29. maj 1453 - dagen hvor Istanbul ændrede verdenshistorien
- Martin
- for 12 timer siden
- 3 min læsning
Den 29. maj 1453 faldt Konstantinopel efter mere end tusind år som centrum for Det Byzantinske Rige. Men historien lever stadig videre i Istanbul - fra Hagia Sophia til moderne politiske fortællinger om Mehmed Erobreren.
Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen.
Find en række bestseller digitale guides i shoppen.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube
Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere
Den 29. maj 1453 er en af de datoer, der stadig kaster skygger ind over Istanbul.
Det var dagen, hvor Konstantinopel faldt. Dagen, hvor Det Byzantinske Rige ophørte med at eksistere efter mere end tusind år. Og for mange historikere også det endelige punktum for Romerriget.
Efter ugers belejring brød osmannerne under Sultan Mehmed II gennem Theodosius-murene - de enorme forsvarsværker, som i århundreder havde beskyttet byen mod invasioner. Murene var blevet bombarderet med nogle af tidens største kanoner, og flere steder lå forsvaret allerede i ruiner.
Der findes også den mere mytiske fortælling om Kerkoporta - en lille port ved murene, som angiveligt stod ulåst og gav osmannerne adgang til byen. Historien dukker op igen med jævne mellemrum, senest efter Elon Musk nævnte den i 2022. Men mange historikere mener, at fortællingen sandsynligvis er mere legende end virkelighed.
For dem, der befandt sig inde i Konstantinopel, var den 29. maj ikke romantisk historie eller store nationale fortællinger. Det var kaos, panik og blodbad.
Tusindvis af mennesker søgte tilflugt i Hagia Sophia i håb om beskyttelse. Men da byen faldt, blev store dele af befolkningen udsat for plyndringer, vold og overgreb i dagene efter erobringen - sådan som det desværre ofte skete, når middelalderbyer blev indtaget.
Nogle af de sidste kampe siges at have fundet sted omkring det nuværende Fener og ved Maria af Mongolernes Kirke - en af de få byzantinske kirker i Istanbul, som aldrig blev omdannet til moské. Flere kilder fortæller, at det også var i dette område, man fandt liget af Konstantin XI, den sidste byzantinske kejser.
Tre dage efter faldet red Mehmed II ind i byen og videre til Hagia Sophia. Kort efter blev kirken omdannet til moské. I 1930’erne gjorde Mustafa Kemal Atatürk stedet til museum som en del af den nye sekulære republik. I 2020 blev Hagia Sophia igen moské under Recep Tayyip Erdoğans regering, mens dele af bygningen siden er blevet genåbnet som museumsområde.
Konstantinopels fald markerede begyndelsen på den osmanniske æra - en periode, der kom til at præge store dele af Balkan, Mellemøsten og det østlige Middelhav i århundreder.
Og måske er det derfor, den 29. maj stadig fylder så meget i Istanbul i dag.
For erobringen er ikke bare historie her. Den bruges stadig aktivt politisk. Hvert år markeres dagen med store arrangementer, nationalistiske taler og fejring af Mehmed Erobreren - særligt blandt kredse omkring den nuværende regering, hvor fortællingen om 1453 spiller en vigtig rolle i idéen om et stærkt, genopstået Tyrkiet med rødder i det osmanniske imperium.
I 2026 er det blandt andet muligt at opleve den medaljon, Mehmed II lod fremstille efter erobringen, hvor han omtales som “Kayser-i Rum” - altså “Romernes kejser”. Medaljonen indgår i udstillingen på Feshane og siger egentlig meget godt noget om, hvordan osmannerne ikke kun så sig selv som erobrere af Konstantinopel - men som arvtagerne til Romerriget. Feshane i Istanbul: Istanbuls fælles hukommelse
Jeg skrev også selv sangen That Day in Late May til The Miklagard Project om netop den 29. maj 1453 og Konstantinopels fald. Den kan høres på Spotify, Apple Music og de fleste streamingtjenester. Her kan et embed passende sættes ind.
Oprindeligt udgivet maj 2025. Redigeret og tilføjet aktuel information blandt andet om Mehmed II medaljonen maj 2026
