tidspunkt kiggede på klokken, opdagede jeg, at jeg havde brugt tæt på en time på museet. Det havde jeg ærligt talt ikke forventet. Jeg er trods alt ikke kameraentusiast, men hver gang jeg troede, at jeg var ved at være færdig, dukkede der endnu et rum, endnu et kamera eller endnu en lille historie op, som fik mig til at blive lidt længere. På et tidspunkt kunne jeg heller ikke lade være med at stille mit eget DJI-kamera ved siden af et af de gamle apparater og tage et billede. Der stod mere end hundrede års kameraudvikling på samme bord, og kontrasten var næsten komisk. Flere steder kunne jeg scanne QR-koder med mobilen og læse mere om udstillingerne. Jeg kunne egentlig godt lide den detalje, for sådan midt i historien om kameraets udvikling stod jeg med det kamera, de fleste af os bruger allermest i dag. Informationstavlerne var desuden både på tyrkisk og engelsk, så museet er let at gå til, også for internationale besøgende. Under besøget faldt jeg også i snak med ejeren, som var til stede den dag. Efter et par minutters snak virkede det næsten, som om han havde regnet ud, hvad der fangede min interesse. Flere gange pegede han på en montre eller et kamera og sagde, at det burde jeg lige se. Han ramte faktisk plet. Da jeg var på vej ud, viste han mig også museets lille udvalg af souvenirs. Det føltes ikke som et salgsforsøg, men mere som en stolt præsentation af et sted, der tydeligvis betyder meget for ham. Entréen koster 200 TL, og det synes jeg ærligt talt er billigt. Jeg kunne sagtens finde på at lægge vejen forbi igen om et par måneder. Ikke fordi jeg nødvendigvis skal se de samme kameraer én gang til, men fordi den slags steder fortjener opbakning. Jeg havde også taget mit 360-kamera med, så nederst i artiklen kan du selv gå en tur gennem dele af museet i dit eget tempo. Almindelige billeder kan kun vise en lille del af oplevelsen, men de interaktive 360°-billeder giver et langt bedre indtryk af rummene og stemningen. Da jeg forlod museet, købte jeg en pose kirsebær hos en grønthandler og gik ned til Sahil-promenaden ved Marmarahavet. Jeg satte mig et øjeblik med udsigt over vandet og lod dagens indtryk falde på plads, inden jeg gik tilbage mod Marmaray-stationen. Kameramuseet var årsagen til turen. Bakırköy blev den positive overraskelse. Og den frokost, jeg aldrig nåede at spise, har jeg nu en rigtig god undskyldning for at vende tilbage efter. Brug fingeren, musen eller mobilen til at kigge rundt... Praktisk: Åbningstider: 10-17 tirsdag til søndag Billet: 200 TL (juli 2026) kameramuzesi.com

Istanbul Pride 2019. Mig og kæresten giver hinanden et kys. (foto er beskyttet af ophavsrettigheder) Et afvist LGBTQ+-krydstogt og en efterfølgende tvangslukning af en gay-klub i Istanbul fik mig til at tænke over et spørgsmål, jeg ofte får. Er Istanbul et godt regnbue-rejsemål - og hvorfor finder du egentlig ingen guide til byens gay-barer på mitistanbul.dk? Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Et amerikansk krydstogt med mere end 1.000 LGBTQ+-rejsende skulle i begyndelsen af juli lægge til i både Istanbul og Kuşadası. Det kommer imidlertid ikke til at ske. Ifølge arrangørerne har de tyrkiske myndigheder nægtet skibet adgang med henvisning til “moralske standarder” og “familieværdier”. Samtidig inviterede en gay-klub i Istanbul krydstogtets passagerer til et arrangement i klubbens egne lokaler. Invitationen blev hurtigt omtalt i regeringsvenlige medier, hvorefter myndighederne iværksatte en undersøgelse af klubben. Kort tid senere blev den tvangslukket. Blandt de planlagte kunstnere på krydstogtet var også film- og Broadway-stjernen Patti LuPone. Efter afvisningen har hun rettet skarp kritik mod Tyrkiet og beskyldt landet for at nægte hende indrejse, fordi hun var en del af krydstogtet. Om sagen får betydning for Tyrkiets turisme, ved ingen. Men den har allerede givet landet en type international omtale, som næppe var en del af markedsføringsstrategien. Jeg kender naturligvis ikke alle detaljerne bag sagen, og derfor ved jeg heller ikke, om lukningen alene skyldtes invitationen. Men hændelsesforløbet fik mig til at tænke over et spørgsmål, som jeg af og til får fra læsere. Hvorfor findes der egentlig ikke en guide til Istanbuls gay-barer på mitistanbul.dk? Som regnbueperson bliver jeg af og til spurgt om netop det. Svaret er egentlig ret enkelt. Jeg ønsker ikke, at min blog skal være med til at rette ekstra opmærksomhed mod konkrete barer, klubber eller andre mødesteder. Denne sag viser, hvor hurtigt et LGBTQ+-sted kan havne i myndighedernes søgelys, når det pludselig får international opmærksomhed. Jeg ved godt, at en artikel på mitistanbul.dk ikke alene afgør noget. Men når jeg ser, hvor hurtigt opmærksomheden kan samle sig om et enkelt sted, føler jeg mig bekræftet i, at jeg har valgt den rigtige linje. Er Istanbul så et godt regnbue-rejsemål? Ja, det mener jeg. Istanbul er en stor, mangfoldig og fascinerende by, og langt de fleste regnbuerejsende får en både tryg og positiv oplevelse. Min oplevelse er, at de fleste tyrkere er langt mere optagede af, om du møder dem med respekt, end af hvem du forelsker dig i. Men Istanbul er heller ikke Studiestræde i København. Når du rejser hertil, besøger du et land med en anden kultur, en anden politisk virkelighed og andre sociale normer. Det betyder ikke, at du skal skjule, hvem du er. Men det betyder, at situationsfornemmelse er en god rejsemakker - præcis som den ville være mange andre steder i verden. Jeg kommer fortsat til at skrive om forhold, der har betydning for LGBTQ+-rejsende, når de er relevante. Men du kommer fortsat ikke til at finde guides til byens gay-barer og klubber her på bloggen. Har du spørgsmål til en regnbueferie i Istanbul, er du altid velkommen til at skrive til mig. Jeg svarer gerne ud fra mine egne erfaringer med at bo her og hjælper gerne med det, jeg kan.

Tilbage i maj skrev jeg om Tyrkiets kommende pantsystem. Nu er det blevet virkelighed. Men efter de første dage med den nye ordning sidder jeg tilbage med flere spørgsmål end svar. En app, én flaskeautomat i det centrale Kadıköy og en lancering, som de færreste omkring mig overhovedet har opdaget. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Tilbage i maj skrev jeg om Tyrkiets kommende pantsystem i artiklen ”Tyrkiet indfører pant på flasker og dåser”. Nu er systemet officielt blevet lanceret. Alligevel er det de færreste blandt mine venner, kolleger og naboer, der overhovedet har hørt om det. Og når emnet kommer op, handler samtalerne sjældent om et renere miljø eller færre flasker i gadebilledet. De handler langt oftere om mistro til selve projektet. Systemet hedder Depozitosu Olan Ambalajlar (DOA) og fungerer på papiret nogenlunde som det danske pantsystem. Flasker og dåser med DOA-logo kan nu afleveres mod pant, men her stopper ligheden med Danmark også. Hvor vi i Danmark uden videre kan aflevere flaskerne i en af de mange flaskeautomater og få en bon - eller aflevere dem hos den lokale købmand eller kiosk - skal man i Tyrkiet først downloade DOA-appen, oprette en bruger, logge ind og scanne en QR-kode ved automaten. Først derefter kan flaskerne afleveres, og panten bliver sat ind digitalt. Det virker umiddelbart som en mere omstændelig løsning end den danske. Jeg blev derfor nysgerrig efter at se, hvor den nærmeste automat egentlig stod, og tjekkede DOA’s officielle kort. I skrivende stund er der kun registreret én automat i det centrale Kadıköy - og den står i et mega-supermarked i et indkøbscenter. Det hænger også meget godt sammen med de officielle tal. Ved lanceringen den 1. juli 2026 omfattede ordningen kun 1.148 automater, 304 manuelle afleveringssteder og 853 hoteller, restauranter og caféer, som allerede var tilsluttet systemet. Det er trods alt ikke mange, når de skal dække et land med omkring 85 millioner indbyggere - og millioner af turister hvert år. Det, der overrasker mig mest, er dog den næsten totale mangel på information. Havde jeg ikke selv fulgt udviklingen siden foråret, er jeg ikke sikker på, at jeg overhovedet ville have opdaget, at Tyrkiet nu har fået et landsdækkende pantsystem. Jeg havde forestillet mig informationsplakater i butikkerne, omtale i supermarkederne eller bare en fornemmelse af, at noget nyt var begyndt. Indtil videre er lanceringen foregået næsten lydløst. Den manglende synlighed har heller ikke gjort meget for tilliden til projektet. Blandt mine venner, kolleger og naboer her i Istanbul møder jeg langt mere mistro end begejstring. Nogle tvivler på, om systemet nogensinde bliver en naturlig del af hverdagen. Andre frygter, at det først og fremmest bliver endnu et stort statsligt projekt, hvor virksomheder med tætte forbindelser til regeringen ender som de største vindere. Fælles for mange er dog den samme undren: Hvordan kan et projekt, der har været under udvikling i årevis, blive lanceret med så lidt information til offentligheden? Om et halvt år ser billedet måske helt anderledes ud. Måske er flaskeautomaterne blevet en naturlig del af bybilledet, og måske har skepsissen vist sig at være ubegrundet. Lige nu virker det dog mest, som om Tyrkiet har lanceret et af sine største miljøprojekter i årevis - i stealth mode. Find din lokale flaskeautomat på doa.gov.tr

Nogle steder handler ikke kun om det, der står i montrerne. Tesbih-museet er et af dem. Her går kunst, historie, arkitektur og en helt særlig ro op i en højere enhed. Se også de interaktive 360°-billeder fra museet, nederst i artiklen. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Der er museer, hvor man ved præcis, hvad man går ind til. Og så er der dem, der overrasker. Det gjorde Hilye-i Şerif ve Tesbih Müzesi for mig. Museet åbnede i 2016 og er dedikeret til to kunstformer, som gennem århundreder blev forfinet under Osmannerriget: islamisk kalligrafi og tesbih - de traditionelle bønnekæder. Museet blev etableret af İstanbul Sanat ve Medeniyet Vakfı (Istanbuls Fond for Kunst og Civilisation) og har til huse i den restaurerede Siyavuş Paşa-medrese (en tidligere islamisk undervisningsinstitution) fra 1591 i Süleymaniye-kvarteret, blot få minutters gang fra Eminönü. Ved første øjekast kan en tesbih ligne en ganske almindelig bønnekæde. Men samlingen viser hurtigt, at de fineste eksemplarer er imponerende stykker kunsthåndværk. De er fremstillet af blandt andet rav, perlemor, ædeltræ og halvædelsten, og flere er udsmykket med fine detaljer og indlæg, der vidner om et håndværk på højeste niveau. Nogle blev brugt til bøn, mens andre blev fremstillet som prestigefyldte gaver eller statussymboler. Museet rummer samtidig en imponerende samling af Hilye-i Şerif - kalligrafiske værker, der beskriver profeten Muhammed med ord i stedet for billeder. I islamisk tradition har man ofte undgået at afbilde profeten, og derfor udviklede kalligrafer en særlig kunstform, hvor selve teksten blev til et kunstværk. Samlingen omfatter både historiske og moderne værker samt flere hundrede tesbih udført af nogle af Tyrkiets dygtigste håndværkere. Det, der gjorde størst indtryk på mig, var dog helheden. Den historiske medrese, den fredfyldte gårdhave, den næsten meditativt rolige atmosfære, de smukke kalligrafier og de imponerende tesbih går op i en højere enhed. Det er svært at forestille sig, at man kun få skridt derfra befinder sig midt i menneskemylderet omkring Eminönü. Det er et af de steder, hvor man næsten automatisk sænker stemmen og bare nyder stilheden. Jeg havde ærlig talt ikke forventet, at et museum om bønnekæder ville fange min interesse, men det gjorde det. Museet handler i virkeligheden om langt mere end tesbih. Det er et lille stykke osmannisk kulturhistorie, hvor kunst, tro, arkitektur og håndværk mødes på smukkeste vis. Praktisk information og interaktive 360°-billeder nederst i artiklen. Ordliste Tesbih En traditionel muslimsk bønnekæde, som bruges under bøn og dhikr (gentagelse af Guds navne eller korte bønner). De fineste tesbih er samtidig eftertragtede kunst- og samlerobjekter. Hilye-i Şerif En kalligrafisk tekst, der beskriver profeten Muhammeds udseende og karakter med ord. Da islamisk tradition ofte undgår at afbilde profeten, udviklede denne særlige kunstform sig især under Osmannerriget. Kalligrafi Kunsten at skrive smukt. I den islamiske verden har kalligrafien gennem århundreder været en af de mest ansete kunstformer. Medrese En islamisk undervisningsinstitution, hvor der traditionelt blev undervist i blandt andet religion, jura og filosofi. Mange historiske medreser er i dag restaureret og fungerer som museer eller kulturinstitutioner. Dhikr Et arabisk ord, der betyder “erindring”. Inden for islam bruges betegnelsen om gentagelsen af Guds navne eller korte bønner, ofte ved hjælp af en tesbih. Praktisk information Entré: Gratis Lukkedag: Tirsdag Varighed: Ca. 30-60 minutter Brug fingeren, musen eller mobilen til at kigge rundt...

Rejser du rundt i Istanbul eller andre steder langs den tyrkiske kyst omkring den 1. juli 2026, har du måske lagt mærke til teksten “Kabotajın 100. Yılı” på skibe, ved havne og på maritime bygninger. Det er ikke en reklame, men en markering af en historisk begivenhed, som for mange tyrkere symboliserer landets maritime selvstændighed. Her får du forklaringen. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Teksten du ser betyder “Kabotagens 100-års jubilæum” og markerer, at det i år er 100 år siden, den tyrkiske kabotagelov trådte i kraft. Kabotage er et maritimt begreb, der betyder, at et lands egne skibe har eneret til at transportere passagerer og gods mellem landets egne havne. I Tyrkiet trådte kabotageloven i kraft den 1. juli 1926, blot få år efter oprettelsen af republikken. Loven gav Tyrkiet fuld kontrol over landets kystfart og havnedrift. Tidligere havde udenlandske aktører haft særlige rettigheder på tyrkiske farvande, men med den nye lov blev disse afskaffet. Derfor betragtes kabotageloven stadig som et vigtigt symbol på landets økonomiske og maritime selvstændighed. Hvert år fejres 1. juli som Denizcilik ve Kabotaj Bayramı - Søfarts- og Kabotagedagen. I år er fejringen ekstra særlig, fordi det er 100 år siden, loven trådte i kraft. Det er derfor, du netop nu ser “Kabotajın 100. Yılı” på skibe, ved havne, færgelejer og hos maritime institutioner over hele Tyrkiet. Det er ikke en reklame, men en markering af en historisk begivenhed, som fortsat har stor betydning for landets identitet som søfartsnation. Næste gang du ser jubilæumslogoet, ved du altså, at det markerer 100-året for en lov, der gav Tyrkiet retten til selv at bestemme over sin kystfart og sine havne.

Du behøver ikke tale flydende tyrkisk for at få en bedre oplevelse i Istanbul. Med blot fem enkle ord og fraser kommer du ofte tættere på de lokale - og oplever den gæstfrihed, som byen er kendt for. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Når du besøger Istanbul, er det en stor fordel at kunne et par enkle tyrkiske ord og fraser. Du behøver ikke tale flydende tyrkisk - bare det, at du forsøger, bliver næsten altid mødt med et smil. Det kan være naboen i din Airbnb, buschaufføren, ekspedienten eller den lokale købmand, der pludselig møder dig med en helt anden varme. Noget, der ofte overrasker besøgende, er, hvor begrænset engelskkundskaberne er mange steder i Istanbul. Især uden for de mest turistprægede områder kommer du langt med bare nogle få tyrkiske gloser. Heldigvis behøver det ikke være svært. Her er seks af de mest nyttige tyrkiske ord og fraser, som du kan tage i brug allerede fra første dag. Hej / Goddag: Merhaba [Mer-ha-ba’rh] Et venligt Merhaba er den mest almindelige måde at hilse på i Tyrkiet. Ordet betyder ganske enkelt “hej” eller “goddag” og kan bruges i næsten alle hverdagssituationer. Tak: Teşekkür ederim [Te-sje-kyr æ-der-im] Teşekkür ederim betyder “mange tak” og kan bruges overalt. - Du vil dog også ofte høre Sağ-ol [sa'vl] (sagt til én person) eller Sağ olun [sa'vl-und'] (høfligere eller til flere personer), som svarer lidt til det danske “tak skal du have”. - Blandt venner - især i storbyer som Istanbul - er det heller ikke usædvanligt at høre det franske låneord Merci. Ja: Evet [Æ-vet] Evet betyder ganske enkelt “ja” og er et af de første ord, du får brug for. Nej: Hayır [Ha-jør] Hayır betyder “nej”. Det er et ord, som hurtigt bliver nyttigt, når du bevæger dig rundt i byen. Undskyld mig: Pardon [Par-don] Skal du forbi nogen på fortovet, i metroen eller på en trappe, er Pardon det ord, du oftest vil høre - og selv kan bruge. Det svarer til et høfligt “undskyld, må jeg lige komme forbi?” Undskyld: Affedersiniz [Af-fe-der-si-niz] Affedersiniz er den mere høflige udgave af “undskyld”. Brug det, når du vil henvende dig til en fremmed, spørge om vej eller indlede en samtale på en respektfuld måde. Dette indlæg er oprindeligt udgivet i september 2023. Senest redigeret 1. juli 2026

Mange danskere forbinder ferie med en kold øl på stranden eller et glas vin i parken, mens solen går ned. Det er helt normalt mange steder i Europa - men sådan er det ikke nødvendigvis i Tyrkiet. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Selvom alkohol er lovligt og serveres på tusindvis af restauranter, caféer, barer og strandbarer, bør du tænke dig om, før du åbner en øl købt i et supermarked og sætter dig på en offentlig strand, i en park eller på en promenade. Flere steder i Tyrkiet gennemfører myndighederne kontroller, hvor personer, der drikker alkohol på offentlige områder, risikerer at blive bortvist eller få en administrativ bøde. Et aktuelt eksempel kommer fra Karasu ved Sortehavet. Her gennemførte den tyrkiske kystvagt for nylig en kontrol på stranden, hvor personer, der drak alkohol, blev bortvist fra området, og lokale borgere fik administrative bøder. Reglerne håndhæves forskelligt Hvordan reglerne håndhæves, varierer fra sted til sted. I nogle områder ser politiet måske gennem fingre med det, mens der andre steder føres en langt mere konsekvent kontrol. Som udenlandsk turist er det ikke sikkert, at du får en bøde. Ofte vælger politiet i stedet at bortvise dig fra området eller tage dig med på politistationen for en identitetskontrol. Uanset udfaldet er det næppe sådan, de fleste ønsker, at ferien i Tyrkiet skal begynde eller slutte. Nyd alkoholen dér, hvor den serveres Mit råd er derfor enkelt. Hvis du har lyst til en øl, et glas vin eller en drink, så nyd den på en café, restaurant, strandbar eller et andet sted, hvor alkohol sælges og serveres. Det er den nemmeste måde at undgå misforståelser og unødvendige problemer med myndighederne på. Din ferie i Tyrkiet skal helst handle om gode oplevelser - ikke om en tur på politistationen.

Den tyrkiske sommersol er ikke helt som den danske. Høj varme, luftfugtighed og lange dage i solen kan hurtigt føre til dehydrering og overophedning. Her er de vigtigste ting, du bør vide, før du tager på opdagelse i sommervarmen. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul? Hent denne infografik som PDF Dette indlæg er oprindeligt fra 2023. Senest redigeret juni 2026.

Tyrkiet og Aserbajdsjan har indsendt en fælles ansøgning til UNESCO om at få håndværket og traditionerne bag baklava optaget på listen over menneskehedens immaterielle kulturarv. Men ansøgningen handler ikke om at afgøre, hvem der opfandt den populære dessert. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Tyrkiet og Aserbajdsjan har netop indsendt en fælles ansøgning til UNESCO. Målet er at få håndværket og traditionerne bag baklava - eller pakhlava, som den kaldes i Aserbajdsjan - optaget på listen over menneskehedens immaterielle kulturarv. Det betyder ikke, at UNESCO skal afgøre, hvilket land der opfandt baklava. Ansøgningen handler i stedet om at anerkende den viden, de teknikker og de traditioner, som gennem generationer er blevet givet videre fra bagermester til lærling og fra familie til familie. En gammel diskussion om baklavaens oprindelse Ansøgningen er alligevel interessant, fordi baklava i mange år har været genstand for en kulturhistorisk diskussion. Græske historikere peger blandt andet på byzantinske og endnu ældre lagkager som mulige forløbere. I Tyrkiet fremhæves det derimod, at den moderne baklava med sine mange papirtynde lag dej og sirup blev udviklet og forfinet i de osmanniske paladskøkkener i Istanbul. De tidligste kendte optegnelser om baklava fra paladset stammer fra Sultan Mehmed 2.s regeringstid i anden halvdel af 1400-tallet. Som så ofte i madhistorien er det vanskeligt at udpege én egentlig oprindelse. Før verden blev globaliseret, udviklede madkulturer sig over flere hundrede år. Opskrifter rejste med handelsfolk, soldater og imperier og ændrede sig undervejs. Vi behøver faktisk ikke rejse længere end til Danmark for at finde lignende diskussioner. Er frikadellen dansk, tysk eller svensk? Der findes næppe et entydigt svar. Det samme gælder baklava. Gennem århundreder har flere lande sat deres præg på desserten, og i dag betragter de den som en del af deres egen madkultur. Tyrkiet har allerede opnået international anerkendelse Tyrkiet har tidligere opnået en vigtig international anerkendelse for baklava. I 2013 blev Gaziantep Baklava det første tyrkiske produkt, der fik EU’s beskyttede geografiske betegnelse (PGI). Det betyder, at navnet i EU kun må bruges om baklava, der lever op til de fastsatte krav og stammer fra Gaziantep-regionen. Den nye UNESCO-ansøgning handler ikke om en bestemt type baklava, men om selve håndværket og traditionerne bag desserten. Hvis ansøgningen bliver godkendt, vil det være endnu en international anerkendelse af en madtradition, som gennem århundreder har været en del af hverdagen i store dele af det tidligere Osmanniske Rige. Den endelige afgørelse ventes på UNESCO-komitéens møde i Xiamen i Kina fra den 30. november til den 5. december 2026. Læs også Vidste du, at baklava i Tyrkiet også kan være en form for diplomati? Læs min hyggelige artikel: Baklava-diplomati: Den sødeste vej til et ja i Tyrkiet

Tyrkiet er stadig et populært rejsemål i 2026 - men priser, flyrejser, Airbnb-regler og den politiske stemning i Istanbul og resten af landet har ændret oplevelsen markant. Her er, hvad du som turist bør vide lige nu. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Tyrkiet i 2026 er ikke længere det, mange husker fra de farverige feriekataloger. Priserne er steget markant - både langs kysten og i storbyerne. Hoteller, restauranter og all inclusive ligger mange steder tættere på Sydeuropa end på det gamle billede af “billig ferie”. Samtidig fylder politikken mere end før. Også for besøgende. Istanbul er blevet dyrere. Men det, der for alvor ændrer oplevelsen, er den måde byen bliver styret på. Metrostationer kan lukke uden varsel. Demonstrationer bliver hurtigt opløst. Centrale områder som Taksim kan blive afspærret fra den ene dag til den anden. Pride arrangementer Rejser du til Istanbul i anden halvdel af juni, skal du ikke blive overrasket over lukkede metrostationer, afspærrede gader og store mængder kampklædt politi. Det hænger sammen med Istanbul Trans Pride, Istanbul Pride og den Pride March, som myndighederne år efter år forsøger at forhindre. Siden 2015 har myndighederne forbudt Pride-arrangementerne med henvisning til sikkerhed og offentlig orden. Resultatet er omfattende politiindsatser, afspærringer og anholdelser af mennesker, der mistænkes for at ville deltage i arrangementerne. Pride-ugen mærkes langt ud over de miljøer, der deltager i arrangementerne. Metrostationer lukkes, centrale områder afspærres, og tilstedeværelsen af kampklædt politi bliver en synlig del af bybilledet. Det er en af de perioder på året, hvor Tyrkiets politiske udvikling bliver allermest synlig i Istanbul. Tyrkiet er stadig et sikkert rejsemål for langt de fleste. Men det er også et land, hvor politiske konflikter kan sætte et meget synligt præg på hverdagen - og hvor myndighedernes reaktion ofte er langt mere kontant, end mange besøgende er vant til fra Nordeuropa. Støt Istanbul pride Stadig sikker Tyrkiet er stadig et sikkert rejsemål for langt de fleste - men her føles en smule anderledes end før. Ikke fordi man går rundt og føler sig utryg. Tværtimod. Men fordi man som besøgende nogle gange mærker, hvor hurtigt ting kan ændre sig. Noget andet, jeg selv lægger mærke til i Istanbul lige nu, er hvordan turister rejser anderledes end før. Folk planlægger mere. Holder øje med priser. Sammenligner hoteller, fly og restauranter langt mere detaljeret. Mange virker mindre optagede af “billig ferie” og mere optagede af, om oplevelsen faktisk matcher prisen. Priser Det samme gælder flyrejserne. Flypriserne svinger voldsomt, og flere flyselskaber har omlagt eller reduceret ruter på grund af højere brændstofpriser og uro i regionen. Det gør rejser til Tyrkiet mindre forudsigelige end før. Billetpriser kan ændre sig markant fra uge til uge, og direkte afgange forsvinder nogle gange lige så hurtigt, som de dukker op. Samtidig er Airbnb i Istanbul heller ikke helt det “billige hack”, det var engang. Strammere regler for korttidsudlejning har gjort markedet mindre - og ofte dyrere. I områder som Kadıköy, Galata og Cihangir er forskellen mellem hotel og Airbnb mange steder blevet langt mindre end tidligere. Samtidig foregår der en mere stille forandring i byen. Istanbul Metropolitan Municipality har de seneste år restaureret en række historiske steder gennem projekter som IBB Miras (Istanbuls kulturarvsprogram). Samtidig foregår der en magtkamp om flere af byens kulturinstitutioner og historiske steder, hvor staten løbende overtager projekter fra kommunen. Det er en udvikling, der fylder meget i Istanbul lige nu - også selvom de fleste turister sandsynligvis aldrig lægger mærke til det direkte. Men det siger noget om den retning, byen bevæger sig i. Priserne er steget. Byen er blevet mere intens. Og den politiske spænding er mere synlig end før. Tyrkiet er uden tvivl blevet et mere politisk spændt og mindre forudsigeligt land. Bor du ikke til daglig i Tyrkiet, er der dog en god chance for, at du slet ikke opdager de politiske diskussioner, der fylder i nyhederne, når du går rundt mellem moskeer, museer og caféer i Istanbul - uanset om det handler om tyrkisk indenrigspolitik eller mere hypotetiske trusler udefra. Overvej hvor du lægger dine penge Men det ændrer ikke på, hvor meget Istanbul og Tyrkiet stadig har at tilbyde som rejsemål. Samtidig er der også mennesker, som lige nu vælger Tyrkiet fra på grund af landets stadig mere autoritære politiske kurs. Det er en holdning, jeg sagtens kan følge. Men som turist her til, er det yderst sjældent den politiske elite, man møder. Det er i stedet familierne, der driver hotellet. Tjeneren på restauranten. Den lille café eller butik i sidegaden. Hvis man vælger at rejse til Tyrkiet i 2026, handler det måske derfor mere om, hvor man lægger sine penge. Eller bare om at have en rigtig god ferie i et land med fantastisk mad, store oplevelser og masser af gæstfrihed. Tyrkiet leverer stadig. Bare ikke på autopilot længere. Som altid gælder det, at lidt forberedelse er bedre end panik. Tjek mit indlæg Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency, og sørg for at være registreret på Udenrigsministeriets Danskerliste via mobil-appen 'Rejseklar', når du opholder dig i Tyrkiet. Redigeret: 21. juni: opdateret med Istanbul pride 11 juni 2026: Tilpasset med afsnittet om indenrigspolitisk og udefra kommende trussel. 25 maj 2026: Opdateret med mere fokus på den politiske uro 6 maj 2026. Sproglig opdatering og aktualisering, Udgivet juni 2025.

Et osmannisk krudtværk, der gennem mere end 200 år fremstillede krudt til hæren, er i dag blevet til et af Istanbuls mere interessante kulturcentre. Baruthane er et godt eksempel på, hvordan historiske bygninger kan bevares og få nye funktioner. Øverst i artiklen finder du en video fra Baruthane, og nederst kan området opleves gennem en række interaktive 360°-billeder. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Jeg faldt over Baruthane i et nyhedsbrev fra İBB Kultur for noget tid siden, og siden da har stedet stået på min liste over steder, jeg gerne ville besøge. Da min gode ven Jens endnu en gang var på besøg i Istanbul, blev det den perfekte anledning til at tage Marmaray til Ataköy. Ataköy forbindes nok af de fleste med marinaen, strandpromenaden og de store boligområder. Men midt mellem det hele gemmer der sig Baruthane, som blev opført i begyndelsen af 1700-tallet, efter at en voldsom eksplosion havde ødelagt den daværende krudtfabrik inde i Konstantinopel. Produktionen blev derfor flyttet væk fra den tætte bebyggelse. I mere end 200 år blev der fremstillet krudt på Baruthane. Produktionen var selvsagt risikofyldt, og anlægget blev flere gange ramt af både brande og eksplosioner. Så det Baruthane, der opleves i dag, er resultatet af genopbygninger gennem århundrederne. Siden 2019 har İstanbul Büyükşehir Belediyesi (Istanbul Metropolkommune) gennem İBB Miras (kommunens enhed for restaurering og bevaring af kulturarv) restaureret en lang række historiske bygninger rundt om i byen. Baruthane er et af de projekter. De tidligere industribygninger rummer i dag bibliotek, café, udstillingslokaler og koncertområde, mens de grønne arealer omkring bygningerne fungerer som offentlig park. Det karakteristiske historiske tårn står stadig som et vartegn for området. Da vi besøgte Baruthane, blev udstillingen Cumhuriyet Kadınları Sahneye Çıkıyor! (Republikkens kvinder træder frem) vist. Udstillingen fortæller historien om en række markante kvinder, der var med til at præge den unge tyrkiske republik. Det er værd at holde øje med udstillingsprogrammet, da de midlertidige udstillinger løbende bliver udskiftet. Noget af det, jeg bedst kunne lide ved Baruthane, var biblioteket. Det er mere end bare en del af kulturcentret. For mange studerende i Istanbul er steder som dette en nødvendighed. De færreste har råd til deres egen lejlighed og bor derfor enten hjemme hos familien eller deler værelse på et kollegium. Et roligt sted at læse er langt fra en selvfølge. Baruthane er samtidig en del af en større udvikling i Istanbul. Flere tidligere fabriks- og industribygninger er de senere år blevet restaureret og fungerer i dag som kulturcentre med biblioteker, caféer og udstillinger. Müze Gazhane, Artİstanbul Feshane og Baruthane er blot nogle af eksemplerne. Det er en udvikling, som efter min mening har været med til at give historiske bygninger nye funktioner uden at de har mistet deres historiske identitet. Baruthane bliver næppe en seværdighed, som de fleste førstegangsbesøgende sætter øverst på listen. Men netop derfor var besøget en positiv oplevelse. Det er et sted, der fortæller en anden historie om Istanbul end den, der møder de fleste i Sultanahmet. Med Marmaray lige i nærheden er det samtidig et af de steder, der er nemme at kombinere med en dag, hvor Istanbul skal opleves lidt uden for de klassiske turistområder. Brug din finger - til at kigge rundt i IBB Baruthane: Find vej:

Første gang man står med et kort over Istanbul, kan det føles lidt voldsomt. En by med over 16 millioner mennesker, to kontinenter og et transportsystem, der krydser på kryds og tværs af byen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs også: Turist i Tyrkiet: mobiltelefoni & data, Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Men ret hurtigt opdager man, at det faktisk hænger overraskende godt sammen. Når du først har styr på nogle få ting - transportkortet, lufthavnen, betaling og mobiltelefonen - begynder byen at give mening. Her har jeg samlet de vigtigste praktiske detaljer, der gør det nemmere at komme rundt i Istanbul. Praktisk Istanbul - kort fortalt Hvis du vil rundt i byen uden besvær, er det især dette, der er værd at vide: Istanbulkart bruges i metro, sporvogne, busser og færger Der er metro fra både Istanbul Airport og Sabiha Gökçen Offentlig transport er ofte hurtigere end taxi, fordi trafikken kan være voldsom BiTaksi eller Uber er den mest overskuelige måde at bestille taxi på Kortbetaling fungerer de fleste steder, men hav lidt kontanter til små køb Tjek roaming hos dit teleselskab - Tyrkiet er ikke en del af EU’s roamingområde Istanbulkart og offentlig transport Den letteste måde at komme rundt i Istanbul på er offentlig transport. Metro, sporvogne, busser, Marmaray-toget under Bosporus og byens mange færger hænger sammen i ét system. Med et Istanbulkart kan du bruge det hele. Kortet køber du i automater ved metrostationer, færgelejer og større knudepunkter. Du fylder penge på og scanner det ved indgangen. Rejser I flere sammen, kan det samme kort bruges flere gange i træk. På mange stationer og færger kan du også betale med kontaktløst Visa eller Mastercard. Det fungerer fint til korte ophold, men der lægges typisk et lille gebyr oveni, og det virker ikke overalt. Marmaray kræver for eksempel stadig Istanbulkart. En lille detalje, mange opdager senere: Kortet kan også bruges ved flere af byens offentlige toiletter. Vil du dykke mere ned i det, har jeg skrevet en guide her: Istanbulkart forklaret - sådan får du og bruger et rejsekort i Istanbul På vand, på skinner og under jorden Når først du har Istanbulkart, giver byen pludselig mening. Istanbul bevæger sig i praksis på tre måder - på vand, på skinner og under jorden. Metro er hurtigst over længere afstande, og nettet bliver hele tiden udvidet. Sporvognen T1 forbinder mange af de historiske områder og kører mellem blandt andet Kabataş, Karaköy, Eminönü og Sultanahmet. Besøger du den historiske halvø, ender du næsten altid med at bruge den. Og så er der færgerne. De sejler mellem Europa og Asien - blandt andet mellem Eminönü, Beşiktaş, Kadıköy og Üsküdar. For lokale er det hverdag. For de fleste besøgende bliver det hurtigt en af de bedste oplevelser i byen. Efter et par dage opdager du typisk det samme som alle andre: Man bruger ikke én transportform, men en kombination. Metro, sporvogn og færger - alt efter hvor man skal hen. Google Maps fungerer generelt rigtig fint til at planlægge ruter og viser både metro, sporvogne og færger. Fra lufthavnen til byen Istanbul har to internationale lufthavne. Istanbul Airport (IST) på den europæiske side og Sabiha Gökçen (SAW) på den asiatiske. Fra begge lufthavne er der metro ind til byen. Det er ofte den mest stabile løsning, fordi du undgår trafikken. Der findes også lufthavnsbusser - Havaist fra IST og Havabus fra SAW. De kører til centrale knudepunkter, men er afhængige af trafikken. Taxi er en nem løsning, men rejsetiden kan variere meget. Et alternativ er privat transfer, hvor du bliver mødt i ankomsthallen og kørt direkte til dit hotel. Især rart efter en lang rejse eller ved sen ankomst. Jeg har samlet en mere detaljeret gennemgang her: Rejseklar: fra Istanbuls lufthavne til centrum Taxi, Uber og BiTaksi Taxi er overalt i Istanbul. Du finder dem ved hoteller, stationer og pladser - og du vil hurtigt lægge mærke til dem i gadebilledet, hvor de ofte triller langsomt og dytter kort for at signalere, at de er ledige. Jeg vil dog anbefale at bestille via BiTaksi eller Uber. Her registreres turen og chaufføren i systemet, og der er mulighed for support via appen, hvis noget ikke fungerer. Trafikken er den store joker. I myldretiden kan selv korte ture tage lang tid. Derfor er metro og færger ofte mere forudsigelige. Penge og betaling Valutaen er tyrkiske lira (TL). Kortbetaling er udbredt, og de fleste steder tager Visa og Mastercard. Mange steder accepterer også mobilbetaling. Alligevel er det en god idé at have lidt kontanter. Små caféer, kiosker og lokale steder foretrækker det stadig. En ting, der overrasker mange: Danske kroner er svære at veksle i Tyrkiet. Vekselkontorer arbejder primært med euro, dollar og pund. Mange vælger derfor at hæve lira i automater eller bruge tjenester som Revolut, som ofte giver en god kurs. Læs mere her: Derfor kan danske kroner være svære at veksle i Tyrkiet Mobiltelefon og data i Tyrkiet Tyrkiet er ikke en del af EU’s roamingområde. Nogle danske teleselskaber inkluderer dog Tyrkiet i deres egne pakker, så det kan fungere uden problemer - men det afhænger af dit abonnement. Hvis roaming ikke er en mulighed, kan du købe et lokalt SIM-kort fra Turkcell, Vodafone eller Türk Telekom. Det registreres med pas og giver dig et tyrkisk nummer, men du mister midlertidigt dit danske nummer. Der er også en detalje, mange ikke kender: Når du sætter et tyrkisk SIM-kort i din telefon, registreres telefonens IMEI-nummer automatisk. Uden officiel registrering bliver telefonen typisk blokeret fra det tyrkiske mobilnet efter omkring 3-4 måneder. Blokeringen gælder også ved senere besøg. Officiel registrering er mulig, men i 2026 koster den 54.258 TL, hvilket for de fleste gør det urealistisk. Det betyder i praksis, at den ikke længere kan bruges med tyrkiske SIM-kort. Hvis du senere rejser til Tyrkiet igen og indsætter et tyrkisk SIM i den samme telefon, vil den derfor stadig være blokeret. Derfor vælger mange i stedet roaming via deres danske abonnement eller en eSIM-løsning. Jeg har gennemgået det hele her: Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data Når det praktiske så er på plads Når du først har styr på transportkort, lufthavn, betaling og mobil, falder byen hurtigt på plads. Så begynder det, der egentlig er Istanbul - kvartererne, historien, maden og de små steder, man falder over undervejs. Vil du have det samlet ét sted? Hvis du planlægger en weekend eller en lidt længere tur, har jeg samlet mine egne ruter, kvarterer og anbefalinger i en digital miniguide til Istanbul. Den kan købes i bloggens shop for 40 kr. ☕️ - fås også gratis som medlem af Kaffeklubben MitIstanbul til 20 kr om måneden - hvor du også får adgang til flere guides og ekstra indhold.

Står du i Tyrkiet med danske pengesedler i hånden, kan det godt være lidt af en udfordring at få dem vekslet til tyrkiske lira (TRY). Det er nu heller ikke noget, de fleste oplever så tit længere. I dag kan du nemlig betale med kort eller mobil næsten overalt. Covid-19-pandemien satte for alvor fart i den udvikling. Nederst får du mine bedste tips! Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Læs også: Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Men før eller siden opstår der alligevel en situation, hvor kontanter er rare at have. Og det er ofte dér, man opdager, at danske sedler ikke altid er lige lette at få vekslet. Det gælder i øvrigt ikke kun i Istanbul. Det samme kan du opleve i Alanya, Ankara, Bodrum og andre tyrkiske byer. Hvorfor er danske kontanter svære at veksle? Den danske krone er en forholdsvis lille valuta internationalt. Samtidig gør stramme regler mod hvidvaskning det mere besværligt for banker og vekslingsbureauer at håndtere mindre valutaer. For et vekslingsbureau i Tyrkiet kan danske sedler derfor være svære at komme af med igen, og mange vælger ganske enkelt ikke at tage imod dem. Danmarks Nationalbank peger også på, at mulighederne for at veksle danske kontanter i udlandet generelt er begrænsede. I praksis betyder det ofte, at kort eller andre elektroniske betalingsformer er både lettere og billigere at bruge, når man rejser. Kontanter Vil du rejse med kontanter til Tyrkiet, er euro, amerikanske dollars eller britiske pund langt lettere at veksle end danske kroner. I det nuværende tyrkiske økonomiske klima kan tingene ændre sig hurtigt. Et vekslingsbureau kan acceptere danske kroner den ene dag og afvise dem den næste. Og hvis de tager imod dem, kan kursen være ganske dårlig. Kort sagt: Rejser du med kontanter til Tyrkiet, så vælg euro, dollars eller pund. Kort og digitale betalinger I dag klarer de fleste sig fint med kort eller mobilbetaling i både Istanbul og resten af Tyrkiet. Kreditkort, debitkort og mobile betalingsapps accepteres næsten overalt. Har du brug for kontanter, kan du hæve tyrkiske lira i pengeautomater over hele landet. Jeg hører ofte, at gebyrerne kan være lidt lavere i de tyrkiske statsbanker, men det kan jeg dog hverken be- eller afkræfte. Familie og venner på besøg i Istanbul bruger ofte tjenester som Revolut, der er kendt for at give en ganske god vekselkurs sammenlignet med mange traditionelle banker. Den type tjenester kan bruges både via mobilbetaling som Apple Pay eller Google Pay, til almindelige kortbetalinger og til øjeblikkelige visa-til-visa overførsler mellem brugere. Et par gode tips Tag mindst to kort med - et hovedkort og et ekstra i reserve. Kontanter bruges stadig ofte på markeder, i basarer, hos gadesælgere og i dolmuş/minibus. Du kan godt betale med kort mange steder på markeder, men så er der sjældent meget at prutte om i prisen. Du får sandsynligvis den bedste kurs ved at bruge Revolut Hvis du hæver eller veksler penge, så gør det helst i bankernes åbningstid på hverdage. Om aftenen og i weekender lægger banker og vekslingsbureauer ofte en sikkerhed ind i kursen. Mastercard/Visa kan bruges direkte som rejsekort i metro og på færger i Istanbul (dog ikke Marmaray). Tal med din bank eller kortudsteder om gebyrer før du rejser. *Artiklen er senest redigeret: Oprindeligt udgivet på mitistanbul.dk i december 2024 Sproglig opdatering samt dobbelttjek information fra nationalbanken. Marts 2026 Bemærk venligst: Links i dette indlæg kan være såkaldte affiliate-links. Dette betyder, at hvis du køber billetter via disse links, støtter du bloggen mitistanbul.dk helt uden ekstra omkostninger for dig.

De fleste besøgende kender Basilica Cisternen og Şerefiye Sarnıcı. Men under Zeyrek-kvarteret gemmer der sig endnu en byzantinsk cisterne. Kæresten og jeg lagde vejen forbi på en af vores kulturelle søndagsdater for at se, hvordan stedet har udviklet sig siden genåbningen i 2025. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Sådan gemt lidt af vejen - og så alligevel ikke - mellem trafikerede veje og tætbebyggede gader i Fatih, blot et stenkast fra Valens-akvædukten, ligger Zeyrek Cisternen, også kendt som Pantokrator-cisternen. Cisternen var oprindeligt en del af Pantokrator-klosteret, som i de sidste århundreder af Det Byzantinske Rige udviklede sig til et af Konstantinopels vigtigste religiøse centre. Højt over cisternen ligger Zeyrek Moskeen, som indtil Konstantinopels fald i 1453 var Pantokrator-klosterets hovedkirke. Det særlige ved Zeyrek Cisternen er, at den ikke ligner de fleste andre cisterner i Istanbul. Mens Basilica Cisternen og flere af byens andre kendte vandreservoirer ligger skjult under jorden, er store dele af Zeyrek Cisternen synlige over terræn. Konstruktionen er bygget ind i skråningen under klosterområdet, hvilket giver et sjældent indblik i den byzantinske ingeniørkunst og den måde, Konstantinopels enorme vandforsyning blev organiseret på. I århundreder lå cisternen mere eller mindre glemt. Mange passerede forbi uden at vide, hvad der gemte sig bag de gamle murstensmure. Efter en omfattende restaurering åbnede stedet igen for offentligheden i 2025. Dengang vakte det opsigt, fordi man havde valgt at kombinere den historiske cisterne med et moderne tehus. Da jeg besøgte stedet kort efter åbningen, var teen næsten lige så meget en del af oplevelsen som selve cisternen. Så da kæresten og jeg vendte tilbage på vores søndagsdate i juni 2026, var det med en vis nysgerrighed efter at se, hvordan stedet havde udviklet sig. Det tidligere tehus-koncept virker helt afviklet. Ved genåbningen sad besøgende med et tulipanglas te mellem de byzantinske hvælvinger. Denne gang stod området, hvor teen tidligere blev serveret, gabende tomt. Til gengæld var der kommet glasfelter i gulvet med kulørte blinkende lyskæder nedenunder. Sammen med borde og stole, der flere steder virkede skubbet lidt hulter til bulter ud mod siderne, understregede det, at cisternen i dag også bruges til bryllupper, firmaarrangementer og andre private events. Noget har dog ikke ændret sig. Omgivelserne er stadig imponerende. De enorme murstenshvælv, de lange arkader og det karakteristiske byzantinske murværk gør Zeyrek Cisternen til en af de mest usædvanlige historiske seværdigheder i Istanbul. Og giver mulighed for at opleve selve konstruktionen på en måde, der næsten føles mere autentisk. Det er også værd at tage trapperne op i gallerierne langs siderne af cisternen. Heroppe er det råt og upoleret på den gode måde. I galleriet ud mod vejen blev der i løbet af 1900-tallet indrettet en fattig bolig, og derfor blev der hugget vinduer gennem den gamle mur. Det er måske ikke den slags detaljer, der normalt forbindes med byzantiske monumenter, men de fortæller til gengæld en del af historien om Zeyrek - et kvarter, der gennem store dele af 1900-tallet var blandt de mere fattige dele af Istanbul. Samtidig er der noget særligt ved placeringen. Fra området omkring Zeyrek Moskeen er der udsigt over Det Gyldne Horn, og kvarteret har bevaret en stemning, som mange af de mere besøgte dele af det historiske Istanbul for længst har mistet. Er det en seværdighed, man skal rejse tværs gennem Istanbul for at opleve? For de fleste nok ikke. Men er du allerede i området ved Zeyrek Moskeen, Valens-akvædukten eller de historiske gader omkring Fatih, er det et oplagt stop. Ikke på grund af de kulørte lyskæder eller de mange arrangementer. Men fordi Zeyrek Cisternen stadig er et fascinerende stykke Konstantinopel - og et af de steder, hvor byens byzantinske fortid føles overraskende nærværende. Praktisk information Sted: Zeyrek Cisternen/Zeyrek Sarnıcı (Pantokrator-cisternen) - se kort nedenfor Nærmeste seværdigheder: Zeyrek Moskeen og Valens-akvædukten Billetpris: Ved vores besøg i juni 2026 kostede adgang for Tyrkiske besægende 150TL og 300 TL for udenlandske besøgende. Priser kan naturligvis ændre sig. Find vej: