Den 18. marts - en central dag i den tyrkiske fortælling
- Martin

- for 2 dage siden
- 1 min læsning

Den 18. marts er en særlig dato i Tyrkiet. Det er dagen, hvor Tyrkiet markerer Çanakkale Zaferi - sejren ved Dardanellerne i 1915.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube
Dagen markeres med mindre ceremonier over hele landet, men især på Gallipoli-halvøen, hvor politikere, soldater og familier samles for at mindes de mange tusinde, der mistede livet.
I den tyrkiske fællesforståelse er det ikke kun en militær sejr, men også et symbol på modstandskraft - og på begyndelsen til den nationale historie, der senere førte frem mod republikken under Mustafa Kemal Atatürk. Hans rolle ved Gallipoli står stadig stærkt i den kollektive hukommelse.
Samtidig er dagen også en mindedag - Şehitleri Anma Günü - hvor de faldne soldater bliver æret. Det giver markeringen en mere stille og eftertænksom tone end mange andre mærkedage.
Bor du i Tyrkiet - eller er du på besøg og ferie hernede - vil du måske lægge mærke til dagens ekstra mange flag i det offentlige rum samt store billboards med teksten ‘18 Mart’ og et billede af Atatürk..
☕ Hvis du har glæde af bloggen, kan du støtte arbejdet gennem MitIstanbul Kaffeklubben og få adgang til mine digitale guider til Istanbul.



















