Fra Antikken til Byzans – og videre til Renæssancen

Fra Parthenons marmor til Hagia Sophias kuppel – og fra Aristoteles til renæssancens genopdagelse. Antikken satte rammen, det klassiske var højdepunkterne, og Byzans (kort for Det Byzantinske Rige) blev broen, der bar arven videre.

Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk med en lille donation - Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube og Bluesky. Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld, Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?, Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie? 

Når man i dag taler om antikken, meners der som regel hele oldtiden – altså, fra de første civilisationer i Egypten og Mesopotamien til år 476 e.Kr., hvor det Vestromerske Rige brød sammen.

Inden for denne brede ramme er der så det, man kalder det klassiske – perioder, som siden blev forbillede for hele Europas kunst, filosofi og arkitektur:

• Klassisk Grækenland (ca. 500–323 f.Kr.): Her blev demokratiet i Athen født, filosoffer som Platon og Aristoteles satte ord på menneskets forhold til verden, og arkitekter rejste templer som Parthenon, hvor guderne blev tilbedt omgivet af hvidt marmor. Dramatikere som Sofokles og Euripides skrev teaterstykker, der stadig spilles i dag, og skulpturer som Discobolos viste kroppen i bevægelse med en realisme, verden aldrig havde set før.

• Klassisk Rom (ca. 100 f.Kr.–200 e.Kr.): I Rom blev Ciceros retoriske taler skoleeksempler på overtalelsens kunst, Vergils Æneiden blev nationalepos, og ingeniørerne byggede Colosseum, akvædukter og veje, der bandt hele Middelhavet sammen. Den romerske ret skabte strukturer for lovgivning, der stadig genkendes i moderne Europa.

Det klassiske Grækenland og Rom blev på den måde et kulturelt pejlemærke, som generationer har set tilbage på med beundring.

Byzans – Romerriget i øst

Efter Vestromerrigets fald i 476 fortsatte imperiet i øst med sin hovedstad i Konstantinopel. Det, der i dag kaldes Det Byzantinske Rige (330–1453), kaldte indbyggerne selv for Romerriget – for de anså sig selv for romere, og det er jo ikke helt forkert.

Alligevel ændrede meget sig gennem årene:

• Under kejser Herakleios (610–641) blev græsk det officielle administrationssprog, og latin gled hurtigt ud af brug.

• Kristendommen blev hele rigets fundament. Teologiske diskussioner, kirkemøder og klosterliv satte deres præg på dagligdagen og skabte nye identiteter.

• Kulturen blomstrede i nye former: Hagia Sophia rejste sig med sin gigantiske kuppel, gyldne mosaikker glimtede i lyset, og ikonmaleriet blev symbol på en mere åndelig og mystisk kunst.

Det Byzantinske Rige blev dermed en levende bro mellem antikken og middelalderen. Historikere diskuterer stadig, hvornår man egentlig kan tale om et “Byzantinsk Rige”. Nogle sætter skellet ved Vestromerrigets fald i 476, mens andre peger på 600-tallet, hvor sproget, religionen og de politiske strukturer ændrede sig så markant, at riget i praksis ikke længere lignede det gamle Rom.

Senantikken og Renæssancen

Perioden mellem ca. 300 og 600 kaldes ofte senantikken – en overgangsperiode, hvor senromerske traditioner gradvist blev blandet med kristendom og græsk lærdom i øst.

Flere hundrede år senere, i Renæssancen (ca. 1300–1600), blev den klassiske arv genopdaget i Vesteuropa. Leonardo da Vinci, Michelangelo og andre renæssancemennesker hentede inspiration i de gamle græske og romerske værker. Mange af disse værker var bevaret og kopieret i Konstantinopel og kom først til Vesten efter byens fald i 1453, da håndskrifter og lærde rejste mod Italien.

Derfor betyder det noget i dag

Antikken er den store ramme. Det klassiske er højdepunkterne i Grækenland og Rom. Og Byzans er broen, der bar arven videre – så vi i dag kan læse Aristoteles, beundre Parthenon, og samtidig forstå, hvorfor Europas historie er uløseligt knyttet til Konstantinopel.

📌 Fakta i korte træk

• ca. 3000 f.Kr. – De første højcivilisationer i Egypten og Mesopotamien.

• 500–323 f.Kr. – Klassisk Grækenland: filosofi, demokrati, Parthenon.

• 100 f.Kr.–200 e.Kr. – Klassisk Rom: Colosseum, Cicero, romersk ret.

• 476 e.Kr. – Vestromerriget falder.

• 330–1453 e.Kr. – Det Byzantinske Rige med hovedstad i Konstantinopel.

• 610–641 e.Kr. – Under kejser Herakleios bliver græsk officielt administrationssprog.

• 537 e.Kr. – Hagia Sophia indvies i Konstantinopel.

• 300–600 e.Kr. – Senantikken: overgang fra romersk til byzantinsk verden.

• 1453 e.Kr. – Konstantinopel falder til osmannerne.

• 1300–1600 e.Kr. – Renæssancen: Europa genopdager den klassiske arv.