På en stille ø i Istanbul ligger resterne af Byzantium
- Martin
- for 2 dage siden
- 3 min læsning
Opdateret: for 1 dag siden
På toppen af Burgazada ligger Hristos Manastırı - resterne af Byzantium, et lille ortodokst kapel omgivet af ruiner fra et byzantinsk kloster og udsigt over Marmarahavet. En af Istanbuls mest stemningsfulde færgeudflugter.
Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen.
Find en række bestseller digitale guides i shoppen.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube
Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere
På toppen af Burgazada ligger Hristos Manastırı. Et lille ortodokst klostersted med udsigt over Marmarahavet og rødder tilbage til Byzantium.
Det lille kapel man ser i dag, er ikke det oprindelige byzantinske kloster, men omkring bygningen står stadig tydelige rester af de ældre strukturer, som gennem århundreder har ligget på bakken kendt som Hristos Tepesi - Kristusbakken.
Hristos-klosteret har rødder tilbage til byzantinsk tid, og traditionen tilskriver grundlæggelsen kejser Basil I i 800-tallet. Der er dog også tegn på, at bakken har haft religiøs betydning endnu tidligere - måske endda før kristendommen nåede øerne. Som mange andre steder omkring Istanbul virker det som et sted, hvor nye trosretninger gennem tiden har bygget videre oven på de gamle.
Klosteret var viet til Transfigurationen - Kristi forklarelse - en central fortælling i den ortodokse kristendom, hvor Kristus åbenbarer sin guddommelige natur på et bjerg. Placeringen på Burgazadas højeste punkt virker derfor næsten symbolsk.
Det lille kapel står i dag næsten presset ind mod de gamle murrester af sten og tegl, hvor dele af det oprindelige kloster stadig kan ses mellem træerne. Her står forskellige perioder af Istanbuls historie bogstaveligt talt side om side.
Selvom det oprindelige byzantinske kloster for længst er gået tabt, er stedet heller ikke bare en ruin. Det lille kapel bruges stadig lejlighedsvis af den lokale ortodokse menighed - særligt omkring festdagen for Kristi forklarelse i august - og der bliver fortsat tændt lys her på toppen af bakken.
Det føles heller ikke som et klassisk museum. Mere som et sted, der bare langsomt har fortsat sit liv gennem århundrederne.
Og så er det i det hele taget bare en virkelig skøn udflugt fra Istanbul.
Færgen til Burgazada fra en af de større færgehavne i byen er i sig selv en del af oplevelsen. Langsomt glider storbyen væk, mens Marmarahavet åbner sig omkring båden.
Selve Burgazada er lille, rolig og meget hyggelig at gå rundt i. Her er gamle træhuse, katte i skyggerne, små caféer og en stemning, der føles meget langt fra millionbyen inde på fastlandet.
Turen op til Hristos-klosteret er heller ikke specielt hård - og udsigten fra toppen er hele turen værd. Herfra åbner Marmarahavet sig i alle retninger med Istanbul som en dis i horisonten.
Kapellet er ofte åbent, og beboerne ved siden af plejer gerne at vise stedet frem, hvis man spørger venligt. En lille donation, et købt lys og et stille øjeblik inde i kapellet føles næsten som den naturlige måde at besøge stedet på.
Når man bevæger sig rundt mellem ruinerne og det lille kapel, forstår man pludseligt, hvor tæt Byzantium stadig ligger under overfladen i Istanbul.
Det gør også stedet lidt særligt i dag. For selvom Prinseøerne i byzantinsk tid var tæt knyttet til klostre og religiøse miljøer, har øerne gennem især de sidste hundrede år fået en mere sekulær og bohemeagtig tone. Siden 1920’erne har forfattere, kunstnere, intellektuelle og kendte søgt herud for stilheden, havet og afstanden til storbyen.
Samtidig lever de religiøse spor stadig videre. Der findes fortsat aktive ortodokse kirker og små menigheder på øerne - også på Burgazada - og flere af stederne er bestemt værd at besøge.
Øerne har også længe fungeret som et slags fristed lidt på kanten af Istanbul. Ikke kun for religiøse minoriteter, men også for mindre spirituelle miljøer og mennesker, der søger lidt mere ro og frihed væk fra storbyens politiske og religiøse spændinger. Noget af det foregår meget diskret - næsten skjult - men passer egentlig meget godt til øernes særlige historie gennem århundrederne.
Og bagefter? Så er der flere hyggelige restauranter og små badestrande rundt omkring på øen, hvor dagen kan afsluttes med en sen frokost eller en dukkert i Marmarahavet.
Klart værd at opleve, hvis tiden er der.
