top of page

Det tyrkiske geni, der formede lyden af moderne musik

  • Forfatters billede: Martin
    Martin
  • for 3 dage siden
  • 3 min læsning

En kvinde med krøllet rødt hår og en mand i smoking på en Grammy Awards-baggrund. Hun holder en pris og smiler. Festlig stemning.

Arif Mardin er et navn, som er tæt forbundet med nogle af de største hits i musikhistorien. Men hans baggrund var lige så fascinerende som hans musik. Han blev født i Istanbul i 1932 i en familie, der var dybt forankret i det Osmanniske Rige.


Det siges at hans forfædre var i familie kan spores tilbage til år 600 og var i direkte familie med profeten. Senere rykkede de til byen Mardin. Hans forfædre havde gennem århundreder haft vigtige poster i administrationen, diplomatiet og kulturen - og rykkede på et tidpunkt familien til Konstantinopel, altså Istanbul.


I slutningen af 1950'erne tog Arif Mardin springet over Atlanten for at studere på Berklee College of Music i Boston. Hans talent sprang hurtigt i øjnene, og det førte til en kæmpe karriere hos Atlantic Records. Pladeselskabet var startet af hans landsmand Ahmet Ertegun, og det fælles ophav skabte et unikt bånd. Mardin endte med at blive en af de vigtigste mænd på selskabet i årtier, hvor han arbejdede side om side med Ertegun på at skabe en lyd, der definerede en hel generation.


Mardins geni lå ikke kun i selve produktionen, men i hans nyskabende arrangementer. Han var med til at ændre den måde, popalbums og filmsoundtracks lød på. Med sit sofistikerede touch og en god portion orkester, blæsere og vokalharmonier gav han den kommercielle musik et nyt og rigere udtryk. Han var den musikalske hjerne bag nogle af de mest berømte albums nogensinde, blandt andet det ikoniske Saturday Night Fever-soundtrack, som han vandt en Grammy for.


For et dansk publikum er hans samarbejde med kunstnere som Aretha Franklin, Bee Gees og især Bette Midler særligt kendt. Samarbejdet med Midler blev et skelsættende partnerskab for dem begge og strakte sig over flere album som Some People's Lives og Bathhouse Betty samt det vildt populære soundtrack til filmen Beaches (ofte omtalt som "Friends" eller "Venner" i Danmark). Det var Mardins geniale hånd, der arrangerede Bette Midlers "Wind Beneath My Wings" til den globale hymne, vi kender i dag. Hvor tæt deres forhold var, blev måske tydeligst, da Bette Midler ærede sin ven og kollega ved at skrive og indspille sangen "The Greatest Ears in Town" til ham, mens han stadig var i live. Sangen, der er et rørende portræt af hans livsværk, udkom på hans sidste album, All My Friends Are Here. Greatest Ears In Town er også titlen på en dokumentarfilm om Arif Mardin der fik premiere i 2010.


Hans arbejde med Bee Gees var helt afgørende for deres karriere. Mardin producerede nogle af deres største hits fra disco-perioden, herunder "Jive Talkin'", "Nights on Broadway" og flere sange til Saturday Night Fever soundtracket, hvilket var med til at forme deres lyd og sende dem til tops i hele verden.


Der findes ingen optegnelser over, at Arif Mardin formelt producerede musik for tyrkiske kunstnere, men han fortalte selv, at han havde en stærk forbindelse til sit hjemlands musikscene. Her var det kunstnere som Sezen Aksu og İbrahim Tatlıses, der fangede hans opmærksomhed. En fest, der blev holdt til hans ære i Istanbul, var spækket med tyrkiske stjerne som Sezen Aksu og Tarkan.


Arif Mardins livshistorie er en fascinerende fortælling. Hans osmanniske arv gav ham et dybt kulturelt fundament, mens hans rejse til USA, hjulpet af en stærk forbindelse til sit hjemland via Atlantic Records, gav hans musikalske geni mulighed for at udfolde sig på den store scene. Arif Mardins død i 2006 efterlod et stort tomrum, men hans utroligt store og indflydelsesrige arbejde fortsætter med at inspirere og begejstre publikum over hele verden.


For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

Få min cirka månedlige nyhedsmail

Sådan... nu vil du modtage en nyhedsmail cirka 1 gang om måneden

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X

​Nyttig adresse:

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

OBS: Læs også
I nødstilfælde: For en sikkerheds skyld

 

© ℗ 2020-2025 by Mit Istanbul DK - Strexen Media, Martin Strecker
 

bottom of page